Vælg en side

Romantikken III

FLAG

Denne side om messinginstrumenternes historie er identisk med den engelske side “The History of Brass Instruments” men efterhånden vil denne side under overskriften “DANSK MESSINGHISTORIE” blive udbygget med danske musikerportrætter og beskrivelse af specielle danske forhold.

 

 

INDHOLD I DETTE KAPITEL:

Sidst opdateret 21/5 – 2019

1 – BLÆSEORKESTRE

2 – BAND STANDS/MUSIKPAVILLIONER

3 – DANSK MESSINGHISTORIE   BAND STANDS I DANMARK

4 – BRASS BANDS

5 –DISTIN-FAMILIEN

6 – BRASS BAND BEVÆGELSENS UDBREDELSE

7 – MESSING ORKESTRE

8 – DANSK MESSINGHISTORIE HORNORKESTRE I DANMARK

9 – DANSK MESSINGHISTORIE SIGNALGIVNING – DE SMÅ HORNBLÆSERE I DEN DANSKE HÆR

10 –HARMONIORKESTRE – WILHELM FRIEDRICH WIEPRECHT (1802-1872)

11 –PATRICK GILMORE (1829-1892)

12 –2 BERØMTE STJERNE CORNET-SOLISTER – JULES LEVY OG MATTHEW ARBUCKLE

13 – ANDRE HARMONIORKESTRE

14 – BAGSCENEMUSIK FOR “BANDA” (HARMONIORKESTER) I OPERAER

15 – DANSK MESSINGHISTORIE DANSKE HARMONIORKESTRE

16 – MESSING-KAMMERMUSIK KOMPONISTER

17- MESSING-KAMMERMUSIK ENSEMBLER

18 – DANSK MESSINGHISTORIE DANSK KAMMERMUSIK

19 – INSTRUMENT FREMSTILLING

20 – VERDENS-UDSTILLINGER

21 – TYSKE INSTRUMENTMAGERE

22 – INSTRUMENTBYGGERI I ENGLAND – BESSON

23 – DISTIN

24 – DANSK MESSINGHISTORIE DANSKE INSTRUMENTBYGGERE

25 – ET ”VELUDVIKLET ORKESTER”

ROMANTIKKEN III  (1830 – 1900)

 

 

 

1. BLÆSEORKESTRE

Da ventilinstrumenterne kom frem revolutioneredes blæseorkestrene i både størrelse og instrument-sammensætning. Det skete gradvis og besætningerne var slet ikke så standardiseret som de er i dag. Blæseorkestre nød en enorm popularitet, og det blev for mange mennesker den eneste orkestertype de overhovedet kom til at høre i deres levetid. Repertoiret var først og fremmest nationalsange, marcher og lign. men også arrangementer af alle slags populærmusik og “klassisk” musik. De fleste komponister accepterede uden videre at deres musik blev arrangeret for blæseorkester, selv om der på den tid ikke var noget der hed copyright – mange opfattede det nemlig som en god, og gratis reklame.

2. BAND STANDS/MUSIKPAVILLIONER

Fig.1   BAND STAND – NAVNET SIGER DET HELE. Da blæserorkestrene begyndte at blive større voksede der Band Stands frem overalt, som platforme for udendørs koncertoptræden.

Fig.2   BANDSTANDS I ENGLAND. I 1833 konkluderede et engelsk udvalg for det offentlige udendørsliv at et “udbud af parker ville føre til en bedre udnyttelse af søndagen”. Musik blev betragtet som en vigtig del af den offentlige park-kultur og derfor også opførelsen af de mange bandstands. I deres storhedstid var der over 1.500 bandstands i England, og ved en lejlighed i Lincoln var der over 10.000 tilhørere til et arrangement. Frem til begyndelsen af anden verdenskrig afholdt de fleste af Londons parker regelmæssige koncerter.


FLAGDANSK MESSINGHISTORIE

 

 

3. DANSKE BAND STANDS

Den mest kendte danske BAND STAND er Harmonipavillionen i Tivoli, København. Den har eksisteret i 2 udgaver:

Fig.3   DEN GAMLE HARMONIPAVILLION I TIVOLI ÅR 1900

Fig.4   DEN NYE HARMONIPAVILLION I TIVOLI – blev opført i 1907, den er tegnet af Tivoli-direktør og arkitekt Knud Arne Petersen. Igennem sin godt hundredårige levetid har pavillonen huset både en karrusel og en frugtbod. I ’mands minde’ har den dog været spillested for Tivolis Harmoniorkester og derefter Tivolis Bigband. Nu er Harmonipavillonen slet iikke åben mere og Bigbandet er flyttet til Plænen. Her ses 8.Regiments Musikkorps med dirigent Peter Harbeck (se DET 20′ ÅRH. II, 5 blæseorkestre i Danmark)


4. BRASS BANDS

 

Adolph Sax forventede sig meget af sine Saxhorn. Nogle af dem blev en fast del af harmoniorkestret, og også sjældne gæster i symfoniorkestret,  Men via de engelske Brass Bands fik de et gennembrud og en udbredelse som trods alt nok ville have oversteget hans aller vildeste forventninger.Her optrådte de i renkultur (sammen med træk-basuner og slagtøj) og fik dedikerede tilhængere blandt både udøvende og  blandt publikum.

Besses o´th´Barn ca.1870

Fig.5    BESSES O’ TH’ BARN BRASS BAND CA. 1870. Dette band blev stiftet allerede i 1818. På billedet ses det at i 2.halvdel af 1800-tallet var besætningerne slet ikke låst fast endnu, her ses f.eks. en enkelt klarinet og 2 ophicleider. Med tiden blev besætningen dog mere og mere standardiseret.

5. DISTIN FAMILIEN

Distin-family1[1]

Fig.6   DISTIN FAMILIE-KVINTET ca. 1834.

Den tidligere klaphornist John Distin (1798-1863) turnerede med sine 4 sønner George Frederick (1817-1848), Henry John (1818-1903), William Alfred (1822-1879) and Theodore (1823-1893), og optrådte på messing-instrumenter som “The Celebrated Distin Family “. John Distin selv var anset for en virtuos på klaphorn og havde optrådt sammen med den berømte violin-virtuos Nikolai Paganini  ( se mere om Distin familien i ANDRE INSTRUMENT FAMILIER, ROMANTIKKEN I, 7, og senere her i ROMANTIKKEN II, 26 under INSTRUMENT-FREMSTILLING).

Fig.7    The Distin Familien tegnet af John William Gear (1806-1866). The New York Public Library Digital Collection.

Fig.8   EN PROGRAMBILLET TIL EN FORESTILLING d.28. APRIL 1840 PÅ THE THEATRE-ROYAL IN WORCESTRE, ENGLAND,Programmet indeholder skuespil, dans – og så den kendte Distin Familie, med fru Distin på klaver og med sangerinden Mademoiselle fra Berlin. Midt i programmet ses alle de 15 stykker der blev fremført den aften.

I Paris kom Distin-familien i forbindelse med Sax der lavede et sæt saxhorn til dem 1844. Det er lidt uklart hvordan Distin familien fik deres saxhorn. Ifølge Distin-familien selv så skete det d.3 februar 1844 hvor de hørte en “fransk kunstner” optræde med det nye saxhorn (eller måske var det 3 kunstnere ? – for det var sandsynligvis den aften at François Dauverné (se ROMANTIKKEN I, 24 – TROMPET), Jean-Baptiste Arban (se ROMANTIKKEN I, 8 – CORNETTEN) og Jean–Louis Dufresne (1810–1866) spillede i Salle Herz,). Næste morgen opsøgte Dinstin-familien Adolph Sax som kun havde 3 eksemplarer saxhorn i sin forretning: Et sopran-saxhorn i Eb, et kontra-alt (sopran) -saxhorn i Bb og et altsaxhorn i Eb – og ingen af dem var endda til salg. Henry Distin fik dog lov til at låne de 3 instrumenter, og da instrumenterne blev testet af hele familien efter de var kommet tilbage på deres hotel, blev Dinstins ret hurtigt begejstrede og nærmest entusiastiske. Kort efter forsynede Sax hele Distin familien med 5 instrumenter og så snart det var muligt optrådte Distin familien offentligt med de nye saxhorn.

Fig.9  SALLE HERTZ, PARIS 1843 – det sted hvor Distin-familien første gang hørte et saxhorn.

Distin-familien fik virkelig succes på deres turneer til England. Saxhornene gjorde familien berømt, og Distin-familiens koncerter blev en løftestang for den engelske brass band bevægelse.

Fig.10   DISTIN FAMILIEKVINTET 1845 . Litografi af Charles Baugniet (1814-86), Collection Arnold Myers.

