Mogens Andresen

 

VIOL

 

LYDKANAL-KONCERTER PÅ ROSENBORG SLOT 2017:

Man d.28, Tirsdag d.29 og Onsdag d.30 August

BILLETTER BESTILLES OVER NETTET PÅ POLITIKEN PLUS, UNDER ØVRIGE KONCERTER

Ved dette års koncerter medvirker sangerinden NANA BUGGE RASMUSSEN.  Hun er uddannet ved konservatorierne i Berlin og København og arbejder både med lied, kirkemusik og opera. I 2013 vandt hun 3. prisen ved konkurrencen Concorso Internazionale Musica Sacra i Rom. I 2014 sang hun Dido i Purcells opera Dido og Aeneas med Le Capriccio Franҫais under ledelse af Philippe Le Fèvre i Bry-sûr-Marne, Frankrig. Samme år vandt hun 2. prisen i Concours International de Chant Baroque de Froville. Hun har været at høre ved Copenhagen Opera Festival i  og som solist med bl.a. Kammerorchester Basel/dir. Andreas Scholl, Accademia Bizantina/Andreas Scholl og Camerata Øresund/Peter Spissky.

BESTALLING

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

“Vi Frederik d. III, Konge af Danmark og Norge, de venders og Gothers, Hertug af Slesvig, Holsten, Stormarn og Dietmarsken, Greve af Oldenburg og Delmenhorst gør hermed vitterligt, at vi nådigst har beskikket og ansat vor tjener Pascall Bansse som vor tjener og leder af Violonbanden. Især skal han opvarte med musik i vor residensby eller på hvilket sted og til hvilken til vi allernådigst lader ham det befale eller betyde, og han skal sørge for at vore violinister bliver holdt i rette tugt og orden, at de til enhver tid kan udføre den musikalske opvartning, der påhviler dem”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 18. juli 1655 underskrev Frederik d. III denne bestalling og Violon-Banden, dannet efter fransk forbillede, var nu en realitet. Den nuværende VIOLON-BANDE debuterede 320 år senere i 1975. Ved koncerter i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Polen, Holland, Belgien og Spanien har Violon-Banden stået for utallige 1.opførelser i nyere tid af 15-, 16- og 1700-talsmusik, bl.a. ved sine årlige koncerter på Rosenborg Slot, Frederik d.III’s residensslot i København.  

VIOLON-BANDEN, Rosenborg Slots barokensemble, kendes af mange fra de succesfulde Lydkanalkoncerter på Rosenborg Slot. Endnu flere har læst den nye anmelderroste bog om Det Kongelige Kapel, forfattet af to af Violon-Bandens medlemmer. Oplev landets ældste, stadigt aktive kammermusikensemble med en række betydningsfulde medlemmer indenfor klassisk musikformidling. Inklusiv den unge sopran Angelica Asp, fornyligt debuteret fra solistklassen ved Syddansk Musikkonservatorium. Den oprindelige Violon-Bande blev ansat hos Frederik d. III i 1655.  360 år senere er Violon-Bandens varemærke spændende historier, humor og unikke musikoplevelser fremført på historiske instrumenter.

 

 

LYDKANAL-KONCERTER

 

 

Violon 2012

VIOLON-BANDEN er især blevet kendt for sine “Lydkanal-Koncerter”. Chr. 4. fik selv ideen til lydkanalerne på Rosenborg Slot, så han kunne nyde musikken i sit private gemak, Vinterstuen, uden at skulle have selskab af musikere i selve rummet. I september 1634 mødtes Christian 4. med den franske ambassadør Grev d’Avaux på Rosenborg Slot. Mødet blev beskrevet af gesandtens sekretær Charles Ogier:

 Vi trak os tilbage, og Kongen førte ambassadøren til en lysthus med glasruder, hvor der på et stenbord var serveret konfekt som Kongen bød ham. Derpå førte Kongen ham ind i en firkantet med malerier prydet sal, under hvilket han plejede at anbringe sine musikere. Han indbød os til at komme nærmere og ved vor indtræden hilste  han os atter ved at aftage hatten; thi både han og gesandten havde deres hatte på og stod midt i stuen. I det samme begyndte musikken – med forbavselse hørte vi denne overraskende nydelse. Gesandten berømmede i høje toner kongens opfindsomhed, thi denne havde selv udpønset det herlige spil, og vi forsøgte ligeledes med ærbødige miner at tilkendegive vor fornøjelse overfor kongen, der flere gange så på os.”

