Denne side om messinginstrumenternes historie er identisk med den engelske side “The History of Brass Instruments” men efterhånden vil denne side under overskriften “DANSK MESSINGHISTORIE” blive udbygget med danske musikerportrætter og beskrivelse af specielle danske forhold.
INDHOLD I DETTE KAPITEL:
Sidst opdateret 1/9 – 2024
1 – BLÆSEORKESTRE
2 – BAND STANDS/MUSIKPAVILLIONER
3 – DANSK MESSINGHISTORIE BAND STANDS I DANMARK
4 –DISTIN-FAMILIEN
5 – BRASS BAND BEVÆGELSENS UDBREDELSE
6 – MESSING ORKESTRE
7 – DANSK MESSINGHISTORIE HORNORKESTRE I DANMARK
8 – MLITÆRMUSIKKENS HISTORIE og MILITÆRE HORNORKESTRE
9 – DANSK MESSINGHISTORIE SIGNALGIVNING – DE SMÅ HORNBLÆSERE I DEN DANSKE HÆR
10 –HARMONIORKESTRE – WILHELM FRIEDRICH WIEPRECHT (1802-1872)
11 –PATRICK GILMORE (1829-1892)
12 –2 BERØMTE STJERNE CORNET-SOLISTER – JULES LEVY OG MATTHEW ARBUCKLE
13 – ANDRE HARMONIORKESTRE
14 – BAGSCENEMUSIK FOR “BANDA” (HARMONIORKESTER) I OPERAER
15 – DANSK MESSINGHISTORIE DANSKE HARMONIORKESTRE
16 – MESSING-KAMMERMUSIK KOMPONISTER
17 – MESSING-KAMMERMUSIK ENSEMBLER
18 – DANSK MESSINGHISTORIE DANSK KAMMERMUSIK FOR MESSINGBLÆSERE
19 – INSTRUMENT FREMSTILLING
20 – VERDENS-UDSTILLINGER
21 – TYSKE OG TJEKKISKE INSTRUMENTMAGERE
22 – INSTRUMENTBYGGERI I ENGLAND – BESSON
23 – HENRY DISTIN
24 – VACLAV FRANTISEK CHERVENY
25 – DANSK MESSINGHISTORIE DANSKE INSTRUMENTBYGGERE
26 – ET ”VELUDVIKLET ORKESTER”
ROMANTIKKEN III (1830 – 1900)
1. BLÆSEORKESTRE
Da ventilinstrumenterne kom frem revolutioneredes blæseorkestrene i både størrelse og instrument-sammensætning. Det skete gradvis og besætningerne var slet ikke så standardiseret som de er i dag. Blæseorkestre nød en enorm popularitet, og det blev for mange mennesker den eneste orkestertype de overhovedet kom til at høre i deres levetid. Repertoiret var først og fremmest nationalsange, marcher og lign. men også arrangementer af alle slags populærmusik og “klassisk” musik. De fleste komponister accepterede uden videre at deres musik blev arrangeret for blæseorkester, for selv om der på den tid ikke var noget der hed copyright – mange opfattede det nemlig som en god, og gratis reklame.
2. BAND STANDS/MUSIKPAVILLIONER
BAND STAND – NAVNET SIGER DET HELE
Da blæserorkestrene begyndte at blive større voksede der Band Stands frem overalt, som platforme for udendørs koncertoptræden.
BAND STANDS I ENGLAND
I 1833 konkluderede et engelsk udvalg for det offentlige udendørsliv at et “udbud af parker ville føre til en bedre udnyttelse af søndagen”. Musik blev betragtet som en vigtig del af den offentlige park-kultur og derfor også opførelsen af de mange bandstands. I deres storhedstid var der over 1.500 bandstands i England, og ved en lejlighed i Lincoln var der over 10.000 tilhørere til et arrangement. Frem til begyndelsen af anden verdenskrig afholdt de fleste af Londons parker regelmæssige koncerter.
DANSK MESSINGHISTORIE
3. DANSKE BAND STANDS
9. REGIMENTS MUSIKKORPS SPILLER I EN MUSIKPAVILLION I BORGVOLD, VIBORG 1910
Stabshornblæser Stuhr dirigerer.
I Danmark var der bandstands/musikpavillioner overalt, men den mest kendte danske BAND STAND er Harmonipavillionen i Tivoli, København.
Den har eksisteret i 3 udgaver:
TIVOLIS 1. HARMONIPAVILLION
– fungerede1875 – 1899
Tivolis Harmoniorkester med de 2 dirigenter Georg Lumbye og C.C. Møller, foto fra 1888
TIVOLIS 2. HARMONIPAVILLION
– fungerede1900 – 1907
Tivolis Harmoniorkester, dir. Carl Lumbye, foto 1900
TIVOLIS 3. HARMONIPAVILLION
– fungerede1907 – 1916
Tivolis Big Band, dir.: Peder Kragerup
Denne pavillion, tegnet af Tivoli-direktør og arkitekt Knud Arne Petersen, blev opført i 1907. Igennem sin godt hundredårige levetid har pavillonen udover musikken, huset både en karrusel og en frugtbod. I ’mands minde’ har den dog været spillested for Tivolis Harmoniorkester. Frem mod år.2000 transformerede harmoniorkestret sig “poco a poco” til Tivolis Big Band, der stadig kan høres i Tivoli.
ORANGERIET
I dag er Harmonipavillionen erstattet af bygningen Orangeriet, der som en reminisens af den gamle Harmonipavillion har en lille udendørs scene
4. DISTIN FAMILIEN
![Distin-family1[1]](https://mogensandresen.dk/wp-content/uploads/2015/07/Distin-family11.jpg)
Fig.8 DISTIN FAMILIE-KVINTET ca. 1834.
John Distin (1798-1863) var klap-hornist i militærorkestret hos det engelske 1st Guards. Da de allierede besatte Paris efter slaget ved Waterloo (18 juni 1815), blev de der i 6 måneder og hvorfra flg. udsagn stammer: “Musikkorpset hos de britiske grenaderer var en del af de mange soldater der marcherede forbi tribunen hvor the Hertugen af Wellington og Storhertugen Constantine fra Rusland sad. Den russiske hertug havde en god sans for musik og han roste højt grenaderenes musikkorps, men var særlig imponeret over og opmørksom på klaphornisten John Distin”.
Senere fik John Distin en strålende karriere i London hvor han optrådte på natur-trompet, klaphorn og (engelsk) træk-trompet. Et højdepunkt i hans karriere var det ved 2 koncerter på Covent Garden Teatret at opræde som solist ved siden af den italienske violinvirtuos Niccoló Pagganini. Fra og med 1836 begyndte han at optræde med sine 4 sønner George Frederick (1817-1848), Henry John (1818-1903), William Alfred (1822-1879) and Theodore (1823-1893), på messing-instrumenter som “The Celebrated Distin Family “. ( se mere om Distin familien i ANDRE INSTRUMENT FAMILIER, ROMANTIKKEN I, 7, og senere her i ROMANTIKKEN II, 26 under INSTRUMENT-FREMSTILLING).
THE DISTIN FAMILY
tegnet af John William Gear (1806-1866). The New York Public Library Digital Collection.
DEN DRONNING VICTORIAs KRONNING 1838
Maleri af Sir George Hayter
Da dronning Victoria (1819 -1901) overtog tronen spillede John Distin 1.trompet under kroningen i Westminster Abbey d.28 juni 1838.
John Distin er en af trompetisterne ude til højre.
Udsnit der viser trompetisterne:
EN PROGRAMBILLET TIL EN FORESTILLING d.28. APRIL 1840 PÅ THE THEATRE-ROYAL IN WORCESTRE, ENGLAND
Programmet indeholder skuespil, dans – og så den kendte Distin Familie, med fru Distin på klaver og med sangerinden Mademoiselle fra Berlin. Midt i programmet ses alle de 15 stykker der blev fremført den aften.
I Paris kom Distin-familien i forbindelse med Adolph Sax der lavede et sæt saxhorn til dem 1844. Det er lidt uklart hvordan Distin familien fik deres saxhorn. Ifølge Distin-familien selv så skete det d.3 februar 1844 hvor de hørte en “fransk kunstner” optræde med det nye saxhorn – eller måske var det 3 kunstnere ? – for det var sandsynligvis den aften at trompetisten François Dauverné (se ROMANTIKKEN I, 24 – TROMPET), cornetisten Jean-Baptiste Arban (se ROMANTIKKEN I, 8 – CORNETTEN) og hornisten Jean–Louis Dufresne (1810–1866) spillede i Salle Herz. Næste morgen opsøgte Dinstin-familien Adolph Sax som kun havde 3 eksemplarer saxhorn i sin forretning: Et sopran-saxhorn i Eb, et kontra-alt (sopran) -saxhorn i Bb og et altsaxhorn i Eb – og ingen af dem var endda til salg. Henry Distin fik dog lov til at låne de 3 instrumenter, og da instrumenterne blev testet af hele familien efter de var kommet tilbage på deres hotel, blev Dinstins ret hurtigt begejstrede og nærmest entusiastiske. Kort efter forsynede Sax hele Distin familien med 5 instrumenter og så snart det var muligt optrådte Distin familien offentligt med de nye saxhorn.
SALLE HERTZ, PARIS 1843
– det sted hvor Distin-familien første gang hørte et saxhorn.
Distin-familien fik virkelig succes på deres turneer til England. Saxhornene gjorde familien berømt, og Distin-familiens gjorde Saxhornene berømte – deres koncerter blev en løftestang for den engelske brass band bevægelse.
DISTIN FAMILIEKVINTET 1845
Litografi af Charles Baugniet (1814-86), Collection Arnold Myers.
I en anmeldelse i The Illustrated London News, 14. December 1844 stod der: “Distin-familien er lige nu de eneste der optræder på Saxhorn som forener valdhornet med cornetten, men det nye instrument overgår dem begge, for det forener valdhornets bløde klang med cornettens brillans og fylde. De musik-stykker Distin-familien optræder med er arrangeret af dem selv og føjer en ekstra dimension til deres talent og fremtræden”.
Den tyske komponist Heinrich Marschner skriver i The Musical Gazette, London 3. August 1846: “Disse kunstnere bruger deres fantastiske instrumenter (saxhornene) med et bemærkelsesværdigt overskud, og jeg føler mig overbevist om man ikke kan ønske sig mere. Et så perfekt ensemble er aldrig hørt tidligere. Disse fem kunstnere spiller som om de kun var een mand.”
Efter en forestilling i Berlin i 1846 kommenterede komponisten Meyerbeer: ‘Aldrig har jeg hørt blæseinstrumenter spillet med så meget pragt, renhed og præcision … intet svarer til det storslåede i deres stil.
DISTIN FAMILIEN PÅ EN KANDE
Et tegn på at DistinFamilien virkelig var offentlig kendte personer kan ses på denne kande af Samuel Alcock (1799–1848). Han var en førende fabrikant af “billed-kander” og arbejdede under navnet Samuel Alcock & Co i Burslem, Staffordshire, England fra1828 til 1859. firmaet var særlig kendt for disse kander med reliefer af kendte personer.
5. BRASS BAND BEVÆGELSENS UDBREDELSE
Adolph Sax forventede sig meget af sine Saxhorn. Nogle af sax-hornene blev en fast del af harmoniorkestret, og også sjældne gæster i symfoniorkestret, Men via de engelske Brass Bands fik de et gennembrud og en udbredelse som trods alt nok ville have oversteget hans aller vildeste forventninger. Her optrådte de i renkultur (sammen med træk-basuner og slagtøj) og fik dedikerede tilhængere blandt både udøvende og blandt tilhørere.
