Vælg en side

Oltid og Middelalder

 

FLAG

Denne side om messinginstrumenternes historie er identisk med den engelske side “The History of Brass Instruments” men efterhånden vil denne side under overskriften “DANSK MESSINGHISTORIE” blive udbygget med danske musikerportrætter og beskrivelse af specielle danske forhold. Jeg vil gerne takke alle for al den hjælp jeg har fået – en særlig tak til:

 

  • Will Kimball hvis site “Trombone History Lifeline” varmt kan anbefales http://kimballtrombone.com/
  • Torben Verner Jensen der har bidraget med sin viden og skatkiste af billed-materiale. Mange opdagelser har han selv fundet frem til og sat ind i deres rette sammenhæng, f.eks. oplysninger om danske instrumentmagere. 
  • Douglas Yeo www.yeodoug.com indeholder interessante artikler
  • Mogens Gaardbo, alvidende ekspert i militærmusik, læs om dansk militærmusik http://test.regimentsmusik.dk
  • Dick Martz www.rjmartz.com/horns masser af informationer om valdhorn
  • Andrea Van Rij – oversætter
  • Dirk Arzig www.brasstacks.de fortæller om tyske instrumentmagere og instrumenter
  • Martin Corfix der har bidraget med oplysninger om militærmusikken under de slesvigske krige, læs om dansk militærmusik http://test.regimentsmusik.dk
  • Richard Carson Steuart for brug af billeder fra www.latrombamusic.com 

INDHOLD I DETTE KAPITEL:
Senest opdateret 6/10 – 2019
1 – AKUSTIK OG VIRKEMÅDE
2 – OLDTIDEN
3 – ÆGYPTEN
4 – ISRAEL
5 – GRÆKENLAND
6 – ROMERRIGET
7 – MELLEM- og NORDEUROPA
8 – DANSK MESSINGHISTORIE LURERNE
9 – ASIEN
10 – MEXICO
11 – AFRIKA
12 – MIDDELALDEREN

1. AKUSTIK OG VIRKEMÅDE

Messingblæseinstrumenterne (i daglig tale messing-instrumenterne) består af et tragtformet MUNDSTYKKE, et RØR og et KLANGSTYKKE. Ved at “summe” med læberne og samtidig puste ind i mundstykket bringes luften i instrumentet i svingninger og der frembringes en tone. Ved at skifte spændingen i læberne, i luftmængden og i kompressionen kan man frembringe NATURTONERÆKKEN. (Instrumenterne kunne derfor også betegnes “LÆBEBLÆSEINTRUMENTER”)

 

TONER

Fig. 1 NATURTONERÆKKEN
Messinginstrumenternes historie handler langt hen ad vejen om hvordan man har kunnet udfylde hullerne mellem naturtonerne. Klangen på et messinginstrument afhænger af udformningen af mundstykke og instrument.

MUNDSTYKKE
Fig. 2 MUNDSTYKKE
En større CUPDIAMETER giver en større klang, en mindre cup giver en mindre klang.
En dybere CUP og en større BAGBORING giver en mørkere klang.
En fladere CUP og en mindre BAGBORING giver en lysere klang
Fig. 3 FIRE MUNDSTYKKER med samme cupdiameter, men med forskellig indre udformning
MUNDSTYKKER
A – mundstykke til en baroktrompet – giver en hård og smældende klang
B – mundstykke til en moderne trompet – giver en rundere og mere fyldig klang
C – mundstykke til en cornet – giver en blød klang
D – mundstykke til valdhorn – giver en meget blød og mørk klang
Rørforløbet kan være CYLINDRISK, dvs. at det har samme boring (rørdiameter) helt frem til klangstykket.
Det giver en kompakt, brilliant og lys klang (trompet, trombone/basun)
CYLINDRISK
Fig. 4 CYLINDRISK RØRFORLØB
– Eller rørforløbet kan være KONISK, dvs. at boringen udvides hele vejen frem til klangstykket (cornet, flügelhorn, horn, baritone, euphonium og tuba)
KONISK
Fig. 5 KONISK RØRFORLØB
Endelig har metal-typen (messing/kobber/sølv) og metallets tykkelse betydning for klangen.

