Denne side om messinginstrumenternes historie er identisk med den engelske side “The History of Brass Instruments” men efterhånden vil denne side under overskriften “DANSK MESSINGHISTORIE” blive udbygget med danske musikerportrætter og beskrivelse af specielle danske forhold. Jeg vil gerne takke alle for al den hjælp jeg har fået – en særlig tak til:

 

• Will Kimball hvis site “Trombone History Lifeline” indeholder en unik samling af oplysninger og billeder af basuner og basunister http://kimballtrombone.com/

• Torben Verner Jensen der har bidraget med sin viden og skatkiste af billed-materiale. Mange opdagelser har han selv fundet frem til og sat ind i deres rette sammenhæng, f.eks. oplysninger om danske instrumentmagere. 

• Douglas Yeo www.yeodoug.com indeholder interessante artikler

• Mogens Gaardbo, alvidende ekspert i militærmusik, læs alt om dansk militærmusik www.danskmilitaermusik.dk

• Dick Martz www.rjmartz.com/horns masser af informationer om valdhorn

• Andrea Van Rij – oversætter

• Dirk Arzig www.brasstacks.de fortæller om tyske instrumentmagere og instrumenter

• Martin Corfix der har bidraget med oplysninger om militærmusikken under de slesvigske krige, læs om dansk militærmusik http://test.regimentsmusik.dk

• Richard Carson Steuart for brug af billeder fra www.latrombamusic.com 

• Kgl. kapelmusicus trompetist Lars Husum der har redigeret lyd

INDHOLD I ALLE KAPITLER:

 

 

OLDTID OG MIDDELALDER

1 – AKUSTIK OG VIRKEMÅDE  / 2 – OLDTIDEN  / 3 – ÆGYPTEN  /  4 – ISRAEL /  5 – GRÆKENLAND /  6 – ROMERRIGET  / 7 – MELLEM- og NORDEUROPA  / 8 – DANSK MESSINGHISTORIE LURERNE  /  9 – ASIEN  / 10 – MEXICO  / 11 – SYDAMERIKA / 12 – INDIEN / 13 – AFRIKA  / 14 – MIDDELALDEREN (500-1400)

 

 

RENÆSSANCEN (1400-1640)

 1 – RENÆSSANCEN (1400-1640)  / 2 – BØGER OM MUSIKINSTRUMENTER  / 3 – INSTRUMENTBYGNING  / 4 – TROMPETEN  / 5 – TRÆKTROMPETEN  / 6 – DEN SAMMENFOLDEDE TROMPET  / 7 – HOFTROMPETERKORPSENE  / 8 – ZINKEN  / 9 – SPIRALINSTRUMENTER  / 10 – BASUNEN  / 11 – ZINKE OF BASUN ENSEMBLER  / 12-VENEDIG  / 13 – STADSMUSIKERE OG TÅRNBLÆSNING  / 14 – DANSK MESSINGHISTORIE – PORTRÆTMALERI AF CHR. 4s MUSIKERE  / 15 – DET KGL. KAPEL OG HOFTROMPETERKORPSET

 

 

BAROKKEN (1640-1750)

1 – BAROKKEN (1630-1750) /  2 – DANSK MESSINGHISTORIE ET KONGELIGT BRYLLUP  / 3- TROMPETEN  / 4 – BAROKKENS TROMPET-REPERTOIRE og TROMPETISTERNE  / 5 – DANSK MESSINGHISTORIE TROMPETEN I DANMARK  / 6 – ZINKEN  / 7 – DANSK MESSINGHISTORIE ZINKE- og BASUNENSEMBLER I DANMARK  / 8 – HORNET  / 9 – CORNO DA CACCIA  / 10 – POSTHORNET  / 11 – BASUNEN  / 12 – SERPENTEN  / 13 – HÄNDEL’s FYRVÆRKWERI-MUSIK  / 14 – DANSK MESSINGHISTORIE INSTRUMENTMAGERI I DANMARK  / 15 – MANNHEIMER HOF ORKESTER

 

 

 WIENERKLASSIKKEN  (1750-1830)