BESSES O’ TH’ BARN BRASS BAND CA. 1870
Dette band blev stiftet allerede i 1818. På billedet ses det at i 2.halvdel af 1800-tallet var besætningerne slet ikke låst fast endnu, her ses f.eks. en enkelt klarinet og 2 ophicleider. Med tiden blev besætningen dog mere og mere standardiseret.
Brass band fænomenet var hovedsagelig et barn af den engelske arbejderklasse som en social fritids aktivitet. For eksempel stod der i en artikel fra 1886 i the Musical Times at: ”Brassbands producerede gademusik af en ejendommelig åbenlys og ubehagelig type”, men indrømmede, at de fungerede som det “mest effektive middel til at popularisere god musik” blandt de lavere klasser”. Der blev således lagt mere vægt på ensemblernes sociale aspekt, frem for de rent musikalske.
Men også i andre sociale cirkler havde man lignende orkestre, f.eks. The Cyfarthfa Band dannet 1838 og privat finansieret af “jern- & kulbaron” Robert Thompson Crawahay. Fra og med midten af 1800-tallet blev de engelske Brass bands virke bygget op omkring konkurrencer, ikke ulig som man kender det fra sportens verden. Ironisk nok for de mange bands der stadig spillede med ophicleider, var 1.præmien ofte et euphonium – netop det instrument der i længden fortrængte ophicleiden.
I anden halvdel af det 19. århundrede var der 3 personer: John Gladney, Alexander Owen and Edwin Swift, – senere kendt som ‘triumviratet’, der kom til at dominere brass band bevægelsen. Gladney fik endda den uofficielle titel ‘father of the brass band movement’. Han blev den ubestridte champion som vinder af brass band konkurrencer. Hans rekord er ret fænomenal: Mindst 113 bands nåede han at dirigere (måske endda endnu flere, men dokumentationen er noget uklar) og han vandt f.eks. konkurrencen British Open ikke mindre end 19 gange mellem 1873 og 1904.
Fig. JOHN GLADNEY
THE CYFARTHFA BAND
I et fjernt hjørne i the Cyfarthfa Castle Museum in syd Wales, blev der i 1980erne gjort et bemærkelsesværdigt fund . 105 stemmebøger med 350 arrangementer for brass band, samt et antal messing-instrumenter der havde tilhørt the Cyfarthfa Band. Dette band blev etableret i 1838, det var berømt i sin samtid og havde en sponsor i skikkelse af “jern- & kulbaron” Robert Thompson Crawshay. Han forsynede bandet med de bedste instrumenter og de bedste musikere der kunne købes for penge. I begyndelsen kunne man her se drejeventil-instrumenter, klaphorn og ophicleide ved siden af de mere gængse pumpeventil-instrumenter.
Nogle af musikerne var ansat hos Crawshay, andre var kendte lokale musikere og nogle var kendte proffesionelle som f.eks. ophicleide-spilleren Sam Hughes. Han havde været professoer på ophicleide ved the Royal Military School of Music at Kneller Hall og på the Guildhall School of Music og var en stjernesolist i Jullien’s orkester (se ROMANTIKKEN I, 25, JULIENS ORKESTER). Robert Thompson Crawshay havde fået arrangeret at Sam Hughes blev ansat ved jernbanen – ved siden af at spille i Cyfarthfa Bandet.
Et Brass band består af en blødt klingende instrument-familie (bortset fra basunerne) som nærmest er identisk med Sax-hornene – den største forskel er at sopraninstrumentet, cornetten, ikke er i tuba-facon med opadgående klangstykke, men med et fremadrettet klangstykke. Et Brass Band har ikke harmoniorkestrets kontraster, men kan til gengæld klinge meget homogent, lidt ligesom et strygeorkester eller et blandet kor. Sammen med Brass Band bevægelsen blomstrede nodeforlagsvirksomheden og man kunne subskribere på mange udgivelser for Brass Band, bl.a. kunne man til at begynde med først nøjes med de vigtigste og lidt svære stemmer – og så senere hen købe resten, de nemme stemmer, efter behov. De få svære stemmer havde alt det vigtigste og melodibærende i musikken, og så kunne mindre øvede let klare de nemme stemmer. Alle stemmer (undtagen stortromme og basbasun) blev skrevet i G-nøglen således at grebene og notationen var ens for alle instrumenter, og man kunne så relativt let skifte fra det ene instrument til det andet (bortset fra basunerne der jo havde træk i stedet for ventiler). Poulariteten blev overvældende, i slutningen af 1800-tallet var der i Storbritannien ikke mindre end ca.20.000 Brass Bands, dvs. ca.800.000 amatørmusikere. Ved en enkelt brass band konkurrence skulle der ifølge en pressemeddelelse have været et publikum på over 16.000 til stede !
BACKUP OLD BRASS BAND, STIFTET I 1858.
ALEXANDER BRASS BAND, NEW ZEALAND 1900
Fra Storbritannien kom Brass Band bevægelsen til Australien og New Zealand. Først senere blev den spredt til andre lande.
ET UKENDT BRASS BAND FRA BATHURST AUSTRALIEN, ca. 1890.
PLAKAT FOR EN BRASS BAND KONKURRENCE JUNI 27. 1885
Mange arrangementer med Brass Band konkurrencer indeholdt meget mere end kun musik – og med en folkelig og populær appeal. Her er der både dans og sang inkluderet og med en mulighed for at kunne blive transporteret af et særtog!
CHRISTCHURCH CYCLING BRASS BAND
– trykt i the New Zealand Wheelman 1898.
ET FRELSENS HÆR BRASS BAND
WILLIAM BOOTH (10 April 1829 – 20 August 1912) grundlagde Frelsens Hær i 1865 og blev selv dets første general. Booth’s ideer om musik var at den skulle være let at forastå og med en klar appel. Han anbefalede at man undgik mere “sifistikeret” musik som religiøs musik. Det var oplagt at bruge Brass bandet og det blev en vigtig del af Frelsens hærs aktiviteter. Med tiden fik de deres egen instrumentfabrik og deres eget forlag, og i lang tid blev hærens musik holdt inden for egne rækker. Ved deres 4.internationale kongres i 1914 kunne de således mønstre t 1674 Brass bands (26,000 musikere)
6. MESSING ORKESTRE
Små orkestre , eller vel nærmest ensembler, der udelukkende bestod af messinginstrumenter, opstod mange steder – lige fra kvartetter til større militærorkestre. I Danmark og Norge kaldes de for hornorkestre, i Sverige for Brunns sextet (selv om de med slagtøj faktisk var 7 musikere) eller hornseptett, i Finland torviseitsikko , i Tyskland for Posaunenchor (som især spillede til kirkelige handlinger) og i USA for Brass bands (der dog intet havde med den engelske Brass band-konstruktion at gøre). Som 19-årig skrev den finske komponist Jean Sibelius (1865 – 1957) en række mindre stykker for et sådant messingorkester der bestod af: Eb-cornet, 2 Bb-cornetter, althorn i Eb, tenorhorn i Bb, euphonium i Bb, og tuba.
MILITÆRE ENSEMBLER:
TEGNING AF AMERIKANSK MUSIKKORPS MED DERES SPECIALITET:
“OVER SKULDEREN” INSTRUMENTER.
8TH NEW YORK STATE MILITIA BAND, i ARLINGTON, VIRGINIA 1861
ET SPETAKULÆRT FOTO FRA 1864:
ET USA NORDSTATS-OVER-SKULDEREN- MESSING-ORKESTER,
der poserer og spiller på et udkigs-sted i, Tennessee. Foto: Robert Linn. Wisconsin Historical Society/Photo Researchers, Inc.
MILITÆRMUSIKERE FRA THE 107th U.S. COLORED INFANTERY. 1865
BAND AF THE 10th VETERAN CORPS. WASHINGTON, D.C. 1865
HOLLANDSK INFANTERI-ORKESTER HOLDER PAUSE
Maleri fra slutningen af 1800-tallet.
RUSSISK MILITÆRORKESTER, MOSKVA 1889
Litografi
CIVILE ENSEMBLER:
FRA DEN FØRSTE BRASS BAND KONCERT I COLORADO, USA Foto taget i Black Hawk, 1863
KVINDELIG ORKESTER FRA FRELSENS HÆR, USA 1880.
BRUNNS SEXTET FRA MEDIVI, SVERIGE 1912
Selvom ensemblet normalt var civilt optræder de her undtagelsesvis i militæruniformer. Læg mærke til ventilbasunen med det “knækkede opadgående” klangstykke – en svensk specialitet fabrikeret af det svenske instrument-firma Ahlberg og Ohlsson der producerede messinginstrumenter 1850 – 1959.
ET KOMPLET SÆT “BRUNNS SEXTET” INSTRUMENTER FRA AHLBERG OG OHLSSON
WERNERBLECKET
– Brunns sextet-spillet eksisterer endnu
THE MORAVIAN TROMBONE CHOIR OF THE MORAVIAN CHURCH
Emaus, Pennsylvania, USA, c.1900. I Dag bliver Hernhutternes musik (Moravian music) også spillet af blandede messing-ensembler eller harmoniorkestre.
(Se WIENERKLASSIKKEN: 20, BASUN ENSEMBLER)
POSAUNENCHOR, FOTO fra 1889
Den tyske protestantiske Posaunenchor-bevægelse spillede til kirkelige handlinger, og bestod i en lang periode af rene (træk)basun-ensembler.
JOHANNES KUHLO (1856-1942) og hans KUHLO-HORN
Betegnelsen POSAUNENCHOR blev noget misvisende da ventilinstrumenterne kom frem, for fra da af bestod de fleste af posaunenchor-bevægelsens ensembler udelukkende af blødt klingende ventilinstrumenter. Præsten Johannes Kuhlo var en samlende person der fik produceret et særligt flügelhorn der fik hans navn: “Kuhlohornet”. Han holdt så fast på den bløde klang at han udtalte: “Hvorfor lade sig nøje med en spurv eller en bogfinke (cornet eller trompet) når man kan få en nattergal ! (Kuhlohornet).
DIE ”KAPELLE HARTNER” (Burgbernheim) 1901
![mailick[1]](https://mogensandresen.dk/wp-content/uploads/2015/07/mailick1-1024x668.jpg)
NYTÅRSKORT FRA 1904, malet af Alfred Mailich (1869-1946)
I Tyskland har messing-ensembler fortsat den gamle tårnblæser-tradition helt frem til i dag.
THE SHEPARD FAMILY BAND
– en af de familie-bans der optrådte i USA i 1880-erne og 1890-erne. The Shepards kom fra Massachusetts.
METLAKAHTLA INDIAN BAND 1907, Alaska, USA
FINSK MESSING-SEPTET – TORVISEITSIKKO
Den traditionelle finske messing-septet består af: Eb-cornet, 2 Bb-cornetter, tenor (alt) horn i Eb, 2 baritoner/euphoniummer in Bb og tuba. Torviseitsikko er en vigtig del af den finske blæse-orkester historie som den mest brugte ensemble-type i landsbyer, foreninger m.m. fra 1870-erne til op i 1920-erne. Partiturerne havde for det meste 7 stemmer, men var lejlighedsvis udbygget med slagtøj, og i praksis kunne messingstemmerne også være fordoblede. Som ung opholdt den finske komponist Jean sibelius (1865-1957) sig om sommeren i den lille idylliske by Loviisa. Omkring 1890 skrev han en række stykker for Loviisa’s brandvæsens messing-septet – de er så tidligt skrevet at de endnu ikke har fået opus-numre!