 

2. OLDTIDEN ( – 500 e.Kr.)

Vi kender til messinginstrumenter helt tilbage fra oldtiden, men her skulle man nok bruge betegnelsen LÆBE-BLÆSEINSTRUMENTER, for de fleste af dem er ikke lavet af messing, men af bronze, træ, dyrehorn, ler m.m., så det er mere “spillemåden” de har tilfælles end det materiale de er bygget af.
Man ved intet om hvilken musik der har været spillet på den tids instrumenter, men de har sikkert gjort indtryk ved deres relativt kraftige og intense klang, og de har allerede da kunne fungere som effektive signal-givende instrumenter. De har formodentlig været med i religiøse ritualer, storslåede ceremonier, og helt sikkert deltaget i militære operationer. På instrumenter der er lavet parvis (f.eks. lurerne) vil det jo være muligt at spille 2 toner samtidigt, og for vores ører der er vant til den europæiske musiktradition er det indlysende at spille 2-stemmigt da naturtonerne jo nærmest danner en dur-treklang – om ikke andet må det lejlighedsvis været sket ved et uheld ! Men på de oldtidslignende instrumenter der i dag bruges parvis i Indien, asien og i Sydamerika, spilles der enten unisont, eller man skiftes til at spille.

3. ÆGYPTEN

 

Fig.6  ÆGYPTISK TROMPET
Fra Tutankhamons grav i Ægypten findes 2 trompeter fra ca. 1400 f.Kr. Den ene af sølv (58 cm. lang) og den anden af bronze beklædt med guld (49,4 cm. lang). Som mundstykke er de forsynet med et stykke metal af form som en fingerring.
Fra afbildninger ved vi at også Assyrerne (ca. 1100 – 600 f.Kr.) kendte til små trompeter.
Fig. 7 ÆGYPTISK LIMSTENS RELIEF fra ca. 1353-1336 f. Kr. der viser den kongelige familie
Tv. dansende piger og th. ses et trompet-klangstykke.

4. ISRAEL

 

 

 

Fig. 8 Fra TITUS TRIUMFBUEN i ROM
Efter deres eksil i Ægypten overtog Israelitterne den ægyptiske krigs-trompet under navnet CHAZOZRA. I det gamle testamente (4.Mosebog kap. 10 vers 1 – 10) hedder det: “Herren talede fremdeles til Moses og sagde: Du skal lave dig 2 sølvtrompeter.” Derefter følger en nøje beskrivelse af deres anvendelse. På Titus triumfbuen i Rom bygget 70 e. Kr. ses det tydeligt at de 2 trompeter var blandt krigsbyttet fra templet i Jerusalem.

 

 

471031[1]

 

Fig.9 SHOFAR
Et andet israelsk læbeblæseinstrument er den jødiske SHOFAR, et vædder- eller bukkehorn. Det bliver først blødgjort med damp, og derefter hamret i facon. Det var med 7 af disse “dyrehorn” at Josva fik byen Jerichov’s mure til at falde sammen. Instrumentet bruges stadig i synagoger.
Her en illustration af Israelernes shofarer der får Jericho’s mure til at falde sammen

 

 

Og her en senere illustration hvor shofarerne er gengivet i overstørrelse, så de nærmest ligner en dansk lur (se fig.21):

 

5. GRÆKENLAND

SALPINX

 

Fig. 10 SALPINX
– hed den græske trompet. Den er vist på mange malerier, men de er kun bevaret et eneste eksemplar fra ca. 450 f.Kr. Den består af elfenbensdele der holdes sammen af bronzeringe og er forsynet med et bronze-mundstykke og et bronze-klangstykke.