I en anmeldelse i The Illustrated London News, 14. December 1844 stod der: “Distin-familien er lige nu de eneste der optræder på Saxhorn som forener valdhornet med cornetten, men det nye instrument overgår dem begge, for det forener valdhornets bløde klang med cornettens brillans og fylde. De musik-stykker Distin-familien optræder med er arrangeret af dem selv og føjer en ekstra dimension til deres talent og fremtræden”.

 

Den tyske komponist Heinrich Marschner skriver i The Musical Gazette, London 3. August 1846: “Disse kunstnere bruger deres fantastiske instrumenter (saxhornene) med et bemærkelsesværdigt overskud, og jeg føler mig overbevist om man ikke kan ønske sig mere.. Et så perfekt ensemble er aldrig hørt tidligere. Disse fem kunstnere spiller som om de kun var een mand.”

6. BRASS BAND BEVÆGELSENS UDBREDELSE

Brass band fænomenet var hovedsagelig et barn af den engelske arbejderklasse som en social fritids aktivitet, men også i andre sociale cirkler havde man lignende orkestre, f.eks. The Cyfarthfa Band dannet 1838 og privat finansieret af “jern- & kulbaron” Robert Thompson Crawahay. Fra og med midten af 1800-tallet blev de engelske Brass bands virke bygget op omkring konkurrencer, ikke ulig som man kender det fra sportens verden. Ironisk nok for de mange bands der stadig spillede med ophicleider, var 1.præmien ofte et euphonium – netop det instrument der i længden fortrængte ophicleiden.

Fig.11    THE CYFARTHFA BAND. I et fjernt hjørne i the Cyfarthfa Castle Museum in syd Wales, blev der i 1980erne gjort  et bemærkelsesværdigt fund . 105 stemmebøger med 350 arrangementer for brass band og et antal messing-instrumenter der havde tilhørt the Cyfarthfa Band. Dette band blev etableret i 1838, var berømt i sin samtid og havde en sponsor i skikkelse af “jern- & kulbaron” Robert Thompson Crawshay. Han forsynede bandet med de bedste instrumenter og de bedste musikere der kunne købes for penge. I begyndelsen kunne man her se drejeventil-instrumenter, klaphorn og ophicleide ved siden af de mere gængse pumpeventil-instrumenter.

Et Brass band består af en blødt klingende instrument-familie (bortset fra basunerne) som nærmest er identisk med Sax-hornene – den største forskel er at sopraninstrumentet, cornetten, ikke er i tuba-facon med opadgående klangstykke, men med et fremadrettet klangstykke. Et Brass Band har ikke harmoniorkestrets kontraster, men kan til gengæld klinge meget homogent, lidt ligesom et strygeorkester eller et blandet kor. Sammen med Brass Band bevægelsen blomstrede nodeforlagsvirksomheden og man kunne subskribere på mange udgivelser for Brass Band, bl.a. kunne man til at begynde med først nøjes med de vigtigste og lidt svære stemmer først og senere købe resten, de nemme stemmer, efter behov. De få svære stemmer havde alt det vigtigste og melodibærende i musikken, og så kunne mindre øvede let klare de nemme stemmer. Alle stemmer (undtagen stortromme og basbasun) blev skrevet i G-nøglen således at grebene og notationen var ens for alle instrumenter, og man kunne så relativt let skifte fra det ene instrument til det andet (bortset fra basunerne der jo havde træk i stedet for ventiler). Poulariteten blev overvældende, i slutningen af 1800-tallet var der i Storbritannien ikke mindre end ca.20.000 Brass Bands, dvs. ca.800.000 amatørmusikere. Ved en enkelt brass band konkurrence skulle der ifølge en pressemeddelelse have været et publikum på over 160.000 til stede !

Fig.12   BACKUP OLD BRASS BAND, STIFTET I 1858.

 

Fig.13   ALEXANDER BRASS BAND, NEW ZEALAND 1900. Fra Storbritannien kom Brass Band bevægelsen til Australien og New Zealand. Først senere blev den spredt til andre lande.

 

Fig.14   ET UKENDTBRASS BAND FRA BATHURST AUSTRALIA, ca. 1890.

Fig.15    PLAKAT FOR EN BRASS BAND KONKURRENCE JUNI 27. 1885. Mange arrangementer med Brass Band konkurrencer indeholdt meget mere end kun musik – og med en folkelig og populær appeal. Her er der både dans og sang inkluderet og med en mulighed for at kunne blive transporteret af et særtog!

Fig.16   CHRISTCHURCH CYCLING BRASS BAND trykt i the New Zealand Wheelman 1898.

7. MESSING ORKESTRE

Små orkestre , eller vel nærmest ensembler, der udelukkende bestod af messinginstrumenter, opstod mange steder – lige fra kvartetter til større militærorkestre. I Danmark og Norge kaldes de for hornorkestre, i Sverige for Brunns sextet (selv om de med slagtøj faktisk var 7 musikere) eller hornseptett, i Finland torviseitsikko , i Tyskland for Posaunenchor (som især spillede til kirkelige handlinger) og i USA for Brass bands (der dog intet havde med den engelske Brass band-konstruktion at gøre). Som 19-årig skrev den finske komponist Jean Sibelius (1865 – 1957) en række mindre stykker for et sådant messingorkester der bestod af: Eb-cornet, 2 Bb-cornetter, althorn i Eb, tenorhorn i Bb, euphonium i Bb, og tuba.

MILITÆRE ENSEMBLER:

 

Fig.17   TEGNING AF AMERIKANSK MUSIKKORPS MED DERES SPECIALITET: “OVER SKULDEREN” INSTRUMENTER.

 

usa

Fig.18   8TH NEW YORK STATE MILITIA BAND, i ARLINGTON, VIRGINIA 1861

Fig.19   ET ESPETAKULÆRT FOTO FRA 1864: ET USA NORDSTATS-OVER-SKULDEREN- MESSING-ORKESTER, der poserer og spiller på et udkigs-sted i, Tennessee. Foto: Robert Linn. Wisconsin Historical Society/Photo Researchers, Inc.

SKULDER

Fig.20   MILITÆRMUSIKERE FRA THE 107th U.S. COLORED INFANTERY. 1865

 

Fig.21   BAND AF THE 10th VETERAN CORPS. WASHINGTON, D.C. 1865

Fig.22   HOLLANDSK INFANTERI-ORKESTER HOLDER PAUSE. Maleri fra slutningen af 1800-tallet.

CIVILE ENSEMBLER:

colorado

fig.23   FRA DEN FØRSTE BRASS BAND KONCERT I COLORADO, USA, foto taget i Black Hawk, 1863

 

 

Fig.24   KVINDELIG ORKESTER FRA FRELSENS HÆR, USA 1880.


mm

Fig.25   BRUNNS SEXTET FRA MEDIVI, SVERIGE 1912. Selvom ensemblet normalt var civilt optræder de her undtagelsesvis i militæruniformer. Læg mærke til ventilbasunen med det “knækkede opadgående” klangstykke – en svensk specialitet fabrikeret af det svenske instrument-firma Ahlberg og Ohlsson der producerede messinginstrumenter 1850 – 1959.

Fig.26   ET KOMPLET SÆT “BRUNNS SEXTET” INSTRUMENTER FRA AHLBERG OG OHLSSON

Fig.27   WERNERBLECKET – Brunns sextet-spillet eksisterer endnu

Fig.28   POSAUNENCHOR, FOTO fra 1889. Den tyske protestantiske Posaunenchor-bevægelse spillede til kirkelige handlinger, og bestod i en lang periode af rene (træk)basun-ensembler.

Fig.29   JOHANNES KUHLO (1856-1942) og hans KUHLO-HORN. Betegnelsen POSAUNENCHOR blev noget misvisende da ventilinstrumenterne kom frem, for fra da af bestod posaunenchor-bevægelsens ensembler udelukkende af blødt klingende ventilinstrumenter. Præsten Johannes Kuhlo var en samlende person der fik produceret et særligt flügelhorn der fik hans navn: “Kuhlohornet”. Han holdt så fast på den bløde klang at han udtalte: “Hvorfor lade sig nøje med en spurv eller en bogfinke (cornet eller trompet) når man kan få en nattergal ! (Kuhlohornet).

 

Fig.30   DIE ”KAPELLE HARTNER” (Burgbernheim) 1901

mailick[1]

Fig.31   NYTÅRSKORT FRA 1904, malet af Alfred Mailich (1869-1946). I Tyskland har messing-ensembler fortsat den gamle tårnblæser-tradition helt frem til i dag.

Fig 32    ET MEGET SPECIELT RUSSISK MESSINGORKESTER. FOTO 1872. Den russiske zar Alexander III (der regerede 1881-1896) var meget interesseret i messinginstrumenter og han havde selv en hel instrumentsamling. Han var en ivrig amatørmusiker og arrangerede kammermusik-aftener på paladset. Her ses her som kronprins stående nr. 3 fra venstre hvor han spiller althorn i byen Krasnoe hvor hans ensemble ofte spillede. Han havde sin egen cornet-lærer, Wilhelm Wurm (se KAMMERMUSIK, ROMANTIKKEN II) der ind i mellem også dirigerede ensemblet..