En særlig kultur for messing-ensemble spil fandt sted i det russiske aristokrati omkring Stor Hertug Alexander af Rusland (1845–1908), der senere blev Zar Alexander III (1881–94). Han var en entusiastisk cornetist, og han mødtes hver tirsdag kl.20 i Admiralitetets store sal for at dyrke sin passion for messing ensemble-spil sammen med andre adelige, aristokrater og ledere af de kejserlige militærorkestre. ” Foreningen for blæseorkester elskere” blev stiftet i 1872. Den tyske cornetist Wilhelm Wurm (1826–1904), var storhertugens personlige cornet-lærer og han dirigerede også storhertugens ensembler. (se 15 MESSING KAMMERMUSIK KOMPONISTER ). I forbindelse med den franske cornet-virtuos Jean-Babtiste Arbans besøg i Rusland blev en særlig udgave af Arbans skole overakt storhertugen.
DEN KEJSERLIGE OKTET (her med 9 musikere?)
Foto fra 1872 taget i landsbyen Krasnoe hvor de ofte spillede.
Stående (v–h): Prins Alexander Petrovich Oldenburg, Franz Osipovich Berger, Stor Hertug Alexander, Grev Alexander Vasilyevich Olsufiev, Fyodor Andreyevich Schreder, Franz Osipovich Terner. Siddende (v–h): General Mikhail Viktorovich Polovtsov, Grtev Adam Vasilyevich Olsufiev, Alexander Alexandrovich Bers.
Udsnit der viser den kommende zar spille alt horn/tenor horn:
Storhertugen fortsatte med at spille med ensemblet indtil han i 1881 blev kronet som Zar Alexander III. Det fortælles at en dag hvor en minister, der var vedat læse et vigtigt dokument for tsaren, forsvandt zaren pludselig ind i det tilstødende rum for at spille på sit yndlingsinstrument, cornetten. ”Undskyld mig,” sagde han og vendte tilbage efter en halv time, ”men jeg følte mig så dejligt inspireret. ”
Senere spillede han tuba og helikon da han som zar ikke mere havde tid til at øve sig på cornet. “Men vi opgiver ikke musikken” sagde han til Wurm. “Fra nu af spiller jeg på den store saxtuba”. Han dannede så sit eget messing-orkester på 40 mand, mest bestående af officerer, og bad dirigenten om at behandle dem alle “sans façon” (som ligemænd), for ellers ville det ikke rigtigt blive til noget. “Der sad så selve zaren med sit store instrument viklet omkring sig og spillede med af hjertens lyst”. Werner’s magazine. March-August 1899.
ITALIENSK GADE-ORKESTER
MESSING-ENSEMBLE fra BERLIN 1880
En hestevogn med band reklamerer for
THE CAMBELL’S WESTERN SHOW 1921
DANSK MESSINGHISTORIE
7. HORNORKESTRE I DANMARK
De danske “hornorkestre” havde flg. messing-instrumenter: Eb-cornet, Bb-Cornetter, Bb-trompeter, althorn (eller ventil-altbasun), ventilbasuner, tubaer og slagtøj og bestod af 8 og op til 18 musikere. Både de militære- og de civile hornorkestre blev enormt populære. De spillede til optog, dans og optrådte på den tids skovpavillioner. Her kunne man nyde div. forfriskninger mens der blev spillet marcher, fædrelandssange, polkaer, arr. af klassiske musikstykker og tidens populære toner. For mange mennesker var disse hornorkestre den eneste slags “orkester” de kom til at opleve i hele deres liv. I midten af 1800-tallet toppede militærmusikkens størrelse med ca.600 musikere ansat i den danske hær! Der var militærmusikkorps overalt i Danmark.
En “større” hornorkester-besætning kunne være: Eb-cornet, 3 Bb-cornetter, 2 Bb-trompeter, 2 althorn i Eb ( eller 2 alt-ventilbasuner i Eb), 4 (ventil)basuner, F-tuba, Bb-tuba.og slagtøj – ialt 16 musikere. Her var nogle stemmer nærmest “hjælpe-stemmer” som kunne udelades. Det meste af vigtigste stof lå i Eb-cornet, 1. cornet, 1. basun og lidt støtende/fordoblende i 4.basun.
En “mindre” hornorkester-besætning kunne være helt ned til: Eb-cornet, Bb-cornet, Bb-trompet, althorn (alt-ventilbasun), 2 ventil)basuner og tuba – ialt 7 musikere.
CIVILE HORNORKESTRE:
UDSNIT AF FRISEN PÅ THORVALDSENS MUSEUM, KØBENHAVN, MALET AF JØRGEN SONNE MELLEM 1846 og 1848
Frisen viser billedhuggeren Berthel Thorvaldsens hjemkomst fra Rom til København i 1838 hvor han modtages af bl.a. et hornorkester. Man ser 2 basunister, en klaphornist og en tubaist – tubaen har været tidligt på færde, eller også er det Jørgen Sonne der har “fortolket” ud fra praksis på den tid hvor frisen blev lavet – 10 år senere efter begivenheden faktisk fandt sted. At det rent faktisk er et klaphorn der ses, og ikke en cornet aller trompet, ses tydeligt på en blyants-skitse til frisen.
NIELS ALBRECHTSENS ORKESTER Ca. 1880.
Siddende fra venstre mod højre: Niels Albrechtsen – Eb-cornet, Niels Andersen – cornet, Th. Reimers –trompet, Vilhelm Reimers – ventilbasun..
Stående fra venstre mod højre: F.V. Martensen – lille tromme, Niels Jensen – althorn/flügelhorn, Ole Jensen – ventilbasun, Anders Hansen – ventilbasun, , J.P. Andersen – tuba.
De små messingensembler var velegnede til udendørs musiceren og var populære i både større og mindre byer.
MUSIKDIREKTØR ANDERS JACOB ANDERSEN’s HORNORKESTER, VEJLE. Foto fra 1900-1905
Siddende fra venstre:
Lille tromme- tobakshandler Peter Nielsen Helmar (1884-);
Kornet- rammefabrikant Carl Sørensen;
Dirigent- orkesterleder, musikdirektør Anders Jakob Andersen (1875-);
Kornet- rentier Fr. Rasmussen;
Kornet- snedker Johannes Jørgensen (1880-).
Stående fra venstre:
Altbasun- skomager Carl Møller;
Tuba- murer, musiker Morten Mortensen (1873-);
Basun- maler Anton Georg Jensen (1880-);
Basun- instrumentmager Jens Andersen;
Basun- barber Hans Carl Hermann (1871-);
Tuba/Baryton?- musiker Fr. Jørgensen;
Tuba? – skomager Carl Hansen (1878-).
ET LILLE HORNORKESTER – SØLVBRYLLUPSORKESTER ?
Foto fra 1902, Klemensker Bornholm
Det var formodentlig i slutningen af det 1800-tallet at man begyndte på at lade en lille gruppe af messingblæsere spiller til sølvbryllup tidligt om morgenen, og det er siden blevet en helt særlig dansk tradition som ikke findes andre steder. Hvordan det egentlig opstod ved man ikke, men da det var almindeligt at bruge små messing-grupper til udendørs møder og sammenkomster kan man let forstille sig at det på et tidspunkt har dannet mode et sted og fra at være et lokalt fænomen har det siden bredt sig til hele landet. I dag spiller man også til guldbryllupper.
BRØDREMENIGHEDENS BASUNKOR ca. 1910
Brødremenigheden er en luthersk-evangelisk frimenighed der stammer fra Hernhutterne (se basunensembler under WIENERKLASSIKEN, 20) som holder til i Christiansfeld, Danmark. De er en dansk udgave af det tyske Posaunenchor. Blandt instrumenterne ses 3 Kuhlo-horn.
CIRKUS ORKESTER HOS CIRKUS BARNER, Danmark ca.1900
Inden musikinstrumenter blev elektrisk forstærket var det ofte små hornorkestre der fungerede som cirkus-orkestre.
Fra v.: Carl Altenburg, Hjalmar Møller, Amandus Altenburg, Carl damlund og yderst th. Aksel ”Schmidt Petersen-Daucke”, hvis navn var opkaldt efter de familier han var opvokset hos.
CIVILT HORNORKESTER SPILLER TIL INDVIELSE AF GARDERHØJFORTET I JÆGERSBORG
maleri fra 1892
SØLYST ENSEMBLET
-Danmarks længst fungerende hornorkester
– er det ældste danske musikensemble efter Det Kgl. Kapel (1448) og Den Kgl. Livgardes Musikkorps (1658). Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab er en selskabelig forening, stiftet i 1443 – det nuværende navn stammer fra 1694. Oprindelig havde foreningen til formål at opøve byens borgere til forsvar, men siden 1570’erne blev der afholdt fugleskydninger uden for Københavns Volde, og fra slutningen af det 18.århundrede har der været taffelmusik til den efterfølgende middag.
VESTERBROGADE 59 – MALERI fra 1830
Fra 1753 fandt fugleskydningen sted i en bygning på Vesterbrogade 59 (tidligere Københavns Bymuseum og i dag Musikkens hus) og siden 1949 er det på landstedet Sølyst i Klampenborg nord for københavn. Sølystensemblets musikere er traditionelt hentet fra Livgardens Musikkorps og har siden midten af 1800-tallet været et lille hornorkester på 6 musikere.
PLAN OVER 1. SAL PÅ VESTERBROGADE 59 FRA 9. AUGUST 1753
Til højre ses musikrrummet, kaldt for “Musikbalkon”
Selskabets indmarch på den ”nye” skydebane i 1753. I spidsen skydebanens forpagter Wilhelm Michael Schrøder efterfulgt af 4 musikere, kompagnitjeneren med skydetavlen, 2 brødre med fuglekongebandorolerne, 4 dommere, en skydebror med sølvpræmierne, fuglekongen Gotthielf Jost Fabritius med kongebåndet efterfulgt af de øvrige skydebrødre.
Procession efter kongefugleskydning i haven bagved ejendommen på Vesterbrogade.
Maleri fra H.C. Bentzons skydeskive 1833
Alle ”skydebrødre” har deres egen skydeskive
På dette udsnit ses at der i midten af den forreste række af musikere en serpent-spiller:
Frederik 7’s ankomst til skydebanen. Han var medlem af selskabet – som iøvrigt alle kongelige fra 1500 tallet frem til i dag.
Akvarel af P.C. Klæstrup (1820 – 1882), H.M. Dronningens Håndbibliotek
8. MILITÆRMUSIKKENS HISTORIE
og de MILITÆRE HORNORKESTRE
1767
– blev militærmusikken i Danmark ‘officiel’, idet Kong Christian VI besluttede, at alle regimenter i Danmark skulle normeres med et musikkorps. Infanteriregimenternes musikkorps skulle have 6 musikere, kaldet for hoboister, fodgarden dog 8. Besætningen skulle være: Obo, klaptrompet, naturhorn, trækbasun, fagot og serpent. Med klarinettens senere indtog blev harmonimusikken til det vi i dag kalder for et harmoniorkester med træblæsere, messingblæsere og slagtøj.
Indtil midt i 1800-tallet fulgte Danmark den samme udvikling som i det øvrige Europa hvor regimenterne kappedes om at have et så stort, dygtigt og farvestrålende harmonimusikkorps som muligt. Hvis regimentets midler ikke slog til, betalte officererne gerne af egen lomme for at ‘erholde god regimentsmusik’.