6. ROMERRIGET

 

 

Romerne fik deres støbte bronze instrumenter fra etruskerne. Den romerske hær var en velorganiseret krigsmaskine, og ifølge samtidige beretninger blev dens fjender skræmte af musikinstrumenters skrækindjagende klang. Der var 3 instrumenter i brug med hver deres klart definerede funktion, og betegnelsen for en udøver af disse instrumenter var Buccinator

 

 

Fig.11   LITUUS – blev brugt af kavaleriet

Leetrmp2sm[1]

 

Fig.12 TUBA (latin: Rør) – hørte til infanteriet (har ikke noget at gøre med den moderne tuba)

 

Fig. 13 CORNU eller BUCCINA – fulgte med fanen

 

Fig. 14 BUCCINATORER SPILLER TUBA og CORNU på TRAJANSØJLEN i ROM bygget 113 e. Kr.

 

Fig. 15 BUCCINATOR SPILLER PÅ CORNU, RELIEF PÅ ROMERSK SARKOFAG 250-260 e.Kr.

 

Fig. 16 ROMESKE SOLDTER MED TUBA OG CORNO
– gravering fra 1553, Metropolitan Museum New York

 

Fig. 17 BUCCINATORER SPILLER TUBA og CORNU i TEGNESERIEN ASTERIX

7. MELLEM- og NORDEUROPA

 

 

 

Fig.18   ALPEHORN
Præcist hvor gammelt ALPEHORNET er ved man ikke rigtigt. Det har samme form som den romerske lituus, men en længde på mellem ca. 150 og 340 cm. Det er lavet af en træstok der er flækket, derefter udhulet og til sidst omviklet med barkstrimler. Alpehornet har været et hyrde – og bjerginstrument og er i dag schweizisk nationalinstrument. I Norge og Sverige kendes et lignende instrument under navnet NEVERLUR., og i øst Holland bruges stadig THE MID WINTER HORN.

nev

 

Fig. 19 NEVERLUR, et alpehorn-lignende instrument fra SVERIGE og NORGE.

holland

 

Fig. 20 – og endnu et: MID WINTER HORN fra Holland

nyx

 

Fig. 22   Et instrument beslægtet med luren er den keltiske CARNYX fra den keltiske jernalder ca. 200 f.Kr
En slags bronze-trompet med klangstykket udformet som et dyre-hoved. Brugt som krigs-instrument hvor det højt placerede klangstykke, ligesom på Luren, kan høres vidt omkring.

 

Fig. 23 LOUGHNASHADE TROMPETEN, Co. Armagh, IRLAND c. 100 f.Kr.
– blev fundet i en tidligere sø (Loughnashade) in Co. Armagh sammen med 3 andre trompeter, der dog siden er forsvundet. Fundet af skeletter sammen med trompeterne indikerer at det har været en offergave. Trompeten er 186 cm. lang og er et af de fineste europæiske fund fra

FLAGDANSK MESSINGHISTORIE

 

 

 

 

LURERNE

 

 

 

Fig.21  LURBLÆSERNE – STATUE PÅ RÅDHUSPLADSEN I KØBENHAVN
Nogle af de mest bemærkelsesværdige oldtids-instrumenter er LURERNE fra bronzealderen ca. 1500 – 400 år f.Kr. De er støbte i flere led der er sat ind i hinanden, og altid lavet parvis symmetrisk og udformet lidt som en mammut-stødtand. Alle lurer er fundet i Danmark (eller i dele af Tyskland og Sverige som tidligere har været danske) begravet i moser, hvor de sandsynligvis er anbragt som offergaver. På lur kan man spille ca. 8 naturtoner. Luren har i dag status som det danske nationalinstrument.