 

 

Fig.33  THE SHEPARD FAMILY BAND, en af de familie-bans der optrådte i USA i 1880-erne og 1890-erne. The Shepards kom fra Massachusetts.

Fig.34   METLAKAHTLA INDIAN BAND 1907, Alaska, USA

 


FLAGDANSK MESSINGHISTORIE

 

 

 

 

8. HORNORKESTRE I DANMARK

De danske “hornorkestre” havde flg. messing-instrumenter: Eb-cornet, Bb-Cornetter, Bb-trompeter, althorn (eller ventil-altbasun), ventilbasuner, tubaer og slagtøj og bestod af 8 og op til 18 musikere. Både de militære- og de civile hornorkestre blev enormt populære. De spillede til optog, dans og optrådte på den tids skovpavillioner. Her kunne man nyde div. forfriskninger mens der blev spillet marcher, fædrelandssange, polkaer, arr. af klassiske musikstykker og tidens populære toner. For mange mennesker var disse hornorkestre den eneste slags “orkester” de kom til at opleve i hele deres liv. I midten af 1800-tallet toppede militærmusikkens størrelse med ca.600 musikere ansat i den danske hær! Der var militærmusikkorps overalt i Danmark.

En “større” hornorkester-besætning kunne være militærorkestrenes mest brugte besætning: Eb-cornet, 3 Bb-cornetter, 2 Bb-trompeter, 2 althorn i Eb ( eller 2 alt-ventilbasuner i Eb), 4 (ventil)basuner, F-tuba, Bb-tuba.og slagtøj – ialt 16 musikere. Her var nogle stemmer nærmest “hjælpe-stemmer” som kunne udelades. Det meste af vigtigste stof lå i Eb-cornet, 1. cornet, 1. basun og lidt støtende/fordoblende i 4.basun.

En “mindre” hornorkester-besætning kunne være ned til: Eb-cornet, Bb-cornet, Bb-trompet, althorn (alt-ventilbasun), 2 (ventil)basuner og tuba – ialt 7 musikere.

CIVILE HORNORKESTRE:

 

Fig.35  UDSNIT AF FRISEN PÅ THORVALDSENS MUSEUM, KØBENHAVN, MALET AF JØRGEN SONNE MELLEM 1846 og 1848. Frisen viser billedhuggeren Berthel Thorvaldsens hjemkomst fra Rom til København i 1838 hvor han modtages af bl.a. et hornorkester. Man ser 2 basunister, en klaphornist og en tubaist – tubaen har været tidligt på færde, eller også er det Jørgen Sonne der har “fortolket” ud fra praksis på den tid hvor frisen blev lavet – 10 år senere efter begivenheden faktisk fandt sted. At det rent faktisk er et klaphorn der ses, og ikke en cornet aller trompet, ses tydeligt på en blyants-skitse til frisen.

HORNORKESTER

Fig.36  NIELS ALBRECHTSENS ORKESTER Ca. 1880. Siddende fra venstre mod højre: Niels Albrechtsen – Eb-cornet, Niels Andersen – cornet, Th. Reimers –trompet, Vilhelm Reimers – ventilbasun..

Stående fra venstre mod højre: F.V. Martensen – lille tromme, Niels Jensen – althorn/flügelhorn,  Ole Jensen – ventilbasun, Anders Hansen – ventilbasun, , J.P. Andersen – tuba.

De små messingensembler var velegnede til udendørs musiceren og var populære i både større og mindre byer.

Fig.37   MUSIKDIREKTØR ANDERS JACOB ANDERSEN’s  HORNORKESTER, VEJLE. Foto fra 1900-1905

Siddende fra venstre: 
Lille tromme- tobakshandler Peter Nielsen Helmar (1884-); 
Kornet- rammefabrikant Carl Sørensen; 
Dirigent- orkesterleder, musikdirektør Anders Jakob Andersen (1875-); 
Kornet- rentier Fr. Rasmussen; 
Kornet- snedker Johannes Jørgensen (1880-). 

Stående fra venstre: 
Altbasun- skomager Carl Møller; 
Tuba- murer, musiker Morten Mortensen (1873-); 
Basun- maler Anton Georg Jensen (1880-); 
Basun- instrumentmager Jens Andersen; 
Basun- barber Hans Carl Hermann (1871-); 
Tuba/Baryton?- musiker Fr. Jørgensen; 
Tuba? – skomager Carl Hansen (1878-).

klemensker

Fig.38   ET LILLE HORNORKESTER – SØLVBRYLLUPSORKESTER ? Foto fra 1902, Klemensker Bornholm. Det var formodentlig i slutningen af det 1800-tallet at man begyndte på at lade en lille gruppe af messingblæsere spiller til sølvbryllup tidligt om morgenen, og det er siden blevet en helt særlig dansk tradition som ikke findes andre steder. Hvordan det egentlig opstod ved man ikke, men da det var almindeligt at bruge små messing-grupper til udendørs møder og sammenkomster kan man let forstille sig at det på et tidspunkt har dannet mode et sted og fra at være et lokalt fænomen har det siden bredt sig til hele landet. I dag spiller man også til guldbryllupper.

Fig.39   BRØDREMENIGHEDENS BASUNKOR ca. 1910. Brødremenigheden er en luthersk-evangelisk frimenighed der stammer fra Hernhutterne (se basunensembler under WIENERKLASSIKEN, 20) som holder til i Christiansfeld, Danmark. De er en dansk udgave af det tyske Posaunenchor. Blandt instrumenterne ses 3 Kuhlo-horn.

MILITÆRE HORNORKESTRE:

 Hærordningen af 1867 betød bl.a. en halvering af militærmusikken i Danmark. De store brigademusikkorps med harmonibesætning blev nedlagt og bortset fra Livgardens Musikkorps blev resten af de danske militærorkestre HORNORKESTRE.

 

 

Fig.40   DANSKE MILITÆR-MUSIKERE FRA Ca. 1910. Historisk korrekt kolorering: Mogens Gaardbo.

stab

Fig.41  UDSNIT AF FOTO MED 11. REGIMENTS OFFICERKORPS UNDER VÅBENHVILEN 1864 . Stabshornist Johann Friederich Wilhelm Hennings med sit kæreste eje – klaphornet, på denne tid en sjældenhed der åbenbart stadig florerede (Foto: Det Kgl. Bibliotek)

 

Fig.42   5. REGIMENTS MUSIKKORPS UNDER VÅBENHVILEN 1864

tubaer

Fig.43   6 BATTALIONS MUSIKKORPS, FOTOGRAFERET 1865 I KØGE, der var garnisonsby 1864-1865. Foto: Rigsarkivet. Læg mærke til de slanke tubaer.

 

 

Fig.44   MARINENS MUSIKKORPS PÅ PANSER-FREGATTEN PEDER SKRAM. Foto fra 1870. forsvarets biblioteks fotoarkiv.

Marinen fik også sit eget musikkorps. Sommeren 1857 kunne marinens ‘uofficielle’ musikkorps have sin første optræden på fregatten Thetis. Skibschefen, commandeurcaptain Harald Fæster skriver herom i sin chefsrapport:

“… Til Slutning skal jeg ikke undlade at berøre, at Fregatten var forsynet med et Musikkorps af 9 Personer, som ved Søtøimesterens Foranstaltning i Løbet af sidste Vinter og Foraar vare blevne oplærte og instruerede af den Musikus, Hr. Hülttenrauch, som lærer Lærlingerne at blæse Signalhorn. Uagtet dets Præstationer selvfølgelig, efter ikkun nogle faa Maaneders Undervisning, lode meget tilbage at ønske, saa udgjorde dets Repertoire dog henved 30 Nummere. Marscher, Nationalsange, Valse og navnlig Psalmemelodier til Brug ved Gudstjenesten -, og afhjalp taaleligen et af den danske Marines nuværende Generation bestandigen følt Savn, hvilket vistnok langt mere, end man skulde troe, vil tjene til Mandskabets Vel ombord.

 

Fig.45   KONGENS LIVJÆGERKORPS MUSIKKORPS PÅ ØSTRE FÆLLED 1887. Omkring 1854 var det tidligere nævnte musikkorps hos ”Livjægerne” der bestod af naturhorn stadig aktivt, men nu var der sideløbende også oprettet et messingmusikkorps med C.C. Møller som dirigent (denne messing-besætning fik som før nævnt senere betegnelsen hornorkester, men det er selvfølgelig ret misvisende i denne forbindelse, da de virkede sideløbende med et musikkorps der rent faktisk bestod af (vald)horn! ). I 1870 blev Kongens Livjægerkorps nedlagt, og dermed også valdhorn- og messingorkestret. Omkring 1885 genopstod Kongens Livjægerkorps, men nu kun med messingmusikkorps, igen med C.C. Møller som dirigent – men det holdt kun indtil 1888. Som det ses er der stadig valdhorn med, selvom man i de fleste messingmusikkorps efterhånden gik over til althorn, som bl.a. fungerede som retræte-stemmer for udslidte trompetister og cornettister.