1842
– reorganiseredes den danske militærmusik og den bestod da af:
4 brigademusikkorps (harmoniorkestre med træblæsere, messingblæsere og slagtøj) på 26 musikere
og 7 bataljonsmusikkorps. Livgardens bataljonsmusikkorps var magen til brigademusikkorpsene mens de resterende 6 var ’feltmusikkorps’ på 17 musikere beståendne af messingblæsere og slagtøj, senere kaldet for HORNORKESTRE.
1850/51
– fik de resterende 14 bataljoner også ’feltmusikkorps’. Der blev der oprettet desuden beredne musikkorps ved Gardehusarregimentet, Artilleriregimenterne og Dragonregimenterne. På denne tid var der så I alt 30 musikkorps i dan danske hær med omkring 500 musikere ansat!
UDSNIT AF FOTO MED 11. REGIMENTS OFFICERKORPS UNDER VÅBENHVILEN 1864
Stabshornist Johann Friederich Wilhelm Hennings med sit kæreste eje – klaphornet, på denne tid en sjældenhed der åbenbart stadig florerede
(Foto: Det Kgl. Bibliotek)
Regiments officerskorps 1864 foran Grimerhus i Middelfart. I nederste række nr. 2 fra venstre er igen stabshornblæser Hennings med sit klaphorn. Flere af regimentets hornblæsere ses med deres signalhorn.
(Foto fra bogen: 1864 – den danske soldat i samtidige fotografier)
5. REGIMENTS MUSIKKORPS UNDER VÅBENHVILEN 1864
6 BATTALIONS MUSIKKORPS, FOTOGRAFERET 1865 I KØGE
Køge var garnisonsby 1864-1865. Foto: Rigsarkivet. Læg mærke til de slanke tubaer.
1867
– betød en ny hærordning bl.a. en halvering af militærmusikken i Danmark. De store brigademusikkorps med harmonibesætning blev nedlagt og bortset fra Livgardens Musikkorps blev resten af de danske militærorkestre HORNORKESTRE.
De store brigademusikkorps med harmonibesætning blev nedlagt, og der blev oprettet 5 nye brigademusikkorps med ren messingbesætning og på 37 musikere.
Hvert brigademusikkorps skulle i det daglige fungere opdelt i 4 bataljonsmusikkorps på hver 9 mand. De blev dog altid garnisonerede sammen to og to, således at de ved særlige lejligheder kunne danne et halv-brigademusikkorps på 18 mand. Det skal dog bemærkes, at man ikke fik flere stemmer i de større besætninger. I halv-brigademusikkorpset var man 2 på hver stemme og i brigademusikkorpset hele 4 på hver stemme. Kun Livgardebatljonen beholdt sin harmonibesætning.
Stillingsbetegnelsen for en militærmusiker skiftede nu fra ‘hoboist’ til ‘hornblæser’ (ved infanteriet) og ‘trompeter (ved artilleriet og rytteriet). Overordnede stillinger (dirigenterne) var ‘overhornblæser’ og ‘overtrompeter’ hhv. ‘stabshornblæser’ og ‘stabstrompeter’ (dirigenterne). Det ene af bataljonsmusikkorpsene i en halv-brigade blev dirigeret af en overhornblæser og det andet blev dirigeret af en stabshornblæser. Når bataljonsmusikkorpsene var slået sammen til et halv-brigademusikkorps, var det stabshornblæseren der dirigerede. En af brigadens 2 stabshornblæsere havde endvidere titel af brigademusikdirektør, og når alle 4 bataljonsmusikkorps var slået sammen som brigademusikkorps, var det ham der dirigerede. Det skete kun ved de store lejrsamlinger og manøvrer.
DANSKE MILITÆR-MUSIKERE FRA Ca. 1910.
Historisk korrekt kolorering: Mogens Gaardbo.
Mogens Gaardbo har beskrevet hornorkestrerne således:
“Her begynder altså den helt specielle danske militærmusiktradition, som ud over Danmark kun kendes fra dele af den amerikanske hær i 1800-tallet, og som kun i Danmark har overlevet helt op til i dag, hvor vore dages regimentsmusikkorps (bortset fra Livgardens) stadig er på under 20 musikere, og stadig kun har ren messingbesætning. Musikalsk var det naturligvis en ændring i forhold til den fulde harmoniorkesterbesætning. Men det betød, at der opstod en helt speciel dansk militærmusiktradition med sin egen instrumentation, sin egen spillestil og sine egne komponister. For god ordens skyld skal det understreges, at denne specielle danske messingbesætning ikke er ligner de senere så populære britiske brass-band. Både instrumenter, instrumentation og ikke mindst spillestil er afgørende anderledes”.
MARINENS MUSIKKORPS PÅ PANSER-FREGATTEN PEDER SKRAM
Foto fra 1870. forsvarets biblioteks fotoarkiv.
Marinen fik også sit eget musikkorps. Sommeren 1857 kunne marinens ‘uofficielle’ musikkorps have sin første optræden på fregatten Thetis. Skibschefen, commandeurcaptain Harald Fæster skriver herom i sin chefsrapport:
“… Til Slutning skal jeg ikke undlade at berøre, at Fregatten var forsynet med et Musikkorps af 9 Personer, som ved Søtøimesterens Foranstaltning i Løbet af sidste Vinter og Foraar vare blevne oplærte og instruerede af den Musikus, Hr. Hülttenrauch, som lærer Lærlingerne at blæse Signalhorn. Uagtet dets Præstationer selvfølgelig, efter ikkun nogle faa Maaneders Undervisning, lode meget tilbage at ønske, saa udgjorde dets Repertoire dog henved 30 Nummere. Marscher, Nationalsange, Valse og navnlig Psalmemelodier til Brug ved Gudstjenesten -, og afhjalp taaleligen et af den danske Marines nuværende Generation bestandigen følt Savn, hvilket vistnok langt mere, end man skulde troe, vil tjene til Mandskabets Vel ombord”.
KONGENS LIVJÆGERKORPS MUSIKKORPS PÅ ØSTRE FÆLLED 1887
Det blev nedlagt allerede ca. 1888
Omkring 1854 var det tidligere nævnte musikkorps hos ”Livjægerne” der bestod af naturhorn stadig aktivt, men nu var der sideløbende også oprettet et messingmusikkorps med C.C. Møller som dirigent (denne messing-besætning fik som før nævnt senere betegnelsen hornorkester, men det er selvfølgelig ret misvisende i denne forbindelse, da de virkede sideløbende med et musikkorps der rent faktisk bestod af (vald)horn! ). I 1870 blev Kongens Livjægerkorps nedlagt, og dermed også valdhorn- og messingorkestret. Omkring 1885 genopstod Kongens Livjægerkorps, men nu kun med messingmusikkorps, igen med C.C. Møller som dirigent – men det holdt kun indtil 1888. Som det ses er der stadig valdhorn med, selvom man i de fleste messingmusikkorps efterhånden gik over til althorn, som bl.a. fungerede som retræte-stemmer for udslidte trompetister og cornettister.
1. BATTALIONS MUSIKKORPS 1879 i lejren ved Hald 1879.
– et meget lille hornorkester på kun 9 musikere.
Fra venstre: E. Theilgaard, A. Olsen, Niels Julius Reesen, H. Larsen, Breuning, Christian Frederik Holdthusen (stabshornblæser), J. H. Ehlers, C. Bentzen, J. Damsholdt.
(Foto: Rigsarkivet)
2 MEDLEMMER AF LIVJÆGERKORPSETS MUSIKKORPS:
Tv.: Hornblæser Vilhelm Dræby, trompetist, i Livjægerkorpsets uniform omkr. 1885. Vilhelm Dræby blev antaget som 17 årig ved 4. Bataillons musikkorps som hornblæser og deltog i krigen i 1864. Senere ansattes han som militærmusiker i 16. Bataillons Musikkorps i Odense. Siden hen kom han til Gardehusarregimentets Musikkorps i København, hvor han ved siden af sit job som militærmusiker sad som cornettist i Folketeatret i 28 år og i Tivoli Harmoniorkester under C.C. Møller. En overgang musiker i Livjægerkorpset. Dannebrogsmand. død i 1924 som 77 årig
Th.: Christian Marius Dyring (1852-1916), her i Livgardens uniform fotograferet i 1868. Han var hornist i “Kongens Livjæger Korps” fra 1867, derefter som hoboist (en fælles betegnelse for alle militærmusikere) ved Den kgl. Livgarde 1868-91. Hornet er et F-horn med omskifterventil til Es-horn fremstillet, omkring 1860, af instrumentmageren Peter Emanuel Schmidt.
1880
– blev halv-brigaderne opnormeret til regimenter, og halv-brigademusikkorpset var nu fast samlet som regimentsmusikkorps på 18 musikere. Betegnelsen brigademusikkorps forsvandt.
Læs mere om dansk militærmusik på
Dansk militærmusik
http://www.danskmilitaermusik.dk ›
CARL NIELSEN OG HANS FAR NIELS “MALER”
Tv.: Carl Nielsen begyndte som militærmusiker som kun 14-årig og var ansat 1879 – 1884 ved 6 regiments musikkorps, foto fra ca.1879. Hans instrumenter var signalhorn og ventil-altbasun. Han blev senere violinist i Det Kgl. Kapel (kapel nr.657), derefter kapelmester på Det Kgl. Teater og er blevet kendt som Danmarks “national komponist” (se CARL NIELSENS INSTRUMENTATION FOR MESSINGBLÆSERE, DET 20′ ÅRHUNDREDE I, 19).
Th. Carl Nielsens far der spillede violin og cornet. Hans cornet her ser ud til at være med wienerventiler – det må have været et instrument på “vildveje”, for på den tid var det virkelig en sjældenhed at se i Danmark.
16 BATALIONS MUSIKORPS, ODENSE 1890
Er især blevet husket fordi det var i dette orkester at komponisten Carl Nielsen (1865-1931) spillede som helt ung. Beskrevet i hans bog “Min fynske barndom”.
9. REGIMENTS MUSIKKORPS 1894
I 1881 blev flg. besætning angivet som norm for et regimentsmusikkorps: 3 piccolo-cornetter i Eb, 4 kornetter i Bb 2 trompeter i Eb, 2 ventil-altbasuner i Eb, 4 ventil-tenorbasuner i Bb, 1 ventil-basbasun i F, 1 tuba i F, en helikon i F, 1 lille tromme, 1 stortromme og 1 par bækkener – i alt 21 musikere!
VAGTPARADEN PÅ GRØNNINGEN PÅ VEJ TIL KASTELLET 1892
Regimentemusikkorps med messingbesætning. Udsnit af maleri af E. Henningsen. På den tid var der to daglige vagtparader i København. Den ene var Livgardens vagtparade fra Rosenborg Kaserne til Amalienborg. Den anden (som er den Henningsen har skildret i sit maleri) gik fra Sølvgades Kaserne til Kastellet, hvortil Københavns Hovedvagt var flyttet i 1874. Før den tid gik denne vagtparade til Kgs. Nytorv, hvor Københavns Hovedvagt tidligere lå. Der var to regimenter der havde garnison på Sølvgades Kaserne – 3. og 4. Regiment – og begge havde musikkorps, der på skift var i spidsen for vagtparaden til Kastellet. I Kastellet havde 1. Regiment garnison – dette musikkorps kan også have anført vagtparaden. Her er et postkort af vagtparaden, der afgår fra Sølvgades Kaserne til Kastellet omkr. 1900.:
ET MILITÆRT HORNORKESTER GIVER KONCERT PÅ KASTELLET, KØBENHAVN, 1898
DRAGONREGIMENTS MUSIKKORPS omkr. 1890
spiller på Kirkepladsen i Næstved foran en af de overordnede officerers bolig.
