Vælg en side

Oltid og Middelalder

 

FLAG

Denne side om messinginstrumenternes historie er identisk med den engelske side “The History of Brass Instruments” men efterhånden vil denne side under overskriften “DANSK MESSINGHISTORIE” blive udbygget med danske musikerportrætter og beskrivelse af specielle danske forhold. Jeg vil gerne takke alle for al den hjælp jeg har fået – en særlig tak til:

  • Will Kimball hvis site “Trombone History Lifeline” varmt kan anbefales http://kimballtrombone.com/
  • Torben Verner Jensen der har bidraget med sin viden og skatkiste af billed-materiale. Mange opdagelser har han selv fundet frem til og sat ind i deres rette sammenhæng, f.eks. oplysninger om danske instrumentmagere. 
  • Douglas Yeo www.yeodoug.com indeholder interessante artikler
  • Mogens Gaardbo, alvidende ekspert i militærmusik, læs om dansk militærmusik http://test.regimentsmusik.dk
  • Dick Martz www.rjmartz.com/horns masser af informationer om valdhorn
  • Andrea Van Rij – oversætter
  • Dirk Arzig www.brasstacks.de fortæller om tyske instrumentmagere og instrumenter
  • Martin Corfix der har bidraget med oplysninger om militærmusikken under de slesvigske krige, læs om dansk militærmusik http://test.regimentsmusik.dk
  • Richard Carson Steuart for brug af billeder fra www.latrombamusic.com 

INDHOLD I DETTE KAPITEL:

Senest opdateret 1/5 – 2019

1 – AKUSTIK OG VIRKEMÅDE

2 – OLDTIDEN

3 – ÆGYPTEN

4 – ISRAEL

5 – GRÆKENLAND

6 – ROMERRIGET

7 – MELLEM- og NORDEUROPA

8 – DANSK MESSINGHISTORIE HEIMDAL OG GJALLERHORNET

9 – ASIEN

10 – MEXICO

11 – AFRIKA

12 – MIDDELALDEREN

1. AKUSTIK OG VIRKEMÅDE

Messingblæseinstrumenterne (i daglig tale messing-instrumenterne) består af et tragtformet MUNDSTYKKE, et RØR og et KLANGSTYKKE. Ved at “summe” med læberne og samtidig puste ind i mundstykket bringes luften i instrumentet i svingninger og der frembringes en tone. Ved at skifte spændingen i læberne, i luftmængden og i kompressionen kan man frembringe NATURTONERÆKKEN. (Instrumenterne kunne derfor også betegnes “LÆBEBLÆSEINTRUMENTER”)

 

TONER

Fig. 1 NATURTONERÆKKEN

Messinginstrumenternes historie handler langt hen ad vejen om hvordan man har kunnet udfylde hullerne mellem naturtonerne. Klangen på et messinginstrument afhænger af udformningen af mundstykke og instrument.


MUNDSTYKKE

Fig. 2 MUNDSTYKKE

En større CUPDIAMETER giver en større klang, en mindre cup giver en mindre klang.

En dybere CUP og en større BAGBORING giver en mørkere klang.

En fladere CUP og en mindre BAGBORING giver en lysere klang

 

Fig. 3 FIRE MUNDSTYKKER med samme cupdiameter, men med forskellig indre udformning

MUNDSTYKKER

A – mundstykke til en baroktrompet – giver en hård og smældende klang

B – mundstykke til en moderne trompet – giver en rundere og mere fyldig klang

C – mundstykke til en cornet – giver en blød klang

D – mundstykke til valdhorn – giver en meget blød og mørk klang

Rørforløbet kan være CYLINDRISK, dvs. at det har samme boring (rørdiameter) helt frem til klangstykket.

Det giver en kompakt, brilliant og lys klang (trompet, trombone/basun)

CYLINDRISK
Fig. 4 CYLINDRISK RØRFORLØB

– Eller rørforløbet kan være KONISK, dvs. at boringen udvides hele vejen frem til klangstykket (cornet, flügelhorn, horn, baritone, euphonium og tuba)

KONISK

Fig. 5 KONISK RØRFORLØB

Endelig har metal-typen (messing/kobber/sølv) og metallets tykkelse betydning for klangen.

 

2. OLDTIDEN ( – 500 e.Kr.)

Vi kender til messinginstrumenter helt tilbage fra oldtiden, men her skulle man nok bruge betegnelsen LÆBE-BLÆSEINSTRUMENTER, for de fleste af dem er ikke lavet af messing, men af bronze, træ, dyrehorn, ler m.m., så det er mere “spillemåden” de har tilfælles end det materiale de er bygget af.