1 – WIENERKLASSIKKEN  (1750-1830)  / 2 – DANSK MESSINGHISTORIE HIRAKIER I DET KGL. KAPEL  / 3 – TRANSPONERING  / 4 – TROMPETEN  / 5 – KLAPTROMPETEN OG ANTON WEIDINGER /  6 – STOPTROMPETEN /  7 – TRÆKTROMPETEN  / 8 – HORNET  / 9 – HÅNDHORNET  / 10 – HORNKONCERTER OG HORNSOLISTER  / 11 – ORKETSERHORNGRUPPENS UDVIDDELSE TIL 4  / 12 – KAMMERMUSIK MED HORN  / 13 – DANSK MESSINGHISTORIE HORNET I DANMARK  / 14 – RENE HORNENSEMBLER  / 15 – LIVJÆGERKORPSETS ORKESTER  / 16 – HORN TIL SIGNALGIVNING  / 17 – POSTHORNET  / 18 – BASUNEN  / 19 – ÆNDRINGER I BASUNENS KONSTRUKTION  / 20 – BASUN-ENSEMBLER  / 21 – BASUNEN SOM MODE-INSTRUMENT  / 22 – KLAPHORNET  / 23 – SERPENTEN  / 24 – NYE BASINSTRUMENTER /  25 – OPHICLEIDEN  / 26 – BLÆSER ENSEMBLER  / 27 – DANSK MESSINGHISTORIE DANSK LÆREBOG FOR ALLE MESSINGINSTRUMENTER  / 28 – DANSKE INSTRUMENTBYGGERE

 

 

ROMANTIKKEN I  (1830 – 1900)

1 – ROMANTIKKEN  (1830 – 1900)  / 2 – VENTILSYSTEMER OG DERES OPFINDERE  / 3 – VENTILENS OPFINDELSE  / 4 – DE NYE INSTRUMENTER /  5 – ADOLPH SAX (1814 – 1994)  / 6 – PIERRE LOUIS GAUTROT (1812 – 1882)  / 7 – ANDRE INSTRUMENTFAMILIER /  8 – CORNETTEN  / 9 –  DEN TYSKE/SVENSKE CORNET: KORNETTEN / 10 – DANSK MESSINGHISTORIE CORNETTEN I DANMARK  / 11 – FLÜGELHORNET  / 12 – ALTHORN, BARITONE og EUPHONIUM  / 13 – TUBAEN  / 14 – DANSK MESSINGHISTORIE TUBAEN I DANMARK  / 15 – HELIKON  / 16 – DANSK MESSINGHISTORIE DET KGL. KAPELS FØRSTE FASTANSATTE TUBAIST  / 17 – AUGUST HELLEBERG (1861 – 1936)  / 18 – TUBAFAMILEN PÅ POSTKORT FRA OMKRING ÅR 1900  / 19 – VENTILINSTRUMENTERNE I SYMFONIORKESTRET – EN GRAFVIS ACCEPT  / 20 – OSSIAN OUVERTUREN  / 21 – SYMFONI ORKESTRERNE VOKSER  / 22 – RICHARD WAGNER (1818 – 1883) – STORE BESÆTNINGER  / 23 – WAGNER’s STIERHÖRNER  / 24 – GUISEPPE VERDI (1813 – 1901) – INSTRUMENTATION, DYNAMIK og BALANCE  / 25 – SMÅ ORKESTRE  / 26 – JULIEN’S ORKESTER – SKIFTEVIS STORT OG LILLE  / 27 – DANSK MESSINGHISTORIE MESSINGBLÆSERE I FELTEN /  28 – DANSK MESSINGHISTORIE FASTANSATTE MESSINGBLÆSERE I DET KGL. KAPEL

ROMANTIKKEN II

1 – TROMPETEN  / 2 – SPECIELLE TROMPETER  / 3 – JOHANNES BRAHMS TROMPET-ETUDER ?  / 4 – DANSK MESSINGHISTORIE H.C. LUMBYE (1810 – 1874)  / 5 – VALDHORNET / 6 – DANSK MESSINGHISTORIE VENTILHORN I DET KGL. KAPEL  / 7 – VALDHORNET I TYSKLAND OG BÖHMEN  / 8 – VALDHORNET I FRANKRIG  / 9 – VALDHORNET I ØSTRIG  / 10 – VALDHORNET I STORBRITANIEN  / 11 – VALDHORNET I USA  / 12 – WAGNERTUBAEN  / 13 – POSTHORNET  / 14 – DANSK MESSINGHISTORIE  POSTHORN I DANMARK  / 15 – BASUNEN I TYSKLAND  / 16 – BASUNEN SOM SOLO-INSTRUMENT  / 17 – BASUNEN I FRANKRIG  / 18 – BASUNEN I ENGLAND  / 19 – VENTILBASUNEN  / 20 – CIMBASSO  / 21 – KONTRABASBASUNEN  / 22 –  OPHICLEIDEN / 23 DE DYBE MESSINGINSTRUMENTER I WIENEROPERAENS ORKESTER