Musikerne bærer dragon-sabel og den karakteristiske dragon-hjelm
(Foto: Gamle Næstved-Soldaters Mindebog)
DRAGONREGIMENTETS MUSIKKORPS TIL HEST
passerer Akseltorv i Næstved 1900.
(Håndkoloreret postkort)
9. SIGNALGIVNING
– DE SMÅ HORNBLÆSERE I DEN DANSKE HÆR
POSTKORT 1864
Under de slesvigske krige 1848-1864 havde den danske hær militærmusikken med i felten. Der var på det tidspunkt ca. 600 musikere ansat i den danske hær – mange har sikkert været mere soldater end musikere?
Signaler spillet på signalhorn var stadig vigtigt for den militære kommunikation. Der var signaler for enhver militær bevægelse eller kommando. En del af hornblæserne i den danske hær var drenge. De små hornblæsere blev for en stor dels vedkommende rekrutteret fra Vajsenhusene (skoler for forældreløse børn) og særligt ‘Christians Plejehuus’ i Eckernförde. Plejehuset var oprettet af Frederik V i 1764 i København som ’Invalidehotel’; en stiftelse for invaliderede veteraner, soldaterenker og fader- og moderløse soldaterbørn. Plejehuset blev i 1785 flyttet til Eckernförde og her blev det for alvor en ’planteskole’ for dygtige underofficerer og spillemænd til armeen. Under opholdet blev drengene uddannet af dygtige musiklærere til hoboister (militærmusikere), trompetere og hornblæsere og gik direkte fra plejehuset til de af armeens afdelinger, der havde brug for dem.
DEN LILLE HORNBLÆSER TAGER AFSKED MED SIN FAMILIE
Maleri 1850 af Julius Friedlænder (1810–1861
EN UNG HORNBLÆSER MED SIN FAR
Foto:fra 1864, Det Kgl. Bibliotek
TROPPERNES INDTOG I KØBENHAVN 1849
‘Den lille hornblæser’ går forrest og kysses på kinden af en Københvansk frue.
Maleri af Otto Bache (1839-1927).
DEN LILLE HORNBLÆSER
Statue af H.P. Pedersen, opstillet på Rådhuspladsen 1899
Den minder os om alle de drenge i 12-14 års alderen, de såkaldte ’spillemænd’, der gjorde felttogene med.
10. HARMONIORKESTRE – WILHELM FRIEDRICH WIEPRECHT (1802-1872)
Også harmoniorkestrene, med både træ- og messingblæsere, nød godt af de nye ventilinstrumenter. Her var der om muligt endnu flere individuelle instrumentsammensætninger uden nogen som helst standardiseringer. I forhold til Brass Band – besætningen er der her mange flere kontraster med et væld af klangfarver der allerede dengang kunne nærme sig symfoniorkestrets. Harmoniorkestrene fandtes overalt i både Europa og USA. Hvordan har disse orkestre lydt ? Ja, udfra de rekonstruktionsforsøg man har lavet med spille de gamle arrangementer på gamle instrumenter, må man konstatere at de klinger ganske tæt på deres moderne efterkommere – blot lyder de lidt mere “diffuse”, har helt klart intonationsproblemer og de gamle instrumenter kan slet ikke spille så kraftigt som de moderne instrumenter. Derfor har balancen dengang været meget mere i træblæsernes favør.
![8fb627a3-5509-408e-8beb-091e6e39c1ef[1]](https://mogensandresen.dk/wp-content/uploads/2015/07/8fb627a3-5509-408e-8beb-091e6e39c1ef1.jpg)
WILHELM FRIEDERICH WIEPRECHT (1802-1872), KOMPONIST, ARRANGØR OG DIRIGENT
– var ikke alene med-opfinder af tubaen (se under Romantikken I), men en foregangsmand for udviklingen af det moderne harmoniorkester. Han endte med at blive chef for hele den prøjsiske militærmusik som han gennem-reformerede med sine egne ideer. Han opererede med store besætninger, tog alle de “nye” ventil-messinginstrumenter med og havde et særlig fokus på klangfylden i harmoniorkestrets mellem- og dybderegister. Han endte nærmest som en berømthed og hans arbejde blev værdsat af bl.a. komponisterne Leo Delibes, Hector Berlioz, Giacomo Meyerbeer, Caspara Spontini, Ambriose Thomas, Franz Liszt og dirigenten Hans von Bülow. Højdepunktet i hans karriere fandt sted d.21 juni 1867 under verdensudstillingen i Paris, hvor han vandt en konkurrence for militærorkestre med deltagelse af orkestre fra 9 lande.
MILITÆR MUSIKERE FOTOGRAFERET UNDER VERDENS UDSTILLINGEN I PARIS 1867
WIEPRECHT MED SIT BAND EFTER MODTAGELSE AF 1.PRISEN
“Vereinigte Königl. Preuss. Garde Musikcorps aus Berlin
unter Leitung des Königl. Preuss. General-Musik-DirectorsU
Heern Wieprecht Ritter p.p.
Auf dem intaernationalen Concours des europäischen Militär Musikcorps in Paris am 21 July
mit dem ersten Preis gekrönt.”
MUSIKCORPS I. GARDE-REGIMENT ZU FUSS
– det tyske infanteri-orkester der leverede musik til den tyske kejser Wilhelm II, . foto 1897
ET RUSSISK MILITÆRT HARMONIORKESTER MED EN DOMINERENDE MESSING-BESÆTNING
Foto fra tiden under Zar Alexander III, der regerede 1881-1894.
Han var meget interesseret i messing-instrumenter og selv en ivrig amatørmusiker (se under MESSINGORKESTRE 6)
11. PATRICK GILMORE (1829-1892)
BOSTON BRIGADE BAND – et af de orkestre Patrick gilmore var leder af
I USA fik harmoniorkestre en stor udbredelse og en overvældende folkelig popularitet. En central figur var cornetisten Patrick Gilmore. Han blev som kun 23 årig leder af Boston Brass Band, senere leder af Boston Brigade Band og endte som kapelmester for sit berømte New York 22nd Regiment Band, også kaldet for Gilmore’s Band, det første professionelle harmoniorkester i USA. Orkestret blev banebrydende, det optrådte overalt i USA og kom også på tourné i Europa. Messinggruppen I Gilmores band var ret omfangsrig: 1 Eb- cornet, 4 Bb-cornetter (2 stemmer), 2 Bb-trompeter, 2 Bb-flügelhorn, 4 valdhorn, 2 Eb-althorn, 2 tenorhorn (baritoner), 2 euphoniummer, 3 tromboner og 5 tubaer.
Han kastede sig også over spektakulære projekter, bl.a. havde han det musikalske ansvar for 2 store arrangementer med usædvanlig mange medvirkende: “National Piece Jubilee “og “World’s Peace Jubilee and International Musical Festival “.
PATRICK GILMORE.(1829-1892)
– kom fra Irland og virkede først som cornetist. Berømt er “duellen” i december 1856 mellem P. Gilmore på cornet og Ned Kendall på klaphorn . Udfaldet af konkurrencen skulle vise hvilket af de 2 instrumenter der var bedst, men selv om kampen næsten stod lige var det Gilmore og cornetten der vandt (se under “KLAPHORN” i WIENERKLASIKKEN, 22).
NATIONAL PEACE JUBILEE HALL, INDENDØRS og UDENDØRS
– bygget i Boston til National Piece Jubilee 1869 med plads til 50.000, deriblandt 1000 musikere og 10.000 sangere.
NATIONAL PEACE JUBILEE HALL SET UDEFRA
WORLD PIECE COLLOSEUM INDENDØRS
– bygget 1872 til World’s Peace Jubilee and International Musical Festival også i Boston og med plads til dobbelt så mange, dvs. 100.000 tilskuere, 2000 musikere og 20.000 sangere. Her deltog også musikere fra Europa, bl.a. Johann Strauss som dirigent. Aldrig har der været samlet så mange messingblæsere på et og samme sted.
WORLD PIECE COLLOSEUM SET UDEFRA
12. TO BERØMTE STJERNE CORNET-SOLISTER
– JULES LEVY OG MATTHEW ARBUCKLE
– der begge kom fra Storbritannien og begge blev solister i Patrick Gilmore’s band. De udviklede en stærk indbyrdes konkurrence som Gilmore udnyttede til det yderste. Deres rivalisering var ingen hemmelighed og ved at lække små historier til pressen fik Gilmore boostet billetsalget til de 2 konkurrenters fan-skarer. Da cornetten afløste klaphornet blev den straks blæseorkestrenes mest populære solo-instrument.
Tv: JULES LEVY (1838–1903) – Th: MATTHEW ARBUCKLE (1828 – 1883)
JULES LEVY blev født i London. Efter at have emigreret til USA begyndte han en bemærkelsesværdig karriere som cornet solist. Han var medlem af Gilmore’s band i flere år og han var udvikler og konsulent for instrument-firmaet CONN. Blandt Levy’s mest berømte soloer var: “Una Voce” af Rossini, “Carneval i Venedig” “Grand Russian Fantasia”, og hans favoritstykke “Whirlwind Polka”. Han var den første cornetist der indspillede, og han havde været med til at demonstrere Thomas Edison’s phonograph. Levys markante ego var tydeligt alene ved hans fremtræden. Han ville ikke bære uniform, hans jakke var fyldt med alle hans medaljer og han gik med en monokel i øjet. Han var kendt som “The World’s Greatest Cornetist” og var virkelig kendt som solist – men der var flere der gjorde ham rangen stridig og en af dem var:
MATTHEW ARBUCKLE var kendt som “The Great Favorite American Cornet Player”. Han var født i Lochside, Glasgow, Scotland 1828, i en meget musikalsk familie. I en alder af kun 13 år fik Arbuckle overtalt sin far til at lade ham blive militærmusiker. Herfra tog han en “fransk afsked” – han deserterede fra hæren – og emigrerede til USA. (Det er derfor han aldrig kom tilbage og tournerede i England). Fra 1860 kom Arbuckle ind i Gilmore’s Band. Ved the National Peace Jubilee i 1869, spillede Arbuckle obligat trompet i arien fra samson af G. F. Handel, “Let the Bright Seraphim”. Ved the World Peace Jubilee i 1872, dirigerede Arbuckle en åbnings-fanfare for 50 trompeter og spillede den samme obligat-stemme, nu med Madame Ermina Ruggersdorf som sang-solist. I 1880, blev han dirigent for the Ninth Regiment i New York.
13. ANDRE HARMONIORKESTRE
![6a25123r[1]](https://mogensandresen.dk/wp-content/uploads/2015/07/6a25123r1.jpg)
GUISEPPE CREATORE OG HANS “ITALIENSKE” HARMONIORKESTER
– fotograferet i Boston ca.1900
En overgang blev der i USA ligefrem importeret harmoniorkestre som dette fra Italien. Den samlende person var Giuseppe Creatore (1871 Napoli -1952 New york City). I de første 20 år i det 20. århundrede kunne hans berømmelse måles med hans samtidige John Philip Sousa. Gennem musikalitet og showmanship optrådte han med sit orkester foran et entusiastisk publikum i USA, Canada, og England. He blev uddannet som basunist og dirigent på konservatoriet i Napoli og blev efter sigende dirigent for Napoli harmoniorkester i 1887 som kun 17-årig. Creatore emigrerede til USA 1899,spillede basun i Royal Italian Band og blev “over night” berømt da han sprang ind for dirigenten Minoliti der var blevet syg. G. Creatore selv fremstod åbenbart meget teatralsk, han blev rapporteret at have en hypnotisk magi over sine musikere og i et tilfælde at have fået kvinder blandt publikum til at “danse på bordene”.