FUNDET AF LURERNE

Lurerne stammer fra bronzealderen (ca.1000 f.Kr.), er 3000 år gamle og således et af verdens ældste instrumenter. Lurerne er støbt af bronze og er altid blevet fundet parvis. De første seks lurer (altså tre par) blev fundet af bonden Ole Pedersen 1797 under tørvegravning i Brudevælte Mose nord for Lynge i Nordsjælland. Lurerne fandtes liggende to og to i en dybde af ca. 1,5 meter under tørven på, hvad af Amtsforvalter Arentz i brev til Amtmand, Geheime Conference raad Levetzow af 15.juni 1797 benævner “blåler”. At fundene er gjort på overgangen mellem “blåler” og tørv tyder på, at genstandene er nedsænket i mosehullet, medens det stadig var en sø og før denne begyndte at gro til. I et senere brev hedder der:
“Ved endvidere at grave i Brudevelte Mose, har Gaardmand Ole Pedersen fundet Mundstykkerne eller den øvrige halve Deel af de krumme Metal Horn, som jeg under 15de. d.m. tilsendte Deres Excellence. Bemeldte Mundstykker, som herved underdanigst tilstilles Deres Excellence, er fundet omtrent 5 Alen (omtrent 3 meter) fra det sted hvor Hornene laae, i samme dybde og istæden for at Hornene laae toe og toe sammen, fandtes alle 6 Mundstykker samlede og hvorved man fandt Sportil at samme havde været bundet tilsammen med et treflette Baand”.

Fig.22  TEGNING DER VISER HVORDAN DE 6 BRUDEVÆLTELURER BLEV FUNDET
MED UNDER- OG OVERDELE BUNDET SAMMEN

Fig.23  KORT OVER FUND AF LURER. DER ER FUNDET CA. 60 HELE ELLER DELE AF LURDELE, OG ALLE ER FUNDET PÅ DANSK JORD ELLER DELE AF SVERIGE OG TYSKLAND DER TIDLIGERE HAR VÆRET DANSK

 

Fig.24  BRUDEVÆLTELUR

FREMSTILLING

Fremstillingen af lurer krævede en høj grad af håndværksmæssig kunnen. Formodentlig er kunsten at støbe lurer blevet udviklet og forfinet over meget lang tid. Lurerne repræsenterer de ypperste bronze-objekter, som indtil nu er kendt. De er støbt ved hjælp af en teknik kaldet “a cire perdue” (med tabt voks). 
Ved teknikken udføres lurdelene i voks med en indre – og en ydre kappe af ler. Kappe og kerne holdes på plads af flere kernestøtter (små tynde søm) under støbeprocessen, hvor voksen bliver erstattet af bronze. Lurerne er støbt i enheder, som så er en muffe eller samle-bånd der også støbes fast udenpå hoved-rørene. Teknikken med at støbe rør var kendt i antikken, men gik siden tabt, for først at genopdages omkring ca. år 1400.

ANVENDELSE

Alle lurerne er fundet i moser sammen med smykker og våben, antageligt som offer-gaver. Lurernes svungne form fremstår som en kopi af dyrehorn, men man ved intet om hvad man egentlig har brugt instrumenterne til – det har formodentlig været til religiøs eller ceremoniel brug.