Fig.46   LIVJÆGERKORPSET, MED MUSIKKORPS; FOTOGRAFERET I RÅDVAD LIGE FØR  MUSIK-KORPSET BLEV NEDLAGT CA. 1888

 

Fig.47   2 MEDLEMMER AF LIVJÆGERKORPSETS MUSIKKORPS: Tv.: Hornblæser Vilhelm Dræby, trompetist, i Livjægerkorpsets uniform omkr. 1885. Vilhelm Dræby blev antaget som 17 årig ved 4. Bataillons musikkorps som hornblæser og deltog i krigen i 1864. Senere ansattes han som militærmusiker i 16. Bataillons Musikkorps i Odense. Siden hen kom han til Gardehusarregimentets Musikkorps i København, hvor han ved siden af sit job som militærmusiker sad som cornettist i Folketeatret i 28 år og i Tivoli Harmoniorkester under C.C. Møller. En overgang musiker i Livjægerkorpset. Dannebrogsmand. død i 1924 som 77 årig

Th.: Christian Marius Dyring (1852-1916), her i Livgardens uniform fotograferet i 1868. Han var hornist i “Kongens Livjæger Korps” fra 1867, derefter som hoboist (en fælles betegnelse for alle militærmusikere) ved Den kgl. Livgarde 1868-91. Hornet er et F-horn med omskifterventil til Es-horn fremstillet, omkring 1860, af instrumentmageren Peter Emanuel Schmidt,

 

mili

Fig.48   16 BATALIONS MUSIKORPS, ODENSE 1890. Er især blevet husket fordi det var i dette orkester at komponisten Carl Nielsen (1865-1931) spillede som helt ung. Beskrevet i hans bog “Min fynske barndom”.

 

Fig.49   CARL NIELSEN OG HANS FAR NIELS “MALER” Tv.: Carl Nielsen begyndte som militærmusiker som kun 14-årig og var ansat 1879 – 1884 ved 6 regiments musikkorps, foto fra ca.1879. Hans instrumenter var signalhorn og ventil-altbasun. Han blev senere violinist i Det Kgl. Kapel (kapel nr.657), derefter kapelmester på Det Kgl. Teater og er blevet kendt som Danmarks “national komponist” (se CARL NIELSENS INSTRUMENTATION FOR MESSINGBLÆSERE, DET 20′ ÅRHUNDREDE I, 19). Th. Carl Nielsens far der spillede violin og cornet. Hans cornet her ser ud til at være med wienerventiler – det må have været et instrument på “vildveje”, for på den tid var det virkelig en sjældenhed at se i Danmark.

PARADE

Fig.50  VAGTPARADEN PÅ GRØNNINGEN PÅ VEJ TIL KASTELLET 1892. Regimentemusikkorps med messingbesætning. Udsnit af maleri af E. Henningsen. På den tid var der to daglige vagtparader i København. Den ene var Livgardens vagtparade fra Rosenborg Kaserne til Amalienborg. Den anden (som er den Henningsen har skildret i sit maleri) gik fra Sølvgades Kaserne til Kastellet, hvortil Københavns Hovedvagt var flyttet i 1874. Før den tid gik denne vagtparade til Kgs. Nytorv, hvor Københavns Hovedvagt tidligere lå. Der var to regimenter der havde garnison på Sølvgades Kaserne – 3. og 4. Regiment – og begge havde musikkorps, der på skift var i spidsen for vagtparaden til Kastellet. I Kastellet havde 1. Regiment garnison – dette musikkorps kan også have anført vagtparaden. Her er et postkort af vagtparaden, der afgår fra Sølvgades Kaserne til Kastellet omkr. 1900.:

 

Fig.51   ET MILITÆRT HORNORKESTER GIVER KONCERT PÅ KASTELLET, KØBENHAVN, 1898

9. SIGNALGIVNING – DE SMÅ HORNBLÆSERE I DEN DANSKE HÆR

Fig.52   POSTKORT 1864

Under de slesvigske krige 1848-1864 havde den danske hær militærmusikken med i felten. Der var på det tidspunkt ca. 600 musikere ansat i den danske hær – mange har sikkert været mere soldater end musikere?

Signaler spillet på signalhorn var stadig vigtigt for den militære kommunikation. Der var signaler for enhver militær bevægelse eller kommando. En del af hornblæserne i den danske hær var drenge. De små hornblæsere blev for en stor dels vedkommende rekrutteret fra Vajsenhusene (skoler for forældreløse børn) og særligt ‘Christians Plejehuus’ i Eckernförde. Plejehuset var oprettet af Frederik V i 1764 i København som ’Invalidehotel’; en stiftelse for invaliderede veteraner, soldaterenker og fader- og moderløse soldaterbørn. Plejehuset blev i 1785 flyttet til Eckernförde og her blev det for alvor en ’planteskole’ for dygtige underofficerer og spillemænd til armeen. Under opholdet blev drengene uddannet af dygtige musiklærere til hoboister (militærmusikere), trompetere og hornblæsere og gik direkte fra plejehuset til de af armeens afdelinger, der havde brug for dem.

fig.53   DEN LILLE HORNBLÆSER TAGER AFSKED MED SIN FAMILIE. Maleri 1850 af Julius Friedlænder (1810–1861

fig.54   EN UNG HORNBLÆSER MED SIN FAR. Foto:fra 1864, Det Kgl. Bibliotek

fig.55   TROPPERNES INDTOG I KØBENHAVN 1849. ‘Den lille hornblæser’ går forrest og kysses på kinden af en københvansk frue. Maleri af Otto Bache (1839-1927).

fig.56   DEN LILLE HORNBLÆSER. Statue af H.P. Pedersen, opstillet på Rådhuspladsen 1899. Den minder os om alle de drenge i 12-14 års alderen, de såkaldte ’spillemænd’, der gjorde felttogene med.


 

10. HARMONIORKESTRE – WILHELM FRIEDRICH WIEPRECHT (1802-1872)

Også harmoniorkestrene, med både træ- og messingblæsere, nød godt af de nye ventilinstrumenter. Her var der om muligt endnu flere individuelle instrumentsammensætninger uden nogen som helst standardiseringer. I forhold til Brass Band – besætningen er der her mange flere kontraster med et væld af klangfarver der allerede dengang kunne nærme sig symfoniorkestrets. Harmoniorkestrene fandtes overalt i både Europa og USA. Hvordan har disse orkestre lydt ? Ja, udfra de rekonstruktionsforsøg man har lavet med spille de gamle arrangementer på gamle instrumenter, må man konstatere at de klinger ganske tæt på deres moderne efterkommere – blot lyder de lidt mere “diffuse”, har helt klart intonationsproblemer og de gamle instrumenter kan slet ikke spille så kraftigt som de moderne instrumenter. Derfor har balancen dengang været meget mere i træblæsernes favør.

8fb627a3-5509-408e-8beb-091e6e39c1ef[1]

Fig.57   WILHELM FRIEDERICH WIEPRECHT (1802-1872), KOMPONIST, ARRANGØR OG DIRIGENT – var ikke alene med-opfinder af tubaen (se under Romantikken I), men en foregangsmand for udviklingen af det moderne harmoniorkester. Han endte med at blive chef for hele den prøjsiske militærmusik som han gennem-reformerede med sine egne ideer. Han opererede med store besætninger, tog alle de “nye” ventil-messinginstrumenter med og havde et særlig fokus på klangfylden i harmoniorkestrets mellem- og dybderegister. Hans endte nærmest som en berømthed og hans arbejde blev værdsat af bl.a. komponisterne Leo Delibes, Hector Berlioz, Giacomo Meyerbeer, Caspara Spontini, Ambriose Thomas, Franz Liszt og dirigenten Hans von Bülow. Højdepunktet i hans karriere fandt sted d.21 juni 1867 under verdensudstillingen i Paris, hvor han vandt en konkurrence for militærorkestre med deltagelse af orkestre fra 9 lande.

Fig.58   MILITÆR MUSIKERE FOTOGRAFERET UNDER VERDENS UDSTILLINGEN I PARIS 1867

Fig.     WIEPRECHT MED SIT BAND EFTER MODTAGELSE AF 1.PRISEN

Vereinigte Königl. Preuss. Garde Musikcorps aus Berlin

unter Leitung des Königl. Preuss. General-Musik-DirectorsU

Heern Wieprecht Ritter p.p.

Auf dem intaernationalen Concours des europäischen Militär Musikcorps in Paris am 21 July

mit dem ersten Preis gekrönt.