ROMANTIKKEN III

1 – BLÆSEORKESTRE   2 – BAND STANDS/MUSIKPAVILLIONER  3 – DANSK MESSINGHISTORIE   BAND STANDS I DANMARK  4 –DISTIN-FAMILIEN  5 – BRASS BAND BEVÆGELSENS UDBREDELSE  6 – MESSING ORKESTRE  7 – DANSK MESSINGHISTORIE HORNORKESTRE I DANMARK  8 – DANSK MESSINGHISTORIE SIGNALGIVNING – DE SMÅ HORNBLÆSERE I DEN DANSKE HÆR  9 – HARMONIORKESTRE – WILHELM FRIEDRICH WIEPRECHT (1802-1872)  10 –PATRICK GILMORE (1829-1892)  11 – 2 BERØMTE STJERNE CORNET-SOLISTER – JULES LEVY OG MATTHEW ARBUCKLE  12 – ANDRE HARMONIORKESTRE  13 – BAGSCENEMUSIK FOR “BANDA” (HARMONIORKESTER) I OPERAER   14 – DANSK MESSINGHISTORIE DANSKE HARMONIORKESTRE  15 – MESSING-KAMMERMUSIK KOMPONISTER  16- MESSING-KAMMERMUSIK ENSEMBLER  17 – DANSK MESSINGHISTORIE DANSK KAMMERMUSIK FOR MESSINGBLÆSERE  18 – INSTRUMENT FREMSTILLING  19 – VERDENS-UDSTILLINGER  20 – TYSKE OG TJEKKISKE INSTRUMENTMAGERE  21 – INSTRUMENTBYGGERI I ENGLAND – BESSON  22 – HENRY DISTIN  23 – VACLAV FRANTISEK CHERVENY  24 – DANSK MESSINGHISTORIE   DANSKE INSTRUMENTBYGGERE  25 – ET ”VELUDVIKLET ORKESTER”

 

 

DET 20. ÅRHUNDREDE I (1900-)

1 – DET 20. ÅRHUNDREDE  (1900 – ) – SYMFONIORKESTRE  2 – DANSK MESSINGHISTORIE STANDSFORSKELLE MELLEM INSTRUMENT-GRUPPERNE I DET KGL. KAPEL  3 – INSTRUMENTFREMSTILLING  4 – NYE OPFINDELSER OG NY TEKNOLOGI  5 – KORTLIVEDE PROJEKTER  6 – TROMPETEN  7 – CORNETTEN  8 – DANSK MESSINGHISTORIE MUSIKERPORTRÆTTER  9 – SIGNALGIVNING  10 – VALDHORNET  11 – POSTHORNET  12 – POSTHORNET I DANMARK  13 – DANSK MESSINGHISTORIE MUSIKERPORTRÆTTER  14 – BASUNEN  15 – DANSK MESSINGHISTORIE MUSIKERPORTRÆTTER  16 – TUBAEN  17 – DANSK MESSINGHISTORIE MUSIKERPORTRÆTTER 18 – RALPH VAUGHAN WILLIAMS KONCERT FOR TUBA OG ORKESTER  19 – EUPHONIUM I SYMFONIORKESTRET

 

 

DET 20. ÅRHUNDREDE II

1 – DANSK MESSINGHISTORIE  CARL NIELSEN’s INSTRUMENTATION FOR MESSINGBLÆSERE  2 – DANSK MESSINGHISTORIE  LURERNE FÅR STATUS SOM DANSK NATIONAL INSTRUMENT  3 – KVINDELIGE MESSINGBLÆSERE FRA OMKRING ÅR 1900  4 – KVINDELIGE MESSINGBLÆSERE I SYMFONIORKESTRE  5 – DANSK MESSINGHISTORIE  DANSKE SYMFONIORKESTRE  6 – HARMONIORKESTRE  7 – JOHN PHILIP SOUSA OG HANS BERØMTE BLÆSERSOLISTER  8 – THE GOLDMAN BAND  9 – MARCHING BAND INSTRUMENTER  10 – BRASS BANDS  11 – FOLKELIGE POPULÆRE HARMONIORKESTRE OG BRASS BANDS  12 – DANSK MESSINGHISTORIE BLÆSEORKESTRE I DANMARK  13 – KAMMERMUSIK/ MESSINGENSEMBLER  14 – DANSK MESSINGHISTORIE KAMMERMUSIK/ BLÆSEKVINTETTER OG MESSINGENSEMBLER I DANMARK

 

 

 DET 20. ÅRHUNDREDE III

1- JAZZ – RYTMISK MUSIK   2 – SJÆLDNE MESSINGINSTRUMENTER I JAZZEN  3 – DANSK MESSINGHISTORIE DANSEORKESTRE og BIG BANDS I DANMARK  4 – DANSK MESSINGHISTORIE MUSIKER PORTRÆTTER – DANSKE JAZZ BASUNISTER  5 – DANSK MESSINGHISTORIE MUSIKER PORTRÆTTER – DANSKE JAZZ TROMPETISTE  6 –MESSINGINSTRUMENTER I POPULÆRMUSIKKEN  7 – KENDTE MESSINGBLÆSERE INDENFOR POPULÆRMUSIKKEN  8 – DANSK MESSINGHISTORIE DANSKE INSTRUMENTBYGGERE  9 – DANSK MESSINGHISTORIE UDDANNELSE AF MESSINGBLÆSERE I DANMARK  10 – BLÆSETEKNIK  11 – HISTORISK OPFØRELSES-PRAKSIS  12 – “PRIMITIVE” MESSING- eller LÆBEBLÆSE-INSTRUMENTER  13 – DANSK MESSINGHISTORIE DANSK VÆDDERHORN  14 – FORENINGER OG TIDSSKRIFTER FOR MESSINGBLÆSERE  15 – DET NATIONALE UDTRYK  16 – KLANGFARVE OG SAMKLANG 17 – DANSK MESSINGHISTORIE MUSIKMUSEET  18 – EFTERSKRIFT