Fig.25  MALEREN LORENZ FRÖLICH (1820-1908) BESKRIVER LURER ANVENDT UNDER KAMP
– UDSNIT AF FRISE PÅ FREDERIKSBERG RÅDHUS

LURERNE’S MUSIK

Lurerne fungerer ligesom messingblæseintrumenter (trompet, horn, basun og tuba). Ved at puste og “summe” med læberne i det tragtformede mundstykke kan man spille “naturtone-rækken”, som man kender det fra et signalhorn eller fra et jagthorn – ca.8 toner.
Man ved ikke hvad der har været spillet på lurerne eller hvor dygtige bronzealderens musikere været. 
Når 2 forskellige naturtoner spilles samtidig dannes der dur- og moll agtige samklange som harmonerer godt med vor tids musikopfattelse. Faktisk bygger den vesterlandske musik på naturtone-rækken, så det kan være vanskeligt for os at forstille sig at man slet ikke har spillet tostemmigt, – om ikke andet så ved en fejltagelse ? Men bronzealder-folket har jo ikke nødvendigvis den samme opfattelse af musik som vi har ? I Indien og i Kina findes der også “læbe-blæseinstrumenter”  men traditionel indisk- og kinesisk musik bygger slet ikke på naturtone-rækken. Når man i dag spiller på 2 ens instrumenter der kan minde om lurerne der, spiller de 2 instrumenter enten unisont (- altså det samme samtidigt) eller de skiftes til at spille.

HELLERISTNINGER

Lurerne er afbilledet på de såkaldte helleristninger – religiøse billeder, der blev indhugget i sten i bronzealderen. De er ikke ristet eller ridset, men hugget med en håndstor sten.

 

Fig.26  HELLERISTNING DER VISER ” TO SKIBE. PERSON Nr. 2 FRA VENSTRE I DEN ØVERSTE BÅD KUNNE VÆRE EN LURBLÆSER

 

Fig.27  HELLERISTNING MED 3 LURBLÆSERE

HEIMDAL OG GJALLERHORNET

Ideen om et messingblæseinstrument som signalgiver optræder allerede i den nordiske mytologi. Guden Hejmdal har en fantastisk hørelse (han kan høre græsset gro!) og derfor optræder han som gudernes vagtmand. Han holder vagt for enden af regnbuen Bifrost og overvåger at ingen udefra sniger sig ind i Gudeboligen Asgård. Når han skal slå alarm blæser han i “Gjallarhornet”.

Fig.28 Tegneren LORENZ FRÖLICH (1820-1908)
– tegnede i 1895 Hejmdal med  Gjallerhornet som en lur  holdt med nedadvendt klangstykke: 

 

 

Fig.29   HEIMDAL SOM BRONZE-FIGUR. Her er gjallerhonet nærmest en slags dyrehorn

 

Fig.30   HEIMDAL MED LUR, fra Per Madsens tegneserie VALHALLA


9. ASIEN

 

DUNG

 

Fig.31   DUNG.
Også i østen kender man til læbeblæseinstrumenter fra gammel tid.
Ligesom der i biblens dommedagsvisioner bliver spillet på “dommedags-trompeter/basuner” vil den indiske gud Shiva spille på “konkylie-trompet” når “verden står i flammer”.
Fra Kina og Tibet kendes den op til 5 meter lange trompet DUNG.

10. MEXICO

 

 

mex

 

Fig. 28  MEXICANSKE MAYA-INDIANERE SPILLER TROMPET
Vægmaleri fra år ca. 400

11. AFRIKA

 

 

Fig.29  KAKAKI TROMPET
– er en afrikansk metal-trompet 3 til 4 meter lang og brugt i Hausask traditionel ceremoniel musik. Den bruges kun i forbindelse med “kongelige” begivenheder.

12. MIDDELALDEREN (500 – 1400)

 

 

Med Romerrigets fald forsvandt bronze instrumenterne, men gennem biblen fik de fleste en forestilling om læbeblæse-/messinginstrumenter. i den latinske bibel benævnt TUBA, en betegnelse der overførtes til alle læbeblæseinstrumenter.

tapet

Fig.30  HORN VIST PÅ BAYEUX TAPETET fra 1066. Hornet kalder Wilhelm erobreren til bords

26-a-chanson-de-roland[1]

Fig.31   ROLANDSKVADET. I Rolandskvadet, et fransk heltedigt fra omkring år 1100, fortælles om helsten Roland’s horn OLIFANT (oldfransk: elefant), der gav navn til drikke- og blæsehorn af elfenben.

Fig.32  OLIFANT HORN FRA SYDITALIEN, 1100. Olifanten var et tegn på bærerens høje rang og var derfor kunstfærdigt udskåret og ofte beslået med ædle metaller.