 Rosenborg Slots ledelse har kendt til eksistensen af lydkanalerne via disse dagbogsnotater, men hvor musikken skulle klinge på slottet kunne man ikke med sikkerhed fastslå. Først i 2005 fandt man beviset på, at det var i Chr. 4.s vinterstue lydkanalerne var skjult under møbler med udskårne fødder. Fundet skete ret tilfældigt i forbindelse med restaureringen af den gamle vinkælder under vinterstuen – først da kunne dagbogsnotaterne bekræftes. Dronning Margrethe var den første der fik demonstreret Christian 4.s ’hemmelige musik’, og siden har flere statsoverhoveder og prominente gæster fået denne eksklusive oplevelse med sig hjem. Rosenborg og  Violon-Banden vækker historien til live, og fortæller i ord og med Christian 4.s musik om det unikke musikanlæg, der fungerer uden højttalere og forstærkere og som dannede skole i Europa.

 

 VIOLON-BANDEN TAKKER  FOR FREMMØDET TIL ALLE DE UDSOLGTE LYDKANAL-KONCERTER PÅ ROSENBORG I ÅR – OG BYDER VELKOMMEN IGEN TIL NYE LYDKANAL-KONCERTER AUGUST 2017

LYDKANAL-KONCERTER PÅ ROSENBORG SLOT 2017:

Man d.28, Tirsdag d.29 og Onsdag d.30 August

BILLETTER BESTILLES OVER NETTET PÅ POLITIKEN PLUS, UNDER ØVRIGE KONCERTER

 

 

 

 

 

 INDSPILNINGER MED VIOLONBANDEN

19 HEROIC

 

 

4 VIOLONBANDEN

 

 

 

 

 

VIOLON-BANDEN:

 ANG

ANGELICA ASP, sopran

Uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Debut fra solistklassen ved Syddansk Musikkonservatorium i 2014. Angelica Asp har senest medvirket i den Reumertpris-vindende opera ”Andre Bygninger” på Den Fynske Opera og tidligere bl.a. sunget rollen som Kate Pinkerton i ”Madame Butterfly” på Opera Hedeland og Valencienne i “Den Glade Enke” på Hofteatret i København.

TR

TROELS SVENDSEN, barokviolin

Stifter af Violon-Banden. Medlem af Det Kongelige Kapel 1965-87. I en årrække musikmedarbejder ved Danmarks Radio, nu tilknyttet internetradioen Den2Radio.dk. I mange år medlem af Collegium Musicum, København og Det 18. Århundredes Orkester, Amsterdam. Lærer i musikformidling ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Forfatter til den anmelderroste bog ”Det Kongelige Kapel – verdens ældste orkester”.

MRMOGENS RASMUSSEN, viola da gamba

Uddannet hos blandt andre Jordi Savall. Medstifter af det internationalt sammensatte gambe-ensemble Bourrasque og medlem af Opus 4. Underviser på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København. Efterspurgt gambesolist blandt andet ved opførelser af Johann Sebastian Bachs passioner. Arrangør af Violon-Bandens Rosenborgkoncerter.

MOA

MOGENS ANDRESEN,  barokbasun

Medlem af Det Kongelige Kapel 1974-88, medstifter af  Det Kgl. Kapels Messingensemble, professor på Det Kongelige Danske  Musikkonservatorium indtil 2012 og blandt meget andet leder af Musikkonservatoriets Messingensemble. Gæstelærer, instruktør og dirigent ved konservatorier ud over Europa. Arrangør og komponist. Modtog 2016 International Trombone Association’s Neill Humfeld Pris, der tildeles basunister for fremragende pædagogisk virksomhed.  Forfatter til den anmelderroste bog ”Det Kongelige Kapel – verdens ældste orkester”.

SØR SØREN GLEERUP HANSEN, cembalo

Uddannet som organist på Det Kongelige Danske Musikkonserva­torium med debut fra solistklassen i 1996. Aktiv som organist og cembalist både solistisk og kammermusikalsk. Har indspillet cd’er med orgelmusik af bl.a. Johannes Brahms, Vincent Lübeck samt dansk romantisk orgelmusik på orglet i Kronborg Slotskirke. Forfatter til lærebøger om liturgisk orgelspil. Organist ved Sct. Mariæ Kirke, Helsingør.

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt: Angelica Asp, anglarasp@gmail.com / 60 80 43 62
Følg Violon-Banden på facebook:
www.facebook.

jl