 

Fig.59   MUSIKCORPS I. GARDE-REGIMENT ZU FUSS, det tyske infanteri-orkester der leverede musik til den tyske kejser Wilhelm II, . foto 1897

russisk

Fig.60   ET RUSSISK MILITÆRT HARMONIORKESTER MED EN DOMINERENDE MESSING-BESÆTNING. Foto fra tiden under Zar Alexander III, der regerede 1881-1894. Han var meget interesseret i messing-instrumenter og selv en ivrig amatørmusiker (se under messingorkestre fig. 77).

11. PATRICK GILMORE (1829-1892)

I USA fik harmoniorkestre en stor udbredelse og en overvældende folkelig popularitet. En central figur var Patrick Gilmore. Han blev kapelmester for sit berømte New York 22nd Regiment Band, også kaldet for Gilmore’s Band, det første professionelle harmoniorkester i USA. Orkestret blev banebrydende, det optrådte overalt i USA og kom også på tourné i Europa. Messinggruppen I Gilmores band var ret omfangsrig: 1 Eb- cornet, 4 Bb-cornetter (2 stemmer), 2 Bb-trompeter, 2 Bb-flügelhorn, 4 valdhorn, 2 Eb-althorn, 2 tenorhorn (baritoner), 2 euphoniummer, 3 tromboner og 5 tubaer.

Han kastede sig også over spektakulære projekter, bl.a. havde han det musikalske ansvar for 2 store arrangementer med usædvanlig mange medvirkende: “National Piece Jubilee “og “World’s Peace Jubilee and International Musical Festival “.

Gilmore[1]

Fig.61    PATRICK GILMORE.(1829-1892) – kom fra Irland og virkede først som cornetist. Berømt er “duellen” i december 1856 mellem P. Gilmore på cornet og Ned Kendall på klaphorn . Udfaldet af konkurrencen skulle vise hvilket af de 2 instrumenter der var bedst, men selv om kampen næsten stod lige var det Gilmore og cornetten der vandt (se under “KLAPHORN” i WIENERKLASIKKEN, 22).

inde

Fig.62   NATIONAL PEACE JUBILEE HALL, INDENDØRS og UDENDØRS bygget i Boston til National Piece Jubilee 1869 med plads til 50.000, deriblandt 1000 musikere og 10.000 sangere.

ude

 

 

coliseum-worlds-peace-jubilee

Fig.63  WORLD PIECE COLLOSEUM, UDENDØRS og INDENDØRS, bygget 1872 til World’s Peace Jubilee and International Musical Festival også i Boston og med plads til dobbelt så mange, dvs. 100.000 tilskuere, 2000 musikere og 20.000 sangere. Her deltog også musikere fra Europa, bl.a. Johann Strauss som dirigent. Aldrig har der været samlet så mange messingblæsere på et og samme sted.

inde

 

 

 

 

12. TO BERØMTE STJERNE CORNET-SOLISTER – JULES LEVY OG MATTHEW ARBUCKLE

– der begge kom fra Storbritannien og begge blev solister i Patrick Gilmore’s band. De udviklede en stærk indbyrdes konkurrence som Gilmore udnyttede til det yderste. Deres rivalisering var ingen hemmelighed og ved at lække små historier til pressen fik Gilmore boostet billetsalget til de 2 konkurrenters fan-skarer. Da cornetten afløste klaphornet blev den straks blæseorkestrenes mest populære solo-instrument.

Fig.64   Tv: JULES LEVY (1838–1903) blev født i London. Efter at have emigreret til USA begyndte han en bemærkelsesværdig karriere som cornet solist. Han var medlem af Gilmore’s band i flere år og han var udvikler og konsulent for instrument-firmaet CONN. Blandt Levy’s mest berømte soloer var: “Una Voce” af Rossini, “Carneval i Venedig” “Grand Russian Fantasia”, og hans favoritstykke “Whirlwind Polka”. Han var den første cornetist der indspillede, og han havde været med til at demonstrere Thomas Edison’s phonograph. Levys markante ego var tydeligt alene ved hans fremtræden. Han ville ikke bære uniform, hans jakke var fyldt med alle hans medaljer og han gik med en monokel i øjet. Han var kendt som “The World’s Greatest Cornetist” og var virkelig kendt som solist – men der var flere der gjorde ham rangen stridig og en af dem var:

Th: MATTHEW ARBUCKLE (1828 – 1883) kendt som “The Great Favorite American Cornet Player”. Han var født i Lochside, Glasgow, Scotland 1828, i en meget musikalsk familie. I en alder af kun 13 år fik Arbuckle overtalt sin far til at lade ham blive militærmusiker. Herfra tog han en “fransk afsked” – han deserterede fra hæren – og emigrerede til USA. (Det er derfor han aldrig kom tilbage og tournerede i England). Fra 1860 kom Arbuckle ind i Gilmore’s Band. Ved the National Peace Jubilee i 1869, spillede Arbuckle obligat trompet i arien fra samson af G. F. Handel, “Let the Bright Seraphim”. Ved the World Peace Jubilee i 1872, dirigerede Arbuckle en åbnings-fanfare for 50 trompeter og spillede den samme obligat-stemme, nu med Madame Ermina Ruggersdorf som sang-solist. I 1880, blev han dirigent for the Ninth Regiment i New York.

13. ANDRE HARMONIORKESTRE

 

6a25123r[1]

Fig.65   GUISEPPE CREATORE OG HANS “ITALIENSKE” HARMONIORKESTER fotograferet i Boston ca.1900. En overgang blev der i USA ligefrem importeret harmoniorkestre som dette fra Italien. G. Creatore selv fremstod åbenbart meget teatralsk, han blev rapporteret at have en hypnotisk magi over sine musikere og i et tilfælde at have fået kvinder blandt publikum til at “danse på bordene”.

hannover

Fig.66  MONSTER-KONCERT i TIVOLI – ET MEGET STORT HARMONIORKESTER, POSTKORT fra 1903. 120 tyske militærmusikere spiller i “Hannover Bier Garden”

Fig.67   BUFFALO BILL CIRKUS’s COWBOY BAND, April 28, 1887. foto af “W. & D. Downey

14. BAGSCENEMUSIK FOR “BANDA” (HARMONIORKESTER) I OPERAER

 

 

Fig.68   ITALIENSK TROMPETIST ca. 1840 – måske medlem af et “Verdi-banda”?

Komponister som Rossini og Verdi brugte ofte bagscenemusik spillet af et harmoniorkester i deres operaer. Et banda bestod af ca. 20 musikere, men var for det meste ikke en del af selve opera-orkestret. Det blev som regel sammensat af den lokale impressario fra et militærorkester eller et amatørorkester. Komponisterne skrev musikken ud for klaver, og ud fra dette forlæg arrangerede den lokale leder af orkestret musikken for sit harmoniorkester.

 

Fig.69   SCENEMUSIK FRA OPERAEN RIGOLETTI AF VERDI. Efter forspillet til 1 akt. høres scenemusikkens banda som en del af en fest i hertugen af Mantua’s palads. Her ses Verdi’s klaver-notation for scenemusikken:

 

På Pariser-Operaen var instrumentmageren Adolphe Sax leder af Scenemuikken fra 1847 til 1892. Han skrev helst kun for messingblæsere og han tog chancen og udnyttede muligheden for mest at skrive for sine egne instrumenter: Sax trombas, Sax horn og sax tubaer.

 

Det var især Verdi der brugte scenemusik. Men ikke i operaen Attila hvor han af kunstneriske grunde havde han nægtet at bruge scenemusik. Da det såkaldte “Kinsky-Band” i Venedig netop var meget velrenommeret, blev den manglende scenemusik påtalt så intenst at han senere sørgede for altid at bruge scenemusik i alle de operaer han skrev til “Teatro La Fenice” i Venedig.

Fig.70   FANFARE DEI BERSAGLIERI – en nutidig udgave af Verdi’s banda?


 

FLAGDANSK MESSINGHISTORIE

 

 

 

15. DANSKE HARMONIORKESTRE

VAGTPARADEN ved KØBENHAVNS HOVEDVAGT på Kgs. Nytprv 1820

Fig.71   DEN KGL. LIVGARDES MUSIKKORPS. Vagtparade ved Københavns Hovedvagt på Kgs. Nytorv ca. 1820 (samtidigt træsnit).

Indtil midt i 1800-tallet fulgte Danmark den samme udvikling som i det øvrige Europa. Regimenterne kappedes om at have et så stort, dygtigt og farvestrålende harmonimusikkorps som muligt. I perioden fra 1675 til 1800 oprettedes der musikkorps ved 14 danske regimenter. Hvis regimentets midler ikke slog til, betalte officererne gerne af egen lomme for at have ”god regimentsmusik”. Hærordningen af 1867 betød bl.a. en halvering af militærmusikken i Danmark og de store brigademusikkorps med harmonibesætning blev nedlagt og bortset fra Den Kgl. Livgardens Musikkorps blev resten af de danske militærorkestre hornorkestre.