 

 

 

OLDTID OG MIDDELALDER

 

INDHOLD I DETTE KAPITEL:

Senest opdateret 5/4 – 2023

1 – AKUSTIK OG VIRKEMÅDE

2 – OLDTIDEN

3 – ÆGYPTEN

4 – ISRAEL

5 – GRÆKENLAND

6 – ROMERRIGET

7 – MELLEM- og NORDEUROPA

8 – DANSK MESSINGHISTORIE LURERNE

9 – ASIEN

10 – MEXICO

11 – AFRIKA

12 – MIDDELALDEREN (500-1400)

1. AKUSTIK OG VIRKEMÅDE

Messingblæseinstrumenterne (i daglig tale messing-instrumenterne) består af et tragtformet MUNDSTYKKE, et RØR og et KLANGSTYKKE. Ved at “summe” med læberne og samtidig puste ind i mundstykket bringes luften i instrumentet i svingninger og der frembringes en tone. Ved at skifte spændingen i læberne, i luftmængden og i kompressionen kan man frembringe NATURTONERÆKKEN. (Instrumenterne kunne derfor også betegnes “LÆBEBLÆSEINTRUMENTER”)

 NATURTONERÆKKEN

Messinginstrumenternes historie handler langt hen ad vejen om hvordan man har kunnet udfylde hullerne mellem naturtonerne. Klangen på et messinginstrument afhænger af udformningen af mundstykke og instrument.

 MUNDSTYKKE

En større CUPDIAMETER giver en større klang, en mindre cup giver en mindre klang.

En dybere CUP og en større BAGBORING giver en mørkere klang.

En fladere CUP og en mindre BAGBORING giver en lysere klang

En tynd RAND giver stor flexibilitet men kan virke trættende på embrochuren (de muskler der bruges til at “summe”)

En bred rand virker stabil men lidt fastlåst for embouchuren

 

 

 

 FIRE MUNDSTYKKER med samme cupdiameter, men med forskellig indre udformning

A – mundstykke til en baroktrompet – giver en hård og smældende klang

B – mundstykke til en moderne trompet – giver en rundere og mere fyldig klang

C – mundstykke til en cornet – giver en blød klang

D – mundstykke til valdhorn – giver en meget blød og mørk klang

Rørforløbet kan være CYLINDRISK, dvs. at det har samme boring (rørdiameter) helt frem til klangstykket.

Det giver en kompakt, brilliant og lys klang (trompet, trombone/basun)

 CYLINDRISK RØRFORLØB

– Eller rørforløbet kan være KONISK, dvs. at boringen udvides hele vejen frem til klangstykket (cornet, flügelhorn, horn, baritone, euphonium og tuba)

 KONISK RØRFORLØB

Endelig har metal-typen (messing/kobber/sølv) og metallets tykkelse betydning for klangen.

 

2. OLDTIDEN ( – 500 e.Kr.)

Vi kender til messinginstrumenter helt tilbage fra oldtiden, men her skulle man nok bruge betegnelsen LÆBE-BLÆSEINSTRUMENTER, for de fleste af dem er ikke lavet af messing, men af bronze, træ, dyrehorn, ler m.m., så det er mere “spillemåden” de har tilfælles end det materiale de er bygget af.

Man ved intet om hvilken musik der har været spillet på den tids instrumenter, men de har sikkert gjort indtryk ved deres relativt kraftige og intense klang, og de har allerede da kunne fungere som effektive signal-givende instrumenter. De har formodentlig været med i religiøse ritualer, storslåede ceremonier, og helt sikkert deltaget i militære operationer. På instrumenter der er lavet parvis (f.eks. lurerne) vil det jo være muligt at spille 2 toner samtidigt, og for vores ører der er vant til den europæiske musiktradition er det indlysende at spille 2-stemmigt da naturtonerne jo nærmest danner en dur-treklang – om ikke andet må det lejlighedsvis været sket ved et uheld ! Men på de oldtidslignende instrumenter der i dag bruges parvis i Indien, asien og i Sydamerika, spilles der enten unisont, eller man skiftes til at spille.