MONSTER-KONCERT i TIVOLI, HANNOVER – ET MEGET STORT HARMONIORKESTER, POSTKORT fra 1903
120 tyske militærmusikere spiller i “Hannover Bier Garden”
CIRKUS ORKESTRE
Inden musikinstrumenter blev elektrisk forstærket var det ofte små blæseorkestre der fungerede som cirkus-orkestre. En amerikansk specialitet var de såkaldte “Conet Bands” – det var messingorkestre med en klarinet og en piccolofløjte til at spille de højeste stemmer.
THE BALL BEARING AXLE BAND
Foto fraom Princeton, Illinois landmands Karneval 1908
BUFFALO BILL CIRKUS’s COWBOY BAND, April 28, 1887
Mange cirkus-orkestre var i praksis små harmoniorkestre
Foto af “W. & D. Downey
En hestedrevet “Band Wagon” reklamerer for
THE CAMBELL’S WESTERN SHOW 1921
RICE & DORMAN CIRKUS BAND WAGON WITH BAND 1919
14. BAGSCENEMUSIK FOR “BANDA” (HARMONIORKESTER) I OPERAER
ITALIENSK TROMPETIST ca. 1840
– måske medlem af et “Verdi-banda”?
Komponister som Rossini og Verdi brugte ofte bagscenemusik spillet af et harmoniorkester i deres operaer. Et banda bestod af ca. 20 musikere, men var for det meste ikke en del af selve opera-orkestret. Det blev som regel sammensat af den lokale impressario fra et militærorkester eller et amatørorkester. Komponisterne skrev musikken ud for klaver, og ud fra dette forlæg arrangerede den lokale leder af orkestret musikken for sit harmoniorkester.
SCENEMUSIK FRA OPERAEN RIGOLETTI AF VERDI
Efter forspillet til 1 akt. høres scenemusikkens banda som en del af en fest i hertugen af Mantua’s palads. Her ses Verdi’s klaver-notation for scenemusikken:
På Pariser-Operaen var instrumentmageren Adolphe Sax leder af Scenemuikken fra 1847 til 1892. Han arrangerede helst kun for messingblæsere og han tog chancen og udnyttede muligheden for mest at skrive for sine egne instrumenter: Sax trombas, Sax horn og sax tubaer.
Det var især Verdi der brugte scenemusik. Men ikke i operaen Attila hvor han af kunstneriske grunde havde han nægtet at bruge scenemusik. Da det såkaldte “Kinsky-Band” i Venedig netop var meget velrenommeret, blev den manglende scenemusik påtalt så intenst at han senere sørgede for altid at bruge scenemusik i alle de operaer han skrev til “Teatro La Fenice” i Venedig.
FANFARE DEI BERSAGLIERI – en nutidig udgave af Verdi’s banda?
DANSK MESSINGHISTORIE
15. DANSKE HARMONIORKESTRE
1767
– blev militærmusikken i Danmark ‘officiel’, idet Kong Christian VI besluttede, at alle regimenter i Danmark skulle normeres med et musikkorps. Infanteriregimenternes musikkorps skulle have 6 musikere, kaldet for hoboister, fodgarden dog 8. Besætningen skulle være: Obo, klaptrompet, naturhorn, trækbasun, fagot og serpent. Med klarinettens senere indtog blev harmonimusikken til det vi i dag kalder for et harmoniorkester med træblæsere, messingblæsere og slagtøj.
Indtil midt i 1800-tallet fulgte Danmark den samme udvikling som i det øvrige Europa hvor regimenterne kappedes om at have et så stort, dygtigt og farvestrålende harmonimusikkorps som muligt. Hvis regimentets midler ikke slog til, betalte officererne gerne af egen lomme for at ‘erholde god regimentsmusik’.
DEN KGL. LIVGARDES MUSIKKORPS
Vagtparade ved Københavns Hovedvagt på Kgs. Nytorv ca. 1820 (samtidigt træsnit).
1867
– betød en ny hærordning bl.a. en halvering af militærmusikken i Danmark og de store brigademusikkorps med harmonibesætning blev nedlagt og bortset fra Den Kgl. Livgardens Musikkorps blev resten af de danske militærorkestre hornorkestre.
Den Kongelige Livgarde blev oprettet af Frederik III i 1658 og på samme måde som Det kgl. Kapel er verdens ældste symfoniorkester er Livgardens Musikkorps verdens ældste militærorkester. Korpsets instrumentsammensætning har fulgt med tiden – ligesom beskrevet i WIENERKLASIKKEN, 25 – BLÆEORKESTRE. Messingbesætningen har skiftet lidt når nye instrumenter kom til. I et partitur fra 1820 står der på forsiden: “Fuldstændigt partitur til janitscharmusik til Marchbøgerne for Aaret 1820”, og her er messinginstrumenterne: 4 (natur-)valdhorn, 2 (natur-)trompeter, et klaphorn, 3 basuner og en serpent.
I “March af Prinsesse Anna, datter af Preusen” i “De blaae militaire Bøger” fra 1852 er messingblæserne: 4 valdhorn, 2 cornetter, 3 trompeter, 4 tromboni (basuner) og en tuba. De 4 basunstemmer var alle for ventilbasun, fordet på: Altbasun i Eb, Tenorbasun 1 i Bb, tanorbasun 2 i Bb og basbasun i F.
FREDERIK 6. SEJLER I FREDERIKSBERG HAVE
Illustration fra “Danmarks Historiske Billeder”. I båden th. sidder LIVGARDENS MUSIKKORPS og musicerer. I udsnittet forneden ses tydeligt en hornist, en basunist og en tubaist ( Ventil-instrumenterne viser at tegningen sikkert er lavet efter begivenheden for fandt sted – Frederik 6. var konge 1808 -1839 ). Som løn for deres tjeneste modtog musikerne særlige “sejlpenge” 2 gange om året.
EN GRUPPE AF DEN KGL. LIVGARDES MUSIKKORPS, foto fra 1875
Der ses flg. messing-instrumenter der er meget karakteristiske for tiden, fra v.: Alt-ventilbasun, tenor-ventilbasun, 2 valdhorn, en trompet med drejeventiler og en smal F-tuba.
Hornet til højre er fremstillet ca. 1860 af I.K. Gottfried, stemt i F med 3 dejventiler og tromlefjedre med 1 omstilingsventil til Es. Hornet til venstre er også et F.horn og sandsynligvis også fremstillet af I.K.Gottfried.
DEN KGL. LIVGARDES MUSIKKORPS MUSICERER VED EN OFFICERS FROKOST PÅ ROSENBORG EKSERCER PLADS I ANLEDNING AF PRINS CRISTIANS (senere kong Christian d.10) MØDE MED LIVGARDENS REKRUTSKOLE
FOTO FRA 1889.
DEN KGL. LIVGARDES MUSIKKORPS MUSICERER PÅ AMALIENBORG SLOTSPLADS
POSTKORT FRA 1907
I Danmark kunne man også høre civile harmoniorkstre. Det mest prominente var Tivolis Harmoniorkester der var aktivt fra Tivolis start i 1843 til slutningen af det 20. århundrede. Orkestret blev “lidt efter lidt” transformeret til Tivolis Big Band og det høres stadigvæk i Tivoli (se afsnit 3 BANDSTANDS I DANMARK).
Carl Christian Møller leder harmoniorkestret en sommeraften i 1893. Han dirigerer som altid med front mod publikum. På denne tid er besætningen i orkestret fløjte, Eb-klarinet,tre Bb-klarinetter, obo, fagot, to kornetter, tre horn, tre trompeter, tre basuner, to tubaer og to slagtøjsspillere.
Tegning af Knud Gamborg. Tivolis Arkiv.
TIVOLIS HARMONIORKESTER FOTOGRAFERET I 1920’erne
Med kapelmester Ferdinand Hemme forrest i midten
16. MESSING-KAMMERMUSIK KOMPONISTER
Med fuldt kromatiske ventil-messinginstrumenter forestillede man sig at der ville komme en blomstringsperiode for messing-kammermusik. Der var jo ikke rigtigt nogen tradition at bygge videre på, man skulle faktisk nærmest “opfinde” det. Alligevel kan man undre sig over hvor lidt kammermusik der blev skrevet for de nye ventil-instrumenter. Man har måske associeret selve messingklangen med et stort orkester eller med blæseorkestrenes populærmusik-repertoire. Det er lidt uklart præcis hvem der skrev det første stykke originale kammermusik-stykke for messing-instrumenter hvor de “nye” ventil-instrumenter er inkluderet.
JEAN BELLON (1795-1869)
1 – JEAN BELLON var kopmponist, koncertmester ved “Concerts Musard”, og dirigerede forskellige parisiske orkestre. Hans 12 små messingkvintetter blev skrevt 1848-1850 i en rossini-agtig stil, og helt sikkert noget af det ældste kammermusik for messing. Stykkerne er skrevet for: Flügelhorn i Eb, cornet, horn, basun og ophicleide og de blev udgivet i Paris i 1850-erne.
ALEXANDER ALEKSANDROVICH ALABIEV (1787 –1851)
2 – ALEXANDER ALEKSANDROVICH ALABIEV var en russisk komponist som havde et farverigt og dramatisk liv. Han kom i den russiske hær 1812 under Napolionskrigene og var officer indtil 1823. Han var med den russiske hær i Dresden og Paris og fik 2 medaljer. Efter døden af en mand han havde spillet kort med blev han arrasteret for mord 1825. Selv om beviserne var uklare blev han af den russiske zar forvist til sin fødeby Tobolsk. Efter hans løsladelse 1831, var han nogle år i Kaukasus indtil han vendte tilbage til Moskva. Han har skrevet 7 operaer, 20 syngespil, en symfoni, 3 strygekvartetter, mere end 200 sange – og meget mere. Hans messingkvintet er fra 1847 og et af de første kammermusik-stykker for messing.
Det ser ud som om den moderne messingkvintets vugge har stået I Skt. Petersborg i Rusland. Op til år 1900 var der her et blomstrende miljø for “kammermusik-messingblæser-spil” og nogle af de mest vigtige musikere for denne udvikling: ludvig Mauer, Wilhelm Ramsöe, Wilhelm Wurm og Victor Ewald arbejdede alle her. Ramsöe og Mauer har endda været kolleger i Det italienske Teater hvor Maurer var koncertmester og Ramsö spillede viola.
![220px-Ludwig_Wilhelm_Maurer[1]](https://mogensandresen.dk/wp-content/uploads/2015/07/220px-Ludwig_Wilhelm_Maurer1.jpg)
LUDVIG MAURER (1789-1878)
3 – LUDVIG MAURER tysk komponist, dirigent og violinist, er også kendt som en af de første der har forsøgt sig i messingkammermusik-genren. Han kom til Rusland 1806 og da han blev der det meste af sit liv anses han både for at være en tysk og en russisk komponist. I St. Petersborg blev han dirigent for Grev Vsevolozhsky’s orkester indtil 1817 hvorefter han turnerede i Tyskland og Paris. i 1833 var han tilbage i St. Petersborg hvor han blev resten af livet. Han blev musik-direktør på Mikhaylovsky Teatret, også kaldet Det Franske teater, 1641-1862 inspektør for de kejserlige orkestre og i 1641-1871 dirigent med titel af “Kejserlig Russisk dirigent”. Mauer’s “12 små stykker” for 2 trompeter, 2 horn og basun, er skrevet i en charmerende wienerklassisk stil og er i dag en fast del af standardrepertoiret for moderne messingkvintetter (2 trompeter, horn, basun og tuba). Hans musik for messing blev enten skrevet til kredsen omkring den russiske zar Alexander II (se Fig. 77), eller til messing-kammermusik klassen på St. Petersborg Konservatorium, etableret af dens første cornet professor Wilhelm Wurm (1826-1904, professor fra 1869). De 12 stykker blev udgivet 1881.