Den Kongelige Livgarde blev oprettet af Frederik III i 1658 og på samme måde som Det kgl. Kapel er verdens ældste symfoniorkester er Livgardens Musikkorps verdens ældste militærorkester. Korpsets instrumentsammensætning har fulgt med tiden – ligesom beskrevet i WIENERKLASIKKEN, 25 – BLÆEORKESTRE. Messingbesætningen har skiftet lidt når nye instrumenter kom til. I et partitur fra 1820 står der på forsiden: “Fuldstændigt partitur til janitscharmusik til Marchbøgerne for Aaret 1820”, og her er messinginstrumenterne: 4 (natur-)valdhorn, 2 (natur-)trompeter, et klaphorn, 3 basuner og en serpent.

I “March af Prinsesse Anna, datter af Preusen” i “De blaae militaire Bøger” fra 1852 er messingblæserne: 4 valdhorn, 2 cornetter, 3 trompeter, 4 tromboni (basuner) og en tuba. De 4 basunstemmer var alle for ventilbasun, fordet på: Altbasun i Eb, Tenorbasun 1 i Bb, tanorbasun 2 i Bb og basbasun i F (se fig. 106).

Fig.72  FREDERIK 6. SEJLER I FREDERIKSBERG HAVE. Illustration fra “Danmarks Historiske Billeder”. I båden th. sidder LIVGARDENS MUSIKKORPS og musicerer. I udsnittet forneden ses tydeligt en hornist, en basunist og en tubaist ( Ventil-instrumenterne viser at tegningen sikkert er lavet efter begivenheden for fandt sted – Frederik 6. var konge 1808 -1839 ). Som løn for deres tjeneste modtog musikerne særlige “sejlpenge” 2 gange om året.

Fig.73   EN GRUPPE AF DEN KGL. LIVGARDES MUSIKKORPS, foto fra 1875. Der ses flg. messing-instrumenter der er meget karakteristiske for tiden, fra v.: Alt-ventilbasun, tenor-ventilbasun, 2 valdhorn, en trompet med drejeventiler og en smal F-tuba.

Hornet til højre er fremstillet ca. 1860 af I.K. Gottfried, stemt i F med 3 dejventiler og tromlefjedre med 1 omstilingsventil til Es. Hornet til venstre er også et F.horn og sandsynligvis også fremstillet af I.K.Gottfried.


 

 

Fig.74   DEN KGL. LIVGARDES MUSIKKORPS MUSICERER VED EN OFFICERS FROKOST PÅ ROSENBORG EKSERCER PLADS I ANLEDNING AF PRINS CRISTIANS (senere kong Christian d.10) MØDE MED LIVGARDENS REKRUTSKOLE. FOTO FRA 1889.

Fig.75   DEN KGL. LIVGARDES MUSIKKORPS MUSICERER PÅ AMALIENBORG SLOTSPLADS. POSTKORT FRA 1907


16. MESSING-KAMMERMUSIK KOMPONISTER

Med fuldt kromatiske ventil-messinginstrumenter forestillede man sig at der ville komme en blomstringsperiode for messing-kammermusik. Der var jo ikke rigtigt nogen tradition at bygge videre på, man skulle faktisk nærmest “opfinde” det. Alligevel kan man undre sig over hvor lidt kammermusik der blev skrevet for de nye ventil-instrumenter. Man har måske associeret selve messingklangen med et stort orkester eller med blæseorkestrenes populærmusik-repertoire. Det er lidt uklart præcis hvem der skrev det første stykke originale kammermusik-stykke for messing-instrumenter hvor de “nye” ventil-instrumenter er inkluderet.

 

Fig.76   JEAN BELLON (1795-1869)

1 – JEAN BELLON var kopmponist, koncertmester ved “Concerts Musard”, og dirigerede forskellige parisiske orkestre. Hans 12 små messingkvintetter blev skrevt 1848-1850 i en rossini-agtig stil, og helt sikkert noget af det ældste kammermusik for messing. Stykkerne er skrevet for: Flügelhorn i Eb, cornet, horn, basun og ophicleide og de blev udgivet i Paris i 1850-erne.

Fig.77   ALEXANDER ALEKSANDROVICH ALABIEV (1787 –1851)

2 – ALEXANDER ALEKSANDROVICH ALABIEV var en russisk kpmponist som havde et farverigt og dramatisk liv. Han kom i den russiske hær 1812 under Napolionskrigene og var officer indtil 1823. Han var med den russiske hær i Dresden og Paris og fik 2 medaljer. Efter døden af en mand han havde spillet kort med blev han arrasteret for mord 1825. Selv om beviserne var uklare blev han af den russiske zar forvist til sin fødeby Tobolsk. Efter hans løsladelse 1831, var han nogle år i Kaukasus indtil han vendte tilbage til Moskva. Han har skrevet 7 operaer, 20 syngespil, en symfoni, 3 strygekvartetter, mere end 200 sange – og meget mere. Hans messingkvintet er fra 1847 og et af de første kammermusik-stykker for messing.

 

Det ser ud som om den moderne messingkvintets vugge har stået I Skt. Petersborg i Rusland. Op til år 1900 var der her et blomstrende miljø for “kammermusik-messingblæser-spil” og nogle af de mest vigtige musikere for denne udvikling: Mauer, Ramsöe, Wurm og Ewald arbejdede alle her. Ramsöe og Mauer har endda været kolleger i Det italienske Teater hvor Maurer var koncertmester og Ramsö spillede viola.

 

220px-Ludwig_Wilhelm_Maurer[1]

Fig.78   LUDVIG MAURER (1789-1878)

3 – LUDVIG MAURER tysk komponist, dirigent og violinist, er også kendt som en af de første der har forsøgt sig i messingkammermusik-genren. Han kom til Rusland 1806 og da han blev der det meste af sit liv anses han både for at være en tysk og en russisk komponist. I St. Petersborg blev han dirigent for Grev Vsevolozhsky’s orkester indtil 1817 hvor han turnerede i Tyskland og Paris. i 1833 var han tilbage i St. Petersborg hvor han blev resten af livet. Han blev musik-direktør på Mikhaylovsky Teatret, også kaldet Det Franske teater, 1641-1862 inspektør for de kejserlige orkestre og i 1641-1871 dirigent med titel af “Kejserlig Russisk dirigent”. Mauer’s “12 små stykker” for 2 trompeter, 2 horn og basun, er skrevet i en charmerende wienerklassisk stil og er i dag en fast del af standardrepertoiret for moderne messingkvintetter (2 trompeter, horn, basun og tuba). Hans musik for messing blev enten skrevet til kredsen omkring den russiske zar Alexander II (se Fig. 77), eller til messing-kammermusik klassen på St. Petersborg Konservatorium, etableret af dens første cornet professor Wilhelm Wurm (1826-1904, professor fra 1869). De 12 stykker blev udgivet 1881.

Ewald_ewald-210[1]

Fig.79    VICTOR EWALD (1860-1935) – anses for at være den moderne messingkvintets fader. Han blev født og levede i Skt. Petersborg, Rusland. I en usædvanlig ung alder på kun 12 år kom han på konservatoriet og studerede cello hos Karl Davidov og komposition hos Nikolaj Rimsky Korsakov. I 20 år var han cellist i den berømte Belaiev Kvartet. Han fik en pris for sin strygekvartet hvor dommerne var Tchaikovsky og Rimsky Korsakov. Som mange russiske komponister på den tid havde han også et borgerligt erhverv, Ewald var maskiningeniør. Udover at komponere og spille cello nåede han i sin levetid at spille cornet, trompet, tuba og klaver. Hans 3 messing-kvintetter blev skrevet mellem 1888 – 1912, ikke helt for den moderne kvintet , men for: 2 cornetter, althorn i Eb, ventilbasun og tuba. De er blevet klassikere indenfor messingkvintet-repertoiret, er meget spillet – deres stil kan med lidt velvilje karakteriseres som en “russisk Brahms”.

 

WILHELM WURM (1826-1904) var en tysk trompetist der emigrerede til Rusland. Under han første år som professor på konservatoriet i Skt. Petersborg dannede han en messing-ensemble klasse. Wurm komponerede eller arrangerede 75 stykker for messing-kvartet og 30 stykker for cornet-trio (se også MESSINGORKESTRE, ROMANTIKKEN II, 15, fig. 60)

 

17. MESSING-KAMMERMUSIK ENSEMBLER

Fig.80    DISTIN FAMILIE-KVINTETTEN 1844. træsnit. Selvom Distin familien ikke spillede meget original ”klassisk” musik, men mere arrangementer og underholdningsmusik, så skal de nævnes her som prominente pionerer og for at fremtræde som en rigtig ”messing-kammermusik-gruppe”.