3. ÆGYPTEN

 

  ÆGYPTISK TROMPET

Fra Tutankhamons grav i Ægypten findes 2 trompeter fra ca. 1400 f.Kr. Den ene af sølv (58 cm. lang) og den anden af bronze beklædt med guld (49,4 cm. lang). Som mundstykke er de forsynet med et stykke metal af form som en fingerring.

Fra afbildninger ved vi at også Assyrerne (ca. 1100 – 600 f.Kr.) kendte til små trompeter.

 ÆGYPTISK LIMSTENS RELIEF fra ca. 1353-1336 f. Kr. der viser den kongelige familie

Tv. dansende piger og th. ses et trompet-klangstykke.

4. ISRAEL

 

 

 Fra TITUS TRIUMFBUEN i ROM

Efter deres eksil i Ægypten overtog Israelitterne den ægyptiske krigs-trompet under navnet CHAZOZRA. I det gamle testamente (4.Mosebog kap. 10 vers 1 – 10) hedder det: “Herren talede fremdeles til Moses og sagde: Du skal lave dig 2 sølvtrompeter.” Derefter følger en nøje beskrivelse af deres anvendelse. På Titus triumfbuen i Rom bygget 70 e. Kr. ses det tydeligt at de 2 trompeter var blandt krigsbyttet fra templet i Jerusalem.

 

 

 

 SHOFAR

Et andet israelsk læbeblæseinstrument er den jødiske SHOFAR, et vædder- eller bukkehorn. Det bliver først blødgjort med damp, og derefter hamret i facon. Det var med 7 af disse “dyrehorn” at Josva fik byen Jerichov’s mure til at falde sammen. Instrumentet bruges stadig i synagoger.

Her en illustration af Israelernes shofarer der får Jericho’s mure til at falde sammen

 

 

 

Og her en senere illustration hvor shofarerne er gengivet i overstørrelse, så de nærmest ligner en dansk lur (se fig.21):

 

 

5. GRÆKENLAND

 

 SALPINX

– hed den græske trompet. Den er vist på mange malerier, men de er kun bevaret et eneste eksemplar fra ca. 450 f.Kr. Den består af elfenbensdele der holdes sammen af bronzeringe og er forsynet med et bronze-mundstykke og et bronze-klangstykke.

6. ROMERRIGET

 

Romerne fik deres støbte bronze instrumenter fra etruskerne. Den romerske hær var en velorganiseret krigsmaskine, og ifølge samtidige beretninger blev dens fjender skræmte af musikinstrumenters skrækindjagende klang. Der var 3 instrumenter i brug med hver deres klart definerede funktion, og betegnelsen for en udøver af disse instrumenter var Buccinator

 

   LITUUS – blev brugt af kavaleriet

 

TUBA (latin: Rør) – hørte til infanteriet (har ikke noget at gøre med den moderne tuba)

 

 CORNU eller BUCCINA – fulgte med fanen

 

 BUCCINATORER SPILLER TUBA og CORNU på TRAJANSØJLEN i ROM bygget 113 e. Kr.

 

 BUCCINATOR SPILLER PÅ CORNU, RELIEF PÅ ROMERSK SARKOFAG 250-260 e.Kr.

 

 ROMESKE SOLDTER MED TUBA OG CORNO

– gravering fra 1553, Metropolitan Museum New York

 

 BUCCINATORER SPILLER TUBA og CORNU i TEGNESERIEN ASTERIX

7. MELLEM- og NORDEUROPA

 

 

 

   ALPEHORN

Præcist hvor gammelt ALPEHORNET er ved man ikke rigtigt. Det har samme form som den romerske lituus, men en længde på mellem ca. 150 og 340 cm. Det er lavet af en træstok der er flækket, derefter udhulet og til sidst omviklet med barkstrimler. Alpehornet har været et hyrde – og bjerginstrument og er i dag schweizisk nationalinstrument. I Norge og Sverige kendes et lignende instrument under navnet NEVERLUR., og i øst Holland bruges stadig THE MID WINTER HORN.

 

 NEVERLUR

– et alpehorn-lignende instrument fra SVERIGE og NORGE.

The birke bark trompeten (Norge: Neverlur, Sverige: Näverlur, Letland: Tās̆u taure, Lithauen: Ragas, daudytė, Finland: Tuohitorvi) 

Instrumetet blev brugt som signal-insrtrument, for det meste af hyrder.

Prillarguri er en navnet på en ung norsk kvinde der ifølge overleveringen kom til at spille en nøglerolle i slaget ved Kringen i august 1612 da Sverige var i krig med danmark-Norge i Kalmarkrigen. Takket være Prillarguri’s spil på Neverlur blev en skotsk militær enhed udslettet af 500 norske bønder.