Man ved intet om hvilken musik der har været spillet på den tids instrumenter, men de har sikkert gjort indtryk ved deres relativt kraftige og intense klang, og de har allerede da kunne fungere som effektive signal-givende instrumenter. De har formodentlig været med i religiøse ritualer, storslåede ceremonier, og helt sikkert deltaget i militære operationer. På instrumenter der er lavet parvis (f.eks. lurerne) vil det jo være muligt at spille 2 toner samtidigt, og for vores ører der er vant til den europæiske musiktradition er det indlysende at spille 2-stemmigt da naturtonerne jo nærmest danner en dur-treklang – om ikke andet må det lejlighedsvis været sket ved et uheld ! Men på de oldtidslignende instrumenter der i dag bruges parvis i Indien, asien og i Sydamerika, spilles der enten unisont, eller man skiftes til at spille.

3. ÆGYPTEN

 

Fig.6  ÆGYPTISK TROMPET. Fra Tutankhamons grav i Ægypten findes 2 trompeter fra ca. 1400 f.Kr. Den ene af sølv (58 cm. lang) og den anden af bronze beklædt med guld (49,4 cm. lang). Som mundstykke er de forsynet med et stykke metal af form som en fingerring.

Fra afbildninger ved vi at også Assyrerne (ca. 1100 – 600 f.Kr.) kendte til små trompeter.

Fig. 7 ÆGYPTISK LIMSTENS RELIEF fra ca. 1353-1336 f. Kr. der viser den kongelige familie. Tv. dansende piger og th. ses et trompet-klangstykke.

4. ISRAEL

 

 

 

Fig. 8 Fra TITUS TRIUMFBUEN i ROM. Efter deres eksil i Ægypten overtog Israelitterne den ægyptiske krigs-trompet under navnet CHAZOZRA. I det gamle testamente (4.Mosebog kap. 10 vers 1 – 10) hedder det: “Herren talede fremdeles til Moses og sagde: Du skal lave dig 2 sølvtrompeter.” Derefter følger en nøje beskrivelse af deres anvendelse. På Titus triumfbuen i Rom bygget 70 e. Kr. ses det tydeligt at de 2 trompeter var blandt krigsbyttet fra templet i Jerusalem.

 

 

 

471031[1]

 

Fig.9 SHOFAR. Et andet israelsk læbeblæseinstrument er den jødiske SHOFAR, et vædder- eller bukkehorn. Det bliver først blødgjort med damp, og derefter hamret i facon. Det var med 7 af disse “dyrehorn” at Josva fik byen Jerichov’s mure til at falde sammen. Instrumentet bruges stadig i synagoger.

Her en illustration af Israelernes shofarer der får Jericho’s mure til at falde sammen

 

 

Og her en senere illustration hvor shofarerne er gengivet i overstørrelse, så de nærmest ligner en dansk lur (se fig.21):

 

5. GRÆKENLAND

SALPINX

Fig. 10 SALPINX hed den græske trompet. Den er vist på mange malerier, men de er kun bevaret et eneste eksemplar fra ca. 450 f.Kr. Den består af elfenbensdele der holdes sammen af bronzeringe og er forsynet med et bronze-mundstykke og et bronze-klangstykke.

6. ROMERRIGET

 

 

Romerne fik deres støbte bronze instrumenter fra etruskerne. Den romerske hær var en velorganiseret krigsmaskine, og ifølge samtidige beretninger blev dens fjender skræmte af musikinstrumenters skrækindjagende klang. Der var 3 instrumenter i brug med hver deres klart definerede funktion, og betegnelsen for en udøver af disse instrumenter var Buccinator

 

Fig.11   LITUUS – blev brugt af kavaleriet

Leetrmp2sm[1]

Fig.12 TUBA (latin: Rør) – hørte til infanteriet (har ikke noget at gøre med den moderne tuba)

Fig. 13 CORNU eller BUCCINA – fulgte med fanen

Fig. 14 BUCCINATORER SPILLER TUBA og CORNU på TRAJANSØJLEN i ROM bygget 113 e. Kr.

Fig. 15 BUCCINATOR SPILLER PÅ CORNU, RELIEF PÅ ROMERSK SARKOFAG 250-260 e.Kr.