 

Fig.81  UKENDT MESSINGKVINTET FRA 1865

 

Den tyske trompetist JULIUS KOSLECK (1825-1905) var solotrompetist i Berlins Köngliche Kapelle 1853-1893 og fra1893 var han professor på Berlins Musikkonservatorium. Han var berømt for sin udførelse af baroktidens trompet-stemmer (se TROMPET, ROMANTIKKEN I, 26, fig.90). I 1870 dannede han en kvartet. Ligesom Distin-familien var sponsoreret af Adolph Sax, så blev Kosleck sponsoreret af det Bömiske firme Vaclav Cerveny. In 1876 fik ensemblet 4 specielle instrumenter fra Cerveny tilegnet den russiske kronprins Alexander (den senere czar Alexander III, se MESSINGORKESTRE, ROMANTIKKEN II, 26, fig.90). Instrumenterne var formet som cornetter men svarede af type til en kvartet af 2 Bb-cornetter, et Eb-althorn og en Bb-bariton. Kvartetten blev fra nu af kaldt for KAISER-CORNET-QUARTET. I 1872 turnerede de i Rusland og i Nord Amerika.

Fig.82   EN SENERE UDGAVE AF “KAISER-CORNET-QUARTET” fra 1906 under ledelse af: Robert Königsberg, Königl. Kammermusikus, 1. Trompeter a. d. Kgl. Hof-Oper in Berlin.

I Rusland fortsatte en hvis udbredelse af messing-kammermusikken efter “Skt. Petersborg-perioden”:

Fig.83   BOLSHOI TEATRETS MESSING-KVARTET c. 1895, ET SJÆLDENT GAMMELT FOTO AF EN MESSING-KAMMERMUSIKGRUPPE. Fra v.: Vassily Brandt (1869-1923) cornet, Mikhail Tabakov (1877-1956) cornet, Ivan Lipaev (1865-1942) basun og F. Putkamer der spiller på et flügelhorn, en bastrompet eller et althorn i trompetfacon.

I 1922 SÅ KVARTETTEN SÅDAN UD: Feodor Shevchenko – basun, Vitold Patsevich – cornet, Vassily Brandt – cornet (han var stadig med) og Dmitry Gruzinsky – valdhorn.

 


 

FLAGDANSK MESSINGHISTORIE

 

 

 

18. DANSK KAMMERMUSIK

Fig.84   WILHELM EMILIO RAMSÖE (1837-1895) – dansk komponist og kapelmester. Han virkede i København bl.a. ved forlystelses-etablissementetAlhambra og ved Folketeatret. 1887 tog han til St. Petersborg og spillede viola i Det Italienske operaorkester og senere i Bolshoi Teatret i Det Russiske Operaorkester. 1887 blev også han musik-direktør på Mikhaylovsky Teatret (ligesom Mauer havde været det tidligere). Hans 6 kvartetter for messingblæsere er ret enestående og blev skrevet mellem 1866 og 1888. De har alle 4 satser og har nærmest strygekvartetten som forbillede. Kvartetterne er skrevet for: Cornet i Bb, trompet i F, (ventil-) basun og tuba – undtagen kvartet nr. 5 der er skrevet for 2 cornetter, horn (althorn) og tuba. De blev udgivet med både stemmer og partitur, først på forlaget Horneman & Erslev, og senere på Wilhelm Hansens Musikforlag.

Fig.85    RAMSÖES FØRSTE 4 KVARTETTER BLEV SPILLET AF DISSE 4 MUSIKERE:

Fra v. til højre: Fr. Lottenburger, F.F. Nielsen, Frederik Wilhelm Møller (se ROMANTIKKEN I, 15) og W. Jespersen.

Selvom kvartetterne blev udgivet blev de mest opført under private former. I et blad for “Orkester foreningens medlemmer” fortælles der: En ejendommelig “Kammer”-Musik var det, de 4 herrer med Komponisten selv som “instruktør” dyrkede til fælles fornøjelse og Adspredelse. Og det beror på Ukundskab til de i virkeligheden meget interessante Værker, når man vil frakende dem nogen egentlig musikalsk Værdi. Kun sjældent er de opførte offentligt herhjemme; de 4 her nævnte herrer spillede dem udelukkende indenfor egne Enemærkerr – I reglen hos Komponisten selv, dog undertiden i Overværelse af celebre Tilhørere. Såaaledes var afdøde Pfof. N. W. Gade en flittig og enthusiastisk Gæst ved Sammenkomsterne, hvor han udtalte sin Forbavselse over, at der kunne skrives og udføres saadanne Ting for Messininstrumenter”.

Alle Ramsöes kvartetter tilegnet bestemte personer, de første 4 var medlemmerne i hans “egen” kvartet:

Kvartet nr.1 op. 20 – til Frederik Wilhelm Møller

Kvartet nr. 2 op. 29 – til Fr. Lottenburger

Kvartet nr. 3 op. 30 – til W. Jespersen

Kvartet nr. 4 op. 37 – til F.F. Nielsen

Kvartet nr. 5 op. 38 – til Edmon von Hoboken. Holland (måske derfor en anden besætning?)

Kvartet nr. 6 op.44 – til Julius Koslecks “Kaiser-cornet-Quartett” i Berlin (se ROMANTIKKEN I, Fig. 9). Det var den eneste kvartet der aldrig blev udgivet.

Fig.86   EN SENERE DANSK MESSINGKVARTET SPILLER RAMSÖE, foto 1910.

Wilhelm Suhr – cornet

Lauritz Sørensen (kapel nr.7 05) – trompet

Anton Hansen (kapel nr. 694) – ventilbasun

Jensen Jørgensen (kapel nr. 732) – tuba

 


 

19. INSTRUMENT-FREMSTILLING

Efter opfindelsen af ventilen kom der et mærkbart opsving i fremstillingen af messinginstrumenter. Først var det i mindre virksomheder styret af håndværksmestre, men efter 1850 blev det også hele fabrikker med over 100 ansatte. Med etableringen af handels huse blev der skabt forbindelser til større markeder. Mindre firmaer specialiserede sig i fremstilling af f.eks. klangstykker, ventiler eller mundstykker.

byg

Fig.87   LITHO: MESSINGINSTRUMENT-MAGEREN, TYSKLAND ca.1870. Efterhånden blev der fabrikeret messinginstrumenter over hele Europa.

fabrik

Fig.88   FABRIKATION AF MESSING-INSTRUMENTER. Farvelagt træsnit af G. Luvles ca.1880, Tyskland.

20. VERDENS-UDSTILLINGER

På en række af verdensudstillinger der fandt sted I tiden mellem verdensudstillingen 1851 I London og verdensudstillingen 1911 i Turin, Italien, var der bl.a. udstillet messing-instrumenter. Her fremvistes opfindelser, patenter og forbedringer med mulighed for at få medalje-præmier. Paris var til at begynde med et forgangssted for nye ideer, men efterhånden kom de tyske instrumentmagere også godt med.

 

Fig.89   Medaljer givet til de franske firmaer COURTOIS, F. BESSON og GAUTROT og til det tyske firma ANTON HÜLLER

 

Fig.90   ADOLPHE SAX’s UDSTILLINGS-PRÆSENTATION VED VERDENSUDSTILLINGEN I LONDON. ScienceMuseum, London. Kodak Archive

 

 

21. TYSKE INSTRUMENTMAGERE

MARKNEUKIRCHEN – er et område i Tyskland lige ved grænsen til Tjekkiet, hvor der helt op til i dag har været eksponentiel mange instrumentmagere samlet i forskellige firmaer.

Fig.91   Instrumentfabrikken SHUSTER og CO, Markneukirchen 1890

Fig.92   Alle ansatte hos SHUSTER og CO fotograferet 1892

Fig..93   Instrumentmager Robert Petzold (1870-1951) fra Markneukirchen med sit mindste og største messinginstrument. .

Fig..94   Instrumentmager Robert Petzolds værksted

Fig.95    C-TROMPET MED FORLÆNGERBØJLE TIL Bb fra firmaet WILHELM AUGUST GLIER (1849-1934), MARKNEUKIRCHEN

Fig.96   EKKO CORNET bygget af FRANZ HOERTH (1862-1932), Saarbrücken. Ekko-instrumenter var meget populære – forneden ses den evangeliske prædikant og Cornetist J. Manton Smith med et sådant instrument. fotoet er taget i 1870 i studiet Lambert Weston & Søn i Folkestone (UK).