 

BYVÅBEN

for Sel kommune, Norge, med et billede af Prillarguri

 

1880 gjorde den svenske bonde Carl Johan Johansson et mærkeligt fund  I en marsk mellem Källudden Stenstugan fandt han et horn der har fået navnet Barva-luren. Han fik hele 25 kr. i findeløn – en ko kostede ca.45-60kr! Luren er et horn fra en ur-okse, belagt med bronze-beslag og ca.2000 år gammel.

 

THE BARVALUREN

Musikolog Cajsa S.Lund med en kopi af Barvaluren

Originalen kan ses på Historiska museum i Stockholm. Foto: Malin Thelin/Sveriges Radio

 

 

 MID WINTER HORN

– fra Holland

 

   Et instrument beslægtet med luren er den keltiske CARNYX fra den keltiske jernalder ca. 200 f.Kr

En slags bronze-trompet med klangstykket udformet som et dyre-hoved. Brugt som krigs-instrument hvor det højt placerede klangstykke, ligesom på Luren, kan høres vidt omkring.

CARNYX HOVEDER:

 

 

 LOUGHNASHADE TROMPETEN, Co. Armagh, IRLAND c. 100 f.Kr.

– blev fundet i en tidligere sø (Loughnashade) in Co. Armagh sammen med 3 andre trompeter, der dog siden er forsvundet. Fundet af skeletter sammen med trompeterne indikerer at det har været en offergave. Trompeten er 186 cm. lang og er et af de fineste europæiske fund fra

---

DANSK MESSINGHISTORIE

 

 

 

 

LURERNE

 

 

 

  LURBLÆSERNE – STATUE PÅ RÅDHUSPLADSEN I KØBENHAVN

Nogle af de mest bemærkelsesværdige oldtids-instrumenter er LURERNE fra bronzealderen ca. 1500 – 400 år f.Kr. De er støbte i flere led der er sat ind i hinanden, og altid lavet parvis symmetrisk og udformet lidt som en mammut-stødtand. Alle lurer er fundet i Danmark (eller i dele af Tyskland og Sverige som tidligere har været danske) begravet i moser, hvor de sandsynligvis er anbragt som offergaver. På lur kan man spille ca. 8 naturtoner. Luren har i dag status som det danske nationalinstrument.

FUNDET AF LURERNE

Lurerne stammer fra bronzealderen (ca.1000 f.Kr.), er 3000 år gamle og således et af verdens ældste instrumenter. Lurerne er støbt af bronze og er altid blevet fundet parvis. De første seks lurer (altså tre par) blev fundet af bonden Ole Pedersen 1797 under tørvegravning i Brudevælte Mose nord for Lynge i Nordsjælland. Lurerne fandtes liggende to og to i en dybde af ca. 1,5 meter under tørven på, hvad af Amtsforvalter Arentz i brev til Amtmand, Geheime Conference raad Levetzow af 15.juni 1797 benævner “blåler”. At fundene er gjort på overgangen mellem “blåler” og tørv tyder på, at genstandene er nedsænket i mosehullet, medens det stadig var en sø og før denne begyndte at gro til. I et senere brev hedder der:

“Ved endvidere at grave i Brudevelte Mose, har Gaardmand Ole Pedersen fundet Mundstykkerne eller den øvrige halve Deel af de krumme Metal Horn, som jeg under 15de. d.m. tilsendte Deres Excellence. Bemeldte Mundstykker, som herved underdanigst tilstilles Deres Excellence, er fundet omtrent 5 Alen (omtrent 3 meter) fra det sted hvor Hornene laae, i samme dybde og istæden for at Hornene laae toe og toe sammen, fandtes alle 6 Mundstykker samlede og hvorved man fandt Sportil at samme havde været bundet tilsammen med et treflette Baand”.

  TEGNING DER VISER HVORDAN DE 6 BRUDEVÆLTELURER BLEV FUNDET

MED UNDER- OG OVERDELE BUNDET SAMMEN

  KORT OVER FUND AF LURER. DER ER FUNDET CA. 60 HELE ELLER DELE AF LURDELE, OG ALLE ER FUNDET PÅ DANSK JORD ELLER DELE AF SVERIGE OG TYSKLAND DER TIDLIGERE HAR VÆRET DANSK

 

 BRUDEVÆLTELUR

FREMSTILLING

Fremstillingen af lurer krævede en høj grad af håndværksmæssig kunnen. Formodentlig er kunsten at støbe lurer blevet udviklet og forfinet over meget lang tid. Lurerne repræsenterer de ypperste bronze-objekter, som indtil nu er kendt. De er støbt ved hjælp af en teknik kaldet “a cire perdue” (med tabt voks). 
Ved teknikken udføres lurdelene i voks med en indre – og en ydre kappe af ler. Kappe og kerne holdes på plads af flere kernestøtter (små tynde søm) under støbeprocessen, hvor voksen bliver erstattet af bronze. Lurerne er støbt i enheder, som så er en muffe eller samle-bånd der også støbes fast udenpå hoved-rørene. Teknikken med at støbe rør var kendt i antikken, men gik siden tabt, for først at genopdages omkring ca. år 1400.