Fig. 16 ROMESKE SOLDTER MED TUBA OG CORNO – gravering fra 1553, Metropolitan Museum New York

Fig. 17 BUCCINATORER SPILLER TUBA og CORNU i TEGNESERIEN ASTERIX

7. MELLEM- og NORDEUROPA

 

 

Fig.18   ALPEHORN. Præcist hvor gammelt ALPEHORNET er ved man ikke rigtigt. Det har samme form som den romerske lituus, men en længde på mellem ca. 150 og 340 cm. Det er lavet af en træstok der er flækket, derefter udhulet og til sidst omviklet med barkstrimler. Alpehornet har været et hyrde – og bjerginstrument og er i dag schweizisk nationalinstrument. I Norge og Sverige kendes et lignende instrument under navnet NEVERLUR., og i øst Holland bruges stadig THE MID WINTER HORN.

nev

Fig. 19 NEVERLUR, et alpehorn-lignende instrument fra SVERIGE og NORGE.

holland

Fig. 20 – og endnu et: MID WINTER HORN fra Holland

Fig.21  LURBLÆSERNE – STATUE PÅ RÅDHUSPLADSEN I KØBENHAVN. Nogle af de mest bemærkelsesværdige oldtids-instrumenter er LURERNE fra bronzealderen ca. 1500 – 400 år f.Kr. De er støbte i flere led der er sat ind i hinanden, og altid lavet parvis symmetrisk og udformet lidt som en mammut-stødtand. Alle lurer er fundet i Danmark (eller i dele af Tyskland og Sverige som tidligere har været danske) begravet i moser, hvor de sandsynligvis er anbragt som offergaver. På lur kan man spille ca. 8 naturtoner. Luren har i dag status som det danske nationalinstrument.

nyx

Fig. 22   Et instrument beslægtet med luren er den keltiske CARNYX fra den keltiske jernalder ca. 200 f.Kr. En slags bronze-trompet med klangstykket udformet som et dyre-hoved. Brugt som krigs-instrument hvor det højt placerede klangstykke, ligesom på Luren, kan høres vidt omkring.

Fig. 23 LOUGHNASHADE TROMPETEN, Co. Armagh, IRLAND c. 100 f.Kr. – blev fundet i en tidligere sø (Loughnashade) in Co. Armagh sammen med 3 andre trompeter, der dog siden er forsvundet. Fundet af skeletter sammen med trompeterne indikerer at det har været en offergave. Trompeten er 186 cm. lang og er et af de fineste europæiske fund fra


FLAGDANSK MESSINGHISTORIE

 

 

 

8. HEIMDAL OG GJALLERHORNET

 

 

Ideen om et messingblæseinstrument som signalgiver optræder allerede i den nordiske mytologi. Guden Hejmdal har en fantastisk hørelse (han kan høre græsset gro!) og derfor optræder han som gudernes vagtmand. Han holder vagt for enden af regnbuen Bifrost og overvåger at ingen udefra sniger sig ind i Gudeboligen Asgård. Når han skal slå alarm blæser han i “Gjallarhornet”.

Fig.24   HEIMDAL MED GJALLARHORNET. På tegningen tv. af Lorenz Frølich (1820-1908) er Gjallarhornet en lur, her holdt på en speciel måde med “ned-advendt” klangstykke.

Fig.25   HEIMDAL SOM BRONZE-FIGUR. Her er gjallerhonet nærmest en slags dyrehorn

Fig.26   HEIMDAL MED LUR, fra Per Madsens tegneserie VALHALLA


9. ASIEN

DUNG

Fig.27   DUNG. Også i østen kender man til læbeblæseinstrumenter fra gammel tid.

Ligesom der i biblens dommedagsvisioner bliver spillet på “dommedags-trompeter/basuner” vil den indiske gud Shiva spille på “konkylie-trompet” når “verden står i flammer”.

Fra Kina og Tibet kendes den op til 5 meter lange trompet DUNG.

10. MEXICO

 

 

mex

Fig. 28  MEXICANSKE MAYA-INDIANERE SPILLER TROMPET. Vægmaleri fra år ca. 400

11. AFRIKA

Fig.29  KAKAKI TROMPET, Afrika, er en metal-trompet 3 til 4 meter lang og brugt i Hausask traditionel ceremoniel musik. Den bruges kun i forbindelse med “kongelige” begivenheder.