 

22. INSTRUMENTBYGGERI I ENGLAND – BESSON

Besson-firmaet blev etableret 1837 i Paris af Gustav Auguste Besson (1820-1874) der som kun 18-årig designede cornetter der overgik alle andre . Men på grund af den hårde konkurrence fra Sax, Courtois og Gautrot, flyttede han 1857 produktionen til London hvor han byggede en stor fabrik. I 1894 havde Besson 131 ansatte, producerede 100 messinginstrumenter om ugen og havde kontakt til 10.000 orkestre/ensembler. Bessons instrumenter blev storleverandør til de engelske Brass Bands og blev også eksporteret til andre lande.

besson

Fig.97   UDSTILLINGSVINDUE MED MESSINGINSTRUMENTER FRA FIRMAET BESSON, ENGLAND. Træsnit 1885

Fig.98    REKLAME FOR BESSON’s PARISER-AFDELING, 1889. Gustav Auguste Bessons datter Martha fortsatte at drive forretningen i Paris.

23. DISTIN

En anden vigtig messing instrument firma blev skabt af Henry Distin (1819-1903), en af John distins sønner. Efter at have levet som udøvende og optrådt sammen med sin far og sine brødre, etablerede Distin i 1849 en instrumentfabrik i London, Distin & Co. der solgte han Adolphe Sax’s instrumenter. I 1850 overtog Henry forretningen fra sin far og i 1851 begyndte han selv at lave instrumenter. Han blev den ledende messing instrument fabrikant i Storbritanien og han kunne nu ligefrem påvirke brass band bevægelsens udvikling.

 

Fig.99  TEGNING OG FOTON AF CORNET BYGGET AF DISTIN. I 1854 fik Distin fransk patent på en cornet med drejeventiler med fjedre som på et pumpeventil-instrument. Samme år er den også registreret i England. Der findes i dag kun et eksemplar som befinder sig på Ontario Museet i Toronto, Canada.

Fig.100   REKLAME FOR DISTIN’S FIRMA I LONDON DER VISER HANS MEDALJER

Efter at have modtaget en medalje på Pariser Verdens-udstillingen solgte han 1868 sin forretning, og den blev til firmaet Boosey og senere til Boosey & Hawkes. 1876 tog han til USA og begyndte at fremstille cornetter i New York. (se mere om distin under BRASS BANDS, ROMANTIKKEN II, 12 og ANDRE INSTRUMENT FAMILIER, ROMANTIKKEN I, 7).

I 1882, Henry  Distin flyttede sammen med sin søn, William Henry Diston, fra New York til Philadelphia for at samarbejde med forlæggeren J. W. Pepper i at producere en hel række af messing-instrumenter.

 

 

Fig.101  THE DISTIN FABRIKKEN I PHILADELPHIA. Ifølge dette billede stod der på bygningen: “J. W. Pepper, American Distin Band Instrument Factory, Supervised by the Original Henry Distin from London, Eng.”

 

Fig.102    BILLEDE AF DISTINS FIRMA I PENSYLVANIA, USA 1883

Fig.103   TV: HENRY DISTIN LOMME-CORNET FRA 1872. TH: HENRY DISTIN SELV MED EN AF SINE LOMME-CORNETTER.

Adskillelige design af lomme-cornetter forlod Distins London fabrik i 1860erne, og de blev straks kopieret af mange andre firmaer. Henry distin kan derfor godt kaldes for “lomme-cornettens fader”.

Fig.104   REKLAME FOR DISTINS LOMME CORNET – HER KALDT FOR BABY CORNET

 

Fig.105   HENRY DISTIN SPILLER PÅ ET ALTHORN MED 7 KLANGSTYKKER, ca. 1878

Fig.106   Engelsk: TENORHORN/tysk: ALTHORN – I F , MED FORLÆNGERBØJLER. DISTIN ca. 1855


 

FLAGDANSK MESSINGHISTORIE

 

 

24. DANSKE INSTRUMENBYGGERE

 

 

Carl Christian Wilde (*1797 – †1853)
C.C. Han byggede bl.a. Des- klaphorn med 7 klapper.

Han fremstillede de første danskbyggede ventilinstrumenter kornetter, althorn og tenorhorn. I 1835 indgik han et samarbejde med J.J. Fasting, firmaet blev herefter kaldt Fasting (Johan Jacob) & Wilde.
Virkeperiode 1835-1847.

 

Johan Christopher Selboe (*1807 – †1873) Virkeperiode 1837-1873
Selboe fremstillede både træ- og messinginstrumenter. På industriudstillingen i 1840 præsenterede Selboe et klaphorn i sølv, en ventiltrompet og en tuba af messingblik.

 

FASTING

Fig. 107   JAKOB CHRISTIAN FASTING (1814-1884),

Jacob Christian Fasting (*1814 – †1884) – 3.generation.
Han fik borgerskab som musikinstrumentmager i 1848, og gik sammen med C.C. Wilde efter sin fars J.J. Fastings død, firmaet hed stadigt Fasting (Jacob Chr.) & Wilde fra 1835 til 1852, derefter købte Peter E. Schmidt firmaet (se nedenfor om Peter E. Schmidt).

Fasting indgik en ny kompagniskab med P.E. Schmidt 1852 – 1855 som Fasting & Schmidt

F.W. Mertz (*18?? – †1870)

Fasting & Mertz
virke periode 1867 – 1870

Fig.108  Josef Karl Gottfried (*1822 – †1918) fotograferet på sit værksted 1910

Josef Karl Gottfried (*1822 – †1918) – 1. generation – blev kompagnon muligvis fra 1856 til 1884 med Fasting, med navnet Fasting & Gottfried Virkeperiode 1880-1884Efter 1884 hedder firmaet I.K. Gottfried.

Fig.109   FIRMASTEMPEL PÅ ET GOTTFRIED INSTRUMENT. Gottfried stemplede selv sine instrumenter. Skulle de indgraveres skete det hos Gravøren Alex Strobl Kronprinsessegade 19 i København, grundlagt 1859. Firmaet lå i en af de små pavilloner der ligger langs Kongens Have, meget belejligt skråt over for Gottfried.

Fig.110   PETER EMANUEL SCHMIDT (1828 – 1893) virkede 1849-1872 i København som musik-instrumentmager (hof- og arméinstrumentmager). Udnævnt til Dannebrogsmand i 1851. Medalje for videnskab og kunst, den 4. marts 1862. Schmidt har fremstillet valdhorn – der kendes 4 stk. Han har endvidere fremstillet Es-piccolo, A-piccolo , Bb-kornet, Bb-mellofon. Hvor meget han selv fremstillede vides ikke, men omkring 1855 købte han maskiner (ventilerne) til sine valdhorn af Daniel Meinl fra Wien.

Fig.111   VALDHORN BYGGET AF PETER EMANUEL SCHMIDT 1959

Fig.112   PRISLISTE FRA PETER EMANUEL SCHMIDT. På den afsluttende skrevne tekst står der: “Paa ovennævnte Ventil Instrumenter kan jeg nu efter en ny Opfindelse, anbringe en Vexel-Omstemning, der paa hurtigste Maade, kan sætte Instrumenterne i forskjællige Stemninger, som tidligere bleve tilveiebragte ved Hjælp af Bøiler – hvilke nu for Fremtiden kunne bortfalde. ” Da der ikke er overlevet tegninger eller instrumenter med denne opfindelse, så vi ved ikke hvad den egentlig gik ud på – måske er det simpelt hen ventiler han omtaler?

Johan Vilhelm Schmidt (*1861 – †19??) . Født i København, søn af P.E. Schmidt. Johan overtog sin fars Peter Emanuel Schmidts firma, nu undernavnet Vilhelm Schmidt. Han virkede i perioden 1872- ?. og havde forretning i Holmensgade 29 , København (gadens navn skiftede over til Bremerholm i 1932). Vilhelm Schmidt’s instrumenter er graveret med: V. Schmidt i Kjöbenhavn. Fremstillede og solgte Eb-cornet, trompet, althorn og ventilbasun. Produktionen må havde været ret stor, man stødder ofte på hans instrumenter.

Fig.113   GRAVERING I ET SCHMIDT-INSTRUMENT

Richard (Vaclav) Wenzel Stepnicka (*1860 –†1937) blev født Königinhof an der Elbr i Böhmen (nu Tjekkiet) og blev gift med Marie født Dalgaard (*1862–†19??) de fik 6 børn. Richard kom fra en slægt at instrumentbyggere fra Böhmen der bl.a. solgte instrumenter til I.K. Gottfried. Richard kom til Danmark med Marie og deres børn for at arbejde forJohan Vilhelm Schmidt i 1891. Richard overtog forretningen da Vilhelm døde. Richard har fremstillet trompeter og cornetter.

Fig.114  JOHAN VILHELM SCHMIDT & RICHARD WENZEL STEPNICKA MED LURER – måske nogen de selv har fremstillet?

 


25. ET “VELUDVIKLET ORKESTER”

Fig.115   ET VELUDVIKLET MEKANISK ORKESTER. Billede af Jean-Marc Côté fra 1899 som forudser udviklingen af et orkester anno 2000. Han forestiller sig at alt fortsætter med at blive mekanisk – også betjeningen af messing-instrumenter. Billeder som dette blev brugt I cigaretpakker eller som postkort.

 

Mogens Andresen