ANVENDELSE

Alle lurerne er fundet i moser sammen med smykker og våben, antageligt som offer-gaver. Lurernes svungne form fremstår som en kopi af dyrehorn, men man ved intet om hvad man egentlig har brugt instrumenterne til – det har formodentlig været til religiøs eller ceremoniel brug.

  MALEREN LORENZ FRÖLICH (1820-1908) BESKRIVER LURER ANVENDT UNDER KAMP

– UDSNIT AF FRISE PÅ FREDERIKSBERG RÅDHUS

LURERNE’S MUSIK

Lurerne fungerer ligesom messingblæseintrumenter (trompet, horn, basun og tuba). Ved at puste og “summe” med læberne i det tragtformede mundstykke kan man spille “naturtone-rækken”, som man kender det fra et signalhorn eller fra et jagthorn – ca.8 toner.
Man ved ikke hvad der har været spillet på lurerne eller hvor dygtige bronzealderens musikere været. 
Når 2 forskellige naturtoner spilles samtidig dannes der dur- og moll agtige samklange som harmonerer godt med vor tids musikopfattelse. Faktisk bygger den vesterlandske musik på naturtone-rækken, så det kan være vanskeligt for os at forstille sig at man slet ikke har spillet tostemmigt, – om ikke andet så ved en fejltagelse ? Men bronzealder-folket har jo ikke nødvendigvis den samme opfattelse af musik som vi har ? I Indien og i Kina findes der også “læbe-blæseinstrumenter”  men traditionel indisk- og kinesisk musik bygger slet ikke på naturtone-rækken. Når man i dag spiller på 2 ens instrumenter der kan minde om lurerne der, spiller de 2 instrumenter enten unisont (- altså det samme samtidigt) eller de skiftes til at spille.

HELLERISTNINGER

Lurerne er afbilledet på de såkaldte helleristninger – religiøse billeder, der blev indhugget i sten i bronzealderen. De er ikke ristet eller ridset, men hugget med en håndstor sten.

 

  HELLERISTNING DER VISER ” TO SKIBE. PERSON Nr. 2 FRA VENSTRE I DEN ØVERSTE BÅD KUNNE VÆRE EN LURBLÆSER

 

 HELLERISTNING MED 3 LURBLÆSERE

HEIMDAL OG GJALLERHORNET

Ideen om et messingblæseinstrument som signalgiver optræder allerede i den nordiske mytologi. Guden Hejmdal har en fantastisk hørelse (han kan høre græsset gro!) og derfor optræder han som gudernes vagtmand. Han holder vagt for enden af regnbuen Bifrost og overvåger at ingen udefra sniger sig ind i Gudeboligen Asgård. Når han skal slå alarm blæser han i “Gjallarhornet”.

  LORENZ FRÖLICH (1820-1908)

– tegnede i 1895 Hejmdal med  Gjallerhornet som en lur  holdt med nedadvendt klangstykke: 

 

 

   HEIMDAL SOM BRONZE-FIGUR

– her er gjallerhonet nærmest en slags dyrehorn

 

   HEIMDAL MED LUR

– fra Per Madsens tegneserie VALHALLA

---

9. ASIEN

 

 

 DUNG-CHEN.(TIBETANSK TROMPET)

Også i østen kender man til læbeblæseinstrumenter fra gammel tid.

Ligesom der i biblens dommedagsvisioner bliver spillet på “dommedags-trompeter/basuner” vil den indiske gud Shiva spille på “konkylie-trompet” når “verden står i flammer”.

Fra Kina og Tibet kendes den op til 5 meter lange trompet DUNG-CHEN.

10. MEXICO

 

 

  MEXICANSKE MAYA-INDIANERE SPILLER TROMPET

Vægmaleri fra år ca. 400

11. SYD AMERIKA

 

KERAMISK TROMPET år 300 PERU

 

 

PRECOLOMBIANSK GAMMEL TROMPET, LER

 

12. INDIEN

 

 

 

KARNA TROMPET 

– en lige trompet der kom til *Indien sammen med udbredelsen af Islam. bruges i ensembler til processioner

 

11. AFRIKA

 

 

  KAKAKI TROMPET

– er en afrikansk metal-trompet 3 til 4 meter lang og brugt i Hausask traditionel ceremoniel musik.

Den bruges kun i forbindelse med “kongelige” begivenheder.

 

TROMPETER AF BEN MED MUNDSTYKKET PÅ SIDEN

These examples above from the Democratic Republic of the Congo show two different types of side-blown trumpets.