![Ewald_ewald-210[1]](https://mogensandresen.dk/wp-content/uploads/2015/07/Ewald_ewald-2101.jpg)
VICTOR EWALD (1860-1935)
4 – VICTOR EWALD anses for at være den moderne messingkvintets fader. Han blev født og levede i Skt. Petersborg, Rusland. I en usædvanlig ung alder på kun 12 år kom han på konservatoriet og studerede cello hos Karl Davidov og komposition hos Nikolaj Rimsky Korsakov. I 20 år var han cellist i den berømte Belaiev Kvartet. Han fik en pris for sin strygekvartet hvor dommerne var Tchaikovsky og Rimsky Korsakov. Som mange russiske komponister på den tid havde han også et borgerligt erhverv – Ewald var maskiningeniør. Udover at komponere og spille cello nåede han i sin levetid at spille cornet, trompet, tuba og klaver. Hans 3 messing-kvintetter blev skrevet mellem 1888 – 1912, ikke helt for den moderne kvintet , men for: 2 cornetter, althorn i Eb, ventilbasun og tuba. De er blevet klassikere indenfor messingkvintet-repertoiret og er meget spillet – deres stil kan med lidt velvilje karakteriseres som en “russisk Brahms”.
WILHELM WURM (1826-1904)
5 – WILHELM WURM var en tysk trompetist der emigrerede til Rusland. Under han første år som professor på konservatoriet i Skt. Petersborg dannede han en messing-ensemble klasse. Wurm komponerede eller arrangerede 75 stykker for messing-kvartet og 30 stykker for cornet-trio (se også MESSINGORKESTRE, ROMANTIKKEN III, fig. 37). Wurm var cornet-lærer for den russiske Grand Duke Alexander of Russia (1845–1908), senere Zar Alexander III (1881–94)var dirigent for hans messing-ensemble og hans brass band I 1873 mødte Wurm cornet legenden Jean-Baptiste Arban. De blev meget gode venner og Arban dedicerede et af hans bedste stykker “Caprice og Variations”, til Wurm; Min gode ven og berømte kollega.
17. MESSING-KAMMERMUSIK ENSEMBLER
DISTIN FAMILIE-KVINTETTEN 1844. træsnit
Selvom Distin familien ikke spillede meget original ”klassisk” musik, men mere arrangementer og underholdningsmusik, så skal de nævnes her som prominente pionerer og for at fremtræde som en rigtig ”messing-kammermusik-gruppe”.
UKENDT MESSINGKVINTET FRA 1865
Den tyske trompetist JULIUS KOSLECK (1825-1905) var solotrompetist i Berlins Köngliche Kapelle 1853-1893 og fra1893 var han professor på Berlins Musikkonservatorium. Han var berømt for sin udførelse af baroktidens trompet-stemmer (se ROMANTIKKEN I, 26 TROMPETEN). I 1870 dannede han en kvartet. Ligesom Distin-familien var sponsoreret af Adolph Sax, så blev Kosleck sponsoreret af det Bömiske firme Vaclav Cerveny. In 1876 fik ensemblet 4 specielle instrumenter fra Cerveny tilegnet den russiske kronprins Alexander (den senere czar Alexander III, se MESSINGORKESTRE, ROMANTIKKEN II, 26 MESSINGORKESTRE). Instrumenterne var formet som cornetter men svarede af type til en kvartet af 2 Bb-cornetter, et Eb-althorn og en Bb-bariton. Kvartetten blev fra nu af kaldt for KAISER-CORNET-QUARTET. I 1872 turnerede de i Rusland og i Nord Amerika.
EN SENERE UDGAVE AF “KAISER-CORNET-QUARTET” fra 1906
– under ledelse af: Robert Königsberg, Königl. Kammermusikus, 1. Trompeter a. d. Kgl. Hof-Oper in Berlin.
SAMLING AF MUSIK FOR CORNET KVARTET
Arrangementer af folkemelodier og original kompositioner
BOSTON COMEDY ORCHESTRA BRASS QUARTET 1906
I Rusland fortsatte en hvis udbredelse af messing-kammermusikken efter “Skt. Petersborg-perioden”:
BOLSHOI TEATRETS MESSING-KVARTET c. 1895, ET SJÆLDENT GAMMELT FOTO AF EN MESSING-KAMMERMUSIKGRUPPE
Fra v.: Vassily Brandt (1869-1923) cornet, Mikhail Tabakov (1877-1956) cornet, Ivan Lipaev (1865-1942) basun og F. Putkamer der spiller på et flügelhorn, en bastrompet eller et althorn i trompetfacon.
I 1922 SÅ KVARTETTEN SÅDAN UD: Feodor Shevchenko – basun, Vitold Patsevich – cornet, Vassily Brandt – cornet (han var stadig med) og Dmitry Gruzinsky – valdhorn.
DANSK MESSINGHISTORIE
18. DANSK KAMMERMUSIK FOR MESSINGBLÆSERE
WILHELM EMILIO RAMSÖE (1837-1895)
– dansk komponist og kapelmester. Han virkede i København bl.a. ved forlystelses-etablissementetAlhambra og ved Folketeatret. 1887 tog han til St. Petersborg og spillede viola i Det Italienske operaorkester og senere i Bolshoi Teatret i Det Russiske Operaorkester. 1887 blev også han musik-direktør på Mikhaylovsky Teatret (ligesom Mauer havde været det tidligere). Hans 6 kvartetter for messingblæsere er ret enestående og blev skrevet mellem 1866 og 1888. De har alle 4 satser og har nærmest strygekvartetten som forbillede. Kvartetterne er skrevet for: Cornet i Bb, trompet i F, (ventil-) basun og tuba – undtagen kvartet nr. 5 der er skrevet for 2 cornetter, horn (althorn) og tuba. De blev udgivet med både stemmer og partitur, først på forlaget Horneman & Erslev, og senere på Wilhelm Hansens Musikforlag.
RAMSÖES FØRSTE 4 KVARTETTER BLEV SPILLET AF DISSE 4 MUSIKERE:
Fra v. til højre: Fr. Lottenburger (cornet), F.F. Nielsen (trompet),
Frederik Wilhelm Møller (tuba) (se ROMANTIKKEN I, 15) og W. Jespersen (ventil-basun).
Selvom kvartetterne blev udgivet blev de mest opført under private former. I et blad for “Orkester foreningens medlemmer” fortælles der: En ejendommelig “Kammer”- Musik var det, de 4 herrer med Komponisten selv som “instruktør” dyrkede til fælles fornøjelse og Adspredelse. Og det beror på Ukundskab til de i virkeligheden meget interessante Værker, når man vil frakende dem nogen egentlig musikalsk Værdi. Kun sjældent er de opførte offentligt herhjemme; de 4 her nævnte herrer spillede dem udelukkende indenfor egne Enemærkerr – I reglen hos Komponisten selv, dog undertiden i Overværelse af celebre Tilhørere. Således var afdøde Prof. N. W. Gade en flittig og enthusiastisk Gæst ved Sammenkomsterne, hvor han udtalte sin Forbavselse over, at der kunne skrives og udføres saadanne Ting for Messinginstrumenter”.
Alle Ramsöes kvartetter er tilegnet bestemte personer, de første 4 var medlemmerne i hans “egen” kvartet:
Kvartet nr.1 op. 20 – til Frederik Wilhelm Møller
Kvartet nr. 2 op. 29 – til Fr. Lottenburger
Kvartet nr. 3 op. 30 – til W. Jespersen
Kvartet nr. 4 op. 37 – til F.F. Nielsen
Kvartet nr. 5 op. 38 – til Edmon von Hoboken. Holland (måske derfor en anden besætning?)
Kvartet nr. 6 op.44 – til Julius Koslecks “Kaiser-cornet-Quartett” i Berlin . Det var den eneste kvartet der aldrig blev udgivet.
EN SENERE DANSK MESSINGKVARTET SPILLER RAMSÖE, foto 1910.
Wilhelm Suhr – cornet
Lauritz Sørensen (kapel nr.7 05) – trompet
Anton Hansen (kapel nr. 694) – ventilbasun
Jensen Jørgensen (kapel nr. 732) – tuba
19. INSTRUMENT-FREMSTILLING
Efter opfindelsen af ventilen kom der et mærkbart opsving i fremstillingen af messinginstrumenter. Først var det i mindre virksomheder styret af håndværksmestre, men efter 1850 blev det også hele fabrikker med over 100 ansatte. Med etableringen af handels huse blev der skabt forbindelser til større markeder. Mindre firmaer specialiserede sig i fremstilling af f.eks. klangstykker, ventiler eller mundstykker.
LITHO: MESSINGINSTRUMENT-MAGEREN, TYSKLAND ca.1870
Efterhånden blev der fabrikeret messinginstrumenter over hele Europa.
FABRIKATION AF MESSING-INSTRUMENTER
Farvelagt træsnit af G. Luvles ca.1880, Tyskland.
20. VERDENS-UDSTILLINGER
På en række af verdensudstillinger der fandt sted I tiden mellem verdensudstillingen 1851 I London og verdensudstillingen 1911 i Turin, Italien, var der bl.a. udstillet messing-instrumenter. Her fremvistes opfindelser, patenter og forbedringer med mulighed for at få medalje-præmier. Til at begynde med var det Paris der var et foregangssted for nye ideer, men efterhånden kom de tyske instrumentmagere også godt med.
Medaljer givet til de franske firmaer COURTOIS, F. BESSON og GAUTROT og til det tyske firma ANTON HÜLLER
ADOLPHE SAX’s UDSTILLINGS-PRÆSENTATION VED VERDENSUDSTILLINGEN I LONDON 1851
Science Museum, London. Kodak Archive
ADOLPHE SAX’s UDSTILLINGS-PRÆSENTATION VED VERDENSUDSTILLINGEN I PARIS 1867
PIERRE LOUIS GAOUTROT’s UDSTILLINGS-PRÆSENTATION VED VERDENSUDSTILLINGEN I PARIS 1867
– OG HER SET FRA SIDEN:
JOHN F. STRATTON
Til hundredårs-udstillingen, der blev afholdt i Philadelphia 1876, præsenterede firmaet John F. Stratton Co. en stor udstilling med mange messinginstrumenter, som de udbød til salg.
21. TYSKE OG TJEKKISKE INSTRUMENTMAGERE
MARKNEUKIRCHEN – er et område i Tyskland lige ved grænsen til Tjekkiet, hvor der helt op til i dag har været eksponentiel mange instrumentmagere samlet i forskellige firmaer.
Instrumentfabrikken SHUSTER og CO, Markneukirchen 1890
Alle ansatte hos SHUSTER og CO fotograferet 1891
Instrumentmager Robert Petzold (1870-1951)
– fra Markneukirchen med sit mindste og største messinginstrument. .