12. MIDDELALDEREN (500 – 1400)

 

 

Med Romerrigets fald forsvandt bronze instrumenterne, men gennem biblen fik de fleste en forestilling om læbeblæse-/messinginstrumenter. i den latinske bibel benævnt TUBA, en betegnelse der overførtes til alle læbeblæseinstrumenter.

tapet

Fig.30  HORN VIST PÅ BAYEUX TAPETET fra 1066. Hornet kalder Wilhelm erobreren til bords

26-a-chanson-de-roland[1]

Fig.31   ROLANDSKVADET. I Rolandskvadet, et fransk heltedigt fra omkring år 1100, fortælles om helsten Roland’s horn OLIFANT (oldfransk: elefant), der gav navn til drikke- og blæsehorn af elfenben.

Fig.32  OLIFANT HORN FRA SYDITALIEN, 1100. Olifanten var et tegn på bærerens høje rang og var derfor kunstfærdigt udskåret og ofte beslået med ædle metaller.

MIDDELALDER ENGEL

Fig.33  “TUBA – SPILLENDE” ENGEL fra katedralen i Saint-Lazare, det 13.århundrede. På bibelillustrationer fra den tidlige middelalder optræder horn af meget forskellig størrelse. De største horn har næppe været dyrehorn, men har været lavet af kobber eller af træ omviklet med læder.

Fig. 34  HORN/TUBA FRA MIDDELALDEREN

Fig.35  ARABISKE “ANAFIL” – TROMPETER. Med korstogene skabtes en hel ny forbindelse til østen, og europæerne stiftede nu bekendtskab med arabernes krigsmusik og deres trompeter: Den korte BUG og den lange ANAFIL.

hest

Fig.36  RYTTERE MED TROMPETER, MANUSKRIPT FRA 1237

Fra korstogstiden får vi et stigende antal rapporter om trompeters tilstedeværelse f.eks.:

– I 1191 hilses den engelske kong Richard 1 med lyden af Tubae og Trumpae udenfor byen Acre.

– I 1293 havde den spanske konge af Catillien et ensemble med en anafil, fire trompeurs og fem tamboreros.

– Da den danske kong ErikMenved i 1304 mødte sin svoger, den svenske kong Birger i Fagradal, Sverige, førte kongen pipare, bombare och Trwmbare”.

Fig.37   FRA JOHANNES ÅBENBARING – Jeg så, at de syv engle, som stod foran Gud, hver fik rakt en trompet. London 1255 – 1260

 

Fig.38  TEGNING AF TURNERING MED TROMPETISTER (1300-1330). Trompeten blev hurtig populær hos ridderklassen, der brugte den som signalinstrument i krig og ved turneringer.

Fig.39  MANUSKRIPT MED TROMPETIST (1310-1337) FRA YORK, ENGLAND

 

Fig.40   TROMPETSPILLENDE HARE fra “Dansefrisen”, kalkmaleri i Ørslev Kirke fra omkring 1350.

 

Fig.41   2 TROMPETISTER OG EN TROMMESLAGER, af den flamske illustrator Jehan de Grise from ALEXANDERS ROMANCE 1338-1344

 

 

Fig.42   BANQUET FRA MIDDELALDEREN. Fantasi-dyr spiller på tromme og trompeter.

Fig,43    U-FORMET TROMPET (ca.1404). Cleveland Museum of Art.

Fig.44  TURNERING MED MUSIKERE – Anonymt stik fra Østrig, ca. 1420.

 

 

I den sene middelalder opstod 2 forskellige trompet-typer: Den korte CLARO eller Clarion (betyder lys, klar), og den næsten 2 meter lange BUISINEi (en betegnelse der kom fra den romerske BUCCINA, en generel betegnelse for de romerske militære instrumenter).

Fig.45   BUISINE. Manuskript fra det 14. årh. De Arithmetica. Naples, Biblioteca Nazionale.

Fig.46  FRA ANGELICO (1387-1455): CHRISTUS HYLDES. Her ses 5 BUISINER og EN CLARION ?

 

clar

Fig.47   BUISINE eller CLARION ? – med flag.

 

Fig.48   DEN LANGE BUISINE – fra Mattio Pagans træsnit: Optog med Dogen fra Venedig

 

Ligesom den nordiske mytologis Heimdal havde sit horn, fik ærkeenglen Gabriel (der fører de salige sjæle til paradis) en trompet og man begyndte at afbilde engle der spiller trompet.

DURER

Fig.49  SYV TROMPETER GIVES TIL ENGLENE PÅ DOMMEDAG.

Træsnit fra 1498 af Albrecht Dürer (1471-1528)

 

 

Mogens Andresen