Den øverste er fra Ekonda folket, og denblev oprindelig brugt i krig og bruges i dag til brylupper, jagt og ceremonier

Den nederaste er fra Mangbetu folket og er lavet af ben. Den bruges i par i større ensembler til musik til dans eller ceremonier

 

FIGUR: TROMPETIST DER SPILLER PÅ EN TROMPET MED MUNDSTYKKET PÅ SIDEN

1550–1680. Nigeria,

12. MIDDELALDEREN (500 – 1400)

 

Med Romerrigets fald forsvandt bronze instrumenterne, men gennem biblen fik de fleste en forestilling om læbeblæse-/messinginstrumenter. i den latinske bibel benævnt TUBA, en betegnelse der overførtes til alle læbeblæseinstrumenter.

 

 HORN VIST PÅ BAYEUX TAPETET fra 1066

Hornet kalder Wilhelm erobreren til bords

 

ROLANDSKVADET

I Rolandskvadet, et fransk heltedigt fra omkring år 1100, fortælles om helsten Roland’s horn OLIFANT (oldfransk: elefant),

der gav navn til drikke- og blæsehorn af elfenben.

 

  OLIFANT HORN FRA SYDITALIEN, 1100.

Olifanten var et tegn på bærerens høje rang og var derfor kunstfærdigt udskåret og ofte beslået med ædle metaller.

 

  “TUBA – SPILLENDE” ENGEL fra katedralen i Saint-Lazare, det 13.århundrede

På bibelillustrationer fra den tidlige middelalder optræder horn af meget forskellig størrelse. De største horn har næppe været dyrehorn,

men har været lavet af kobber eller af træ omviklet med læder.

 

HORN/TUBA FRA MIDDELALDEREN

 

 

EN KLOKKENIST OG EN OLIPHANT SPILLER FRA MIDDELALDEREN

 

 

ARABISKE “ANAFIL” – TROMPETER

Med korstogene skabtes en hel ny forbindelse til østen, og europæerne stiftede nu bekendtskab

med arabernes krigsmusik og deres trompeter: Den korte BUG og den lange ANAFIL.

 

RYTTERE MED TROMPETER, MANUSKRIPT FRA 1237

Fra korstogstiden får vi et stigende antal rapporter om trompeters tilstedeværelse f.eks.:

– I 1191 hilses den engelske kong Richard 1 med lyden af Tubae og Trumpae udenfor byen Acre.

– I 1293 havde den spanske konge af Catillien et ensemble med en anafil, fire trompeurs og fem tamboreros.

– Da den danske kong ErikMenved i 1304 mødte sin svoger, den svenske kong Birger i Fagradal, Sverige, førte kongen pipare, bombare och Trwmbare”.

 

FRA JOHANNES ÅBENBARING

– Jeg så, at de syv engle, som stod foran Gud, hver fik rakt en trompet. London 1255 – 1260

 

TEGNING AF TURNERING MED TROMPETISTER (1300-1330)

Trompeten blev hurtig populær hos ridderklassen, der brugte den som signalinstrument i krig og ved turneringer.

 

MANUSKRIPT MED TROMPETIST (1310-1337) FRA YORK, ENGLAND

   TROMPETSPILLENDE HARE fra “Dansefrisen”

– kalkmaleri i Ørslev Kirke fra omkring 1350.

 

2 TROMPETISTER OG EN TROMMESLAGER

af den flamske illustrator Jehan de Grise from ALEXANDERS ROMANCE 1338-1344

 

   BANQUET FRA MIDDELALDEREN

Fantasi-dyr spiller på tromme og trompeter.

 

 U-FORMET TROMPET (ca.1404).

Cleveland Museum of Art.

 

 TURNERING MED MUSIKERE

– Anonymt stik fra Østrig, ca. 1420.

I den sene middelalder opstod 2 forskellige trompet-typer: Den korte CLARO eller Clarion (betyder lys, klar), og den næsten 2 meter lange BUISINEi (en betegnelse der kom fra den romerske BUCCINA, en generel betegnelse for de romerske militære instrumenter).

   BUISINE. Manuskript fra det 14. årh. De Arithmetica. Naples, Biblioteca Nazionale.

 

FRA ANGELICO (1387-1455): CHRISTUS HYLDES. Her ses 5 BUISINER og EN CLARION ?

 

 

BUISINE eller CLARION ? – med flag.

 

 

DEN LANGE BUISINE

– fra Mattio Pagans træsnit: Optog med Dogen fra Venedig 1556/1569

 

Ligesom den nordiske mytologis Heimdal havde sit horn, fik ærkeenglen Gabriel (der fører de salige sjæle til paradis) en trompet og man begyndte at afbilde engle der spiller trompet.

 

 SYV TROMPETER GIVES TIL ENGLENE PÅ DOMMEDAG.

Træsnit fra 1498 af Albrecht Dürer (1471-1528)