Instrumentmager Robert Petzolds VÆRKSTED
C-TROMPET MED FORLÆNGERBØJLE TIL Bb
– fra firmaet WILHELM AUGUST GLIER (1849-1934), MARKNEUKIRCHEN
CORNETIST VED EN PHONOGRAPHISK INDSPILNINGca.1890
Amati instrument-firmaets Museum, Kraslice, Tjekkiet
16. INS
22. INSTRUMENTBYGGERI I ENGLAND – BESSON
Besson-firmaet blev etableret 1837 i Paris af Gustav Auguste Besson (1820-1874) der som kun 18-årig designede cornetter der overgik alle andre . Men på grund af den hårde konkurrence fra Sax, Courtois og Gautrot, flyttede han 1857 produktionen til London hvor han byggede en stor fabrik. I 1894 havde Besson 131 ansatte, producerede 100 messinginstrumenter om ugen og havde kontakt til 10.000 orkestre/ensembler. Bessons instrumenter blev storleverandør til de engelske Brass Bands og blev også eksporteret til andre lande.
I 1930 blev Besson slået sammen med Boosey and Hawkes (der tidligere havde overtaget Henry Distins fabrik), og den franske del af Besson blev overtaget af firmaet Cousenon. I lang tid blev Besson og Boosey and Hawkes instrumenter lavet det samme sted. Et mundheld sagde at de lavede Besson-instrumenter mandag og tirsdag og Boosey and Hawkes instrumenter onsdag, torsdag og fredag
I 2013 blev hele firmaet en del af Buffet Crampon – gruppen, en sammenslutning af flere instrumentfirmaer.
UDSTILLINGSVINDUE MED MESSINGINSTRUMENTER FRA FIRMAET BESSON, ENGLAND. Træsnit 1885
REKLAME FOR BESSON’s PARISER-AFDELING, 1889
Gustav Auguste Bessons datter Martha fortsatte med at drive forretningen i Paris.
D.J. BlAIKEY (1846 – 1936)
– arbejdede for Boosey 1859 – 1930. Han blev “works manager” i Boosey & Co. (senere Boosey and Hawkes) efter de havde overtaget Henry Distin’s blomstrende forretning. Blaikley var akkustiker og stode for mange ideer og udvikling af nye instrument-modeller. Blaikley’s vigtigste bidrag var udviklingen af “kompensations-systemmet” (se under ventil-systemer i ROMANTIKKEN !).
23. HENRY DISTIN
Et anden vigtig messing instrument-firma blev skabt af Henry Distin (1819-1903), en af John Distins sønner. Efter at have levet som udøvende og optrådt sammen med sin far og sine brødre, etablerede Henry og John Distin i 1849 en instrumentfabrik i London, Distin & Co. der han Adolphe Sax’s instrumenter. I 1850 overtog Henry forretningen fra sin far og i 1851 begyndte han selv at lave instrumenter. Han blev den ledende messing instrument fabrikant i Storbritanien og han kunne nu ligefrem påvirke brass band bevægelsens udvikling.
TEGNING OG FOTON AF CORNET BYGGET AF DISTIN
I 1854 fik Distin fransk patent på en cornet med special-designede drejeventiler. Samme år er den også registreret i England. Der findes i dag kun et eksemplar som befinder sig på Ontario Museet i Toronto, Canada.
REKLAME FOR DISTIN’S FIRMA I LONDON DER VISER HANS MEDALJER
Efter at have modtaget en medalje på Pariser Verdens-udstillingen solgte han 1868 sin forretning, og den blev til firmaet Boosey og senere til Boosey & Hawkes. 1876 tog han til USA og begyndte at fremstille cornetter i New York. (se mere om distin under BRASS BANDS, ROMANTIKKEN II, 12 og ANDRE INSTRUMENT FAMILIER, ROMANTIKKEN I, 7).
I 1882 flyttede Henry Distin sammen med sin søn, William Henry Diston, fra New York til Philadelphia for at samarbejde med forlæggeren J. W. Pepper i at producere en hel række af messing-instrumenter.
DISTIN FABRIKKEN I PHILADELPHIA
Ifølge dette billede stod der på bygningen:
“J. W. Pepper, American Distin Band Instrument Factory, Supervised by the Original Henry Distin from London, Eng.”
BILLEDE AF DISTINS FIRMA I PENSYLVANIA, USA 1883
TV: HENRY DISTIN LOMME-CORNET FRA 1872. TH: HENRY DISTIN SELV MED EN AF SINE LOMME-CORNETTER.
Adskillelige design af lomme-cornetter forlod Distins London fabrik i 1860erne, og de blev straks kopieret af mange andre firmaer. Henry distin kan derfor godt kaldes for “lomme-cornettens fader”.
REKLAME FOR DISTINS LOMME CORNET – HER KALDT FOR BABY CORNET
HENRY DISTIN SPILLER PÅ ET ALTHORN MED 7 KLANGSTYKKER, ca. 1878
Engelsk: TENORHORN / tysk: ALTHORN – I F , MED FORLÆNGERBØJLER
DISTIN ca. 1855
24. VACLAV FRANTISEK CHERVENY
VACLAV FRANTISEK CHERVENY (1819-1896)
– var en iderig tjekkisk opfinder og instrumentmager fra Böhmen. Fra 1833 studerede han instrumentmageri i Prag og senere i wien. Han etablerede sit eget firma i Königgrätz / Hradec Kralove 1842.
CHERVENYS VÆRKSTED
Fra 1846 skabte han en række tuba-instrumenter: Kontrabas tubaen (1846), heliconen (1846), sub-kontrabas tubaen (1846), og i 1883 kejser-tubaen, en tuba med den størst mulige boring. Hans opfindelser var værdsat i hele europa og Rusland og helt til USA.
I 1878 beskriver den tjekkiske journalist Jan Neruda Cervenys energiske karakter således: “Cerveny er altid i gang med at opfinde noget, og det har han allerede gjort i mere end 30 år. Det skyldes at han ikke tåler at have lige- eller overmænd. I Wien skal han være den bedste i Wien, i Paris den bedste i Paris, og hvor end der er en udstilling i Europa deltager han og tager første-pladsen!”.
ILLUSTRATIONER FRA CERVENY’S KATALOGER:
EN MESSING-OPHICLEIDE eller EN TUBA MED KLAPPER?
CHERVENYS HELICON PATENTERET 1846
CHERVENYS KONTRABAS og SUB KONTRABAS TUBAER PATENTERET 1846
CHERVENYS KAJSER BAS TUBA PATENTERET 1883
Efter 1945 blev hans fabrik en del af Amati Denak’s fabrikker i Graslitz / Kraslice, og derefter en ren Amati-fabrik ejet af det britiske firma Geneva. I dag fungerer fabrikken igen under sit gamle navn, Cherveny.
UDSTILLINGS MONTRE MED CERVENY PRODUKTER
DANSK MESSINGHISTORIE
25. DANSKE INSTRUMENBYGGERE
Carl Christian Wilde (*1797 – †1853)
C.C. Han byggede bl.a. Des- klaphorn med 7 klapper.
Han fremstillede de første danskbyggede ventilinstrumenter kornetter, althorn og tenorhorn. I 1835 indgik han et samarbejde med J.J. Fasting, firmaet blev herefter kaldt Fasting (Johan Jacob) & Wilde.
Virkeperiode 1835-1847.
Johan Christopher Selboe (*1807 – †1873) Virkeperiode 1837-1873
Selboe fremstillede både træ- og messinginstrumenter. På industriudstillingen i 1840 præsenterede Selboe et klaphorn i sølv, en ventiltrompet og en tuba af messingblik.
JAKOB CHRISTIAN FASTING (1814-1884),
Jacob Christian Fasting (*1814 – †1884) – 3.generation.
Han fik borgerskab som musikinstrumentmager i 1848, og gik sammen med C.C. Wilde efter sin fars J.J. Fastings død, firmaet hed stadigt Fasting (Jacob Chr.) & Wilde fra 1835 til 1852, derefter købte Peter E. Schmidt firmaet (se nedenfor om Peter E. Schmidt).
Fasting indgik en ny kompagniskab med P.E. Schmidt 1852 – 1855 som Fasting & Schmidt
F.W. Mertz (*18?? – †1870)
Fasting & Mertz virke periode 1867 – 1870
Josef Karl Gottfried (*1822 – †1918) fotograferet på sit værksted 1910
Josef Karl Gottfried (*1822 – †1918) – 1. generation – blev kompagnon muligvis fra 1856 til 1884 med Fasting, med navnet Fasting & Gottfried Virkeperiode 1880-1884. Efter 1884 hedder firmaet I.K. Gottfried.
FIRMASTEMPEL PÅ ET GOTTFRIED INSTRUMENT
Gottfried stemplede selv sine instrumenter. Skulle de indgraveres skete det hos Gravøren Alex Strobl Kronprinsessegade 19 i København, grundlagt 1859. Firmaet lå i en af de små pavilloner der ligger langs Kongens Have, meget belejligt skråt over for Gottfried.
PETER EMANUEL SCHMIDT (1828 – 1893)
– virkede 1849-1872 i København som musik-instrumentmager (hof- og arméinstrumentmager). Udnævnt til Dannebrogsmand i 1851. Medalje for videnskab og kunst, den 4. marts 1862. Schmidt har fremstillet valdhorn – der kendes 4 stk. Han har endvidere fremstillet Es-piccolo, A-piccolo , Bb-kornet, Bb-mellofon. Hvor meget han selv fremstillede vides ikke, men omkring 1855 købte han maskiner (ventilerne) til sine valdhorn af Daniel Meinl fra Wien.
VALDHORN BYGGET AF PETER EMANUEL SCHMIDT 1859
PRISLISTE FRA PETER EMANUEL SCHMIDT
På den afsluttende skrevne tekst står der: “Paa ovennævnte Ventil Instrumenter kan jeg nu efter en ny Opfindelse, anbringe en Vexel-Omstemning, der paa hurtigste Maade, kan sætte Instrumenterne i forskjællige Stemninger, som tidligere bleve tilveiebragte ved Hjælp af Bøiler – hvilke nu for Fremtiden kunne bortfalde. ” Da der ikke er overlevet tegninger eller instrumenter med denne opfindelse, så vi ved ikke hvad den egentlig gik ud på – måske er det simpelt hen ventiler han omtaler?
Johan Vilhelm Schmidt (*1861 – †19??) . Født i København, søn af P.E. Schmidt. Johan overtog sin fars Peter Emanuel Schmidts firma, nu undernavnet Vilhelm Schmidt. Han virkede i perioden 1872- ?. og havde forretning i Holmensgade 29 , København (gadens navn skiftede over til Bremerholm i 1932). Vilhelm Schmidt’s instrumenter er graveret med: V. Schmidt i Kjöbenhavn. Fremstillede og solgte Eb-cornet, trompet, althorn og ventilbasun. Produktionen må havde været ret stor, man stødder ofte på hans instrumenter.
GRAVERING I ET SCHMIDT-INSTRUMENT
Richard (Vaclav) Wenzel Stepnicka (*1860 –†1937) blev født Königinhof an der Elbr i Böhmen (nu Tjekkiet) og blev gift med Marie født Dalgaard (*1862–†19??) de fik 6 børn. Richard kom fra en slægt at instrumentbyggere fra Böhmen der bl.a. solgte instrumenter til I.K. Gottfried. Richard kom til Danmark med Marie og deres børn for at arbejde forJohan Vilhelm Schmidt i 1891. Richard overtog forretningen da Vilhelm døde. Richard har fremstillet trompeter og cornetter.
JOHAN VILHELM SCHMIDT & RICHARD WENZEL STEPNICKA MED LURER – måske nogen de selv har fremstillet?
26. ET “VELUDVIKLET ORKESTER”