MIDDELALDER ENGEL

Fig.33  “TUBA – SPILLENDE” ENGEL fra katedralen i Saint-Lazare, det 13.århundrede. På bibelillustrationer fra den tidlige middelalder optræder horn af meget forskellig størrelse. De største horn har næppe været dyrehorn, men har været lavet af kobber eller af træ omviklet med læder.

Fig. 34  HORN/TUBA FRA MIDDELALDEREN

 

 

Fig.  EN KLOKKENIST OG EN OLIPHANT SPILLER FRA MIDDELALDEREN

 

Fig.35  ARABISKE “ANAFIL” – TROMPETER. Med korstogene skabtes en hel ny forbindelse til østen, og europæerne stiftede nu bekendtskab med arabernes krigsmusik og deres trompeter: Den korte BUG og den lange ANAFIL.

hest

Fig.36  RYTTERE MED TROMPETER, MANUSKRIPT FRA 1237

Fra korstogstiden får vi et stigende antal rapporter om trompeters tilstedeværelse f.eks.:

– I 1191 hilses den engelske kong Richard 1 med lyden af Tubae og Trumpae udenfor byen Acre.

– I 1293 havde den spanske konge af Catillien et ensemble med en anafil, fire trompeurs og fem tamboreros.

– Da den danske kong ErikMenved i 1304 mødte sin svoger, den svenske kong Birger i Fagradal, Sverige, førte kongen pipare, bombare och Trwmbare”.

Fig.37   FRA JOHANNES ÅBENBARING – Jeg så, at de syv engle, som stod foran Gud, hver fik rakt en trompet. London 1255 – 1260

 

Fig.38  TEGNING AF TURNERING MED TROMPETISTER (1300-1330). Trompeten blev hurtig populær hos ridderklassen, der brugte den som signalinstrument i krig og ved turneringer.

Fig.39  MANUSKRIPT MED TROMPETIST (1310-1337) FRA YORK, ENGLAND

 

Fig.40   TROMPETSPILLENDE HARE fra “Dansefrisen”, kalkmaleri i Ørslev Kirke fra omkring 1350.

 

Fig.41   2 TROMPETISTER OG EN TROMMESLAGER, af den flamske illustrator Jehan de Grise from ALEXANDERS ROMANCE 1338-1344

 

 

Fig.42   BANQUET FRA MIDDELALDEREN. Fantasi-dyr spiller på tromme og trompeter.

Fig,43    U-FORMET TROMPET (ca.1404). Cleveland Museum of Art.

Fig.44  TURNERING MED MUSIKERE – Anonymt stik fra Østrig, ca. 1420.

 

 

I den sene middelalder opstod 2 forskellige trompet-typer: Den korte CLARO eller Clarion (betyder lys, klar), og den næsten 2 meter lange BUISINEi (en betegnelse der kom fra den romerske BUCCINA, en generel betegnelse for de romerske militære instrumenter).

Fig.45   BUISINE. Manuskript fra det 14. årh. De Arithmetica. Naples, Biblioteca Nazionale.

Fig.46  FRA ANGELICO (1387-1455): CHRISTUS HYLDES. Her ses 5 BUISINER og EN CLARION ?

 

clar

Fig.47   BUISINE eller CLARION ? – med flag.

 

Fig.48   DEN LANGE BUISINE – fra Mattio Pagans træsnit: Optog med Dogen fra Venedig

 

Ligesom den nordiske mytologis Heimdal havde sit horn, fik ærkeenglen Gabriel (der fører de salige sjæle til paradis) en trompet og man begyndte at afbilde engle der spiller trompet.

DURER

Fig.49  SYV TROMPETER GIVES TIL ENGLENE PÅ DOMMEDAG.

Træsnit fra 1498 af Albrecht Dürer (1471-1528)

 

 

Mogens Andresen