Denne side om messinginstrumenternes historie er identisk med den engelske side “The History of Brass Instruments” men efterhånden vil denne side under overskriften “DANSK MESSINGHISTORIE” blive udbygget med danske musikerportrætter og beskrivelse af specielle danske forhold.
INDHOLD I DETTE KAPITEL:
Senest opdateret 19/3 – 2023
1- JAZZ – RYTMISK MUSIK
2 – SJÆLDNE MESSINGINSTRUMENTER I JAZZEN
3 – KVINDELIGER MESSINGBLÆSERE I JAZZEN
4 – DANSK MESSINGHISTORIE DANSEORKESTRE og BIG BANDS I DANMARK
5 – DANSK MESSINGHISTORIE MUSIKER PORTRÆTTER – DANSKE JAZZ BASUNISTER
6 – DANSK MESSINGHISTORIE MUSIKER PORTRÆTTER – DANSKE JAZZ TROMPETISTER
7 – MESSINGINSTRUMENTER I POPULÆRMUSIKKEN
8 – KENDTE MESSINGBLÆSERE INDENFOR POPULÆRMUSIKKEN
9 – DANSK MESSINGHISTORIE DANSKE INSTRUMENTBYGGERE
10 – DANSK MESSINGHISTORIE UDDANNELSE AF MESSINGBLÆSERE I DANMARK
11 – BLÆSETEKNIK
12 – HISTORISK OPFØRELSES-PRAKSIS
13 – “PRIMITIVE” MESSING- eller LÆBEBLÆSE-INSTRUMENTER
14 – DANSK MESSINGHISTORIE DANSK VÆDDERHORN
15 – FORENINGER OG TIDSSKRIFTER FOR MESSINGBLÆSERE
16 – DET NATIONALE UDTRYK
17 – KLANGFARVE OG SAMKLANG
18 – DANSK MESSINGHISTORIE MUSIKMUSEET
19 – EFTERSKRIFT
DET 20. ÅRHUNDREDE III (1900 – )
1. JAZZ – RYTMISK MUSIK
HULL & ARNOLD’S QUADRILLE BAND (ca. 1838-1888)
– et gammelt amerikansk danseorkester bestående af: John Hull- violin, Daniel Arnold – klarinet, Oliver P. Arnold-cornet og Morris I. Arnold-basun.
– ET LIGNENDE BAND – MED TUBA
– sammen med banjo, violin og guitar
Jazzen blev skabt i New Orleans i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor den voksede ud af “Spirituals” (gospelsange), marchmusik og dansemusik. Det helt specielle ved jazzen var rytmen, kaldt for SWING! Messinginstrumenterne var med i jazzen helt fra starten, men besætningerne var meget individuelle og slet ikke spor standardiserede, f.eks. var det ikke ualmindeligt at have violin, ventilbasun eller sousafon med.
ROBINSONS BAND SPILLER ALT
Denne vittigheds tegning var på forsiden af New Orleans avisen “The Mascot” d. 15.november 1890. Tegningen viser et afroamerikansk band der spiller på trompet, basun, slagtøj og klarinet. Alle mennesker og dyr er rædselsslagne ved lyden af musikken og en mand råber: Stop for guds skyld! Den aller tidligste jazz må have virket forvirrende og provokerende.
BEGRAVELSES PROCESSION MED BLÆSE-/JAZZ-ORKESTER
EN GAMMEL TRADITION DER GÅR TILBAGE TIL ca. 1900
Ved en typisk New Orleans jazz-begravelses procession spiller orkestret langsomt og melankolsk på vej ud til kirkegården. På vej tilbage fra selve begravelsen spilles der mere lystigt i forvisningen om at den afdøde nu er kommet til et nyt og bedre sted.
BUDDY BOLDEN (1877-1931) OG HANS ORKESTER ca. 1903-1905
Charles “Buddy” Bolden, født i New Orleans 1877, anses for at være en af de første der spillede det som senere blev kendt som “jazz”. Han indspillede ikke noget og der findes kun dette ene fotografi af ham. Nr. 2 fra venstre bagerste række er Willie Cornish på ventilbasun og til højre for ham Boddy bolden selv på cornet.
Efterhånden udvikledes besætningen i “dixieland” – eller “New Orleans” jazzorkestrerne sig til 3 “frontblæsere”, trompet, clarinet og basun, og en rytmegruppe. Jazzen havde fra starten af sit helt eget musikalske sprog, men kom efterhånden også til at påvirke hele den tekniske spillemåde på trompet og basun – og indenfor alle stilarter.
THE ORIGINAL DIXIE JASS BAND, PROMOTION POSTKORT FRA 1918
Messingblæserne er: Edwin “Daddy” Edwards – basun, og Nick LaRocca – cornet. Gruppen indspillede deres første plader 1917 og lagde navn til mange jazz-standard melodier, mest kendt er “Tiger Rag”. I slutningen af 1917 blev stavningen af deres navn ændret til: The Original Dixieland JAZZ band. Orkesterleder Nick LaRocca mente at ODJB fortjente anderkendelse som det første orkester der lancerede jazzen som stilart og det første orkester der indspillede jazz.
![oliverband[1]](https://mogensandresen.dk/wp-content/uploads/2014/10/oliverband1.jpg)
TROMPETISTEN LOUIS ARMSTRONG (1901-1971)
– ses her som medlem af trompetisten King Olivers orkester (ca.1922), bagerste række nr. 2 fra venstre King Oliver, forreste række nr. 2 fra venstre Louis Armstrong. Armstrong var en gigant og en ener i jazzen, der frem til 1930-erne overstrålede alt og alle. Han spillede først på cornet men skiftede senere til trompet. Basunisten er Honore Dutrey.
LOUIS ARMSTRONG OG HANS “HOT FIVE”
Efter at have spillet som “side man” i andres orkestre lagde han i 1925 – 1926 navn til en række skelsættende indspilninger i eget navn med sine “HOT FIVE” og “HOT SEVEN”. Basunist var KID ORY .
NEW ORLEANS JAZZ BANDETS SPILLEMÅDE
New Orleans – eller dixieland musikken var improviseret men bygget op på en særlig rollefordeling: Trompeten spillede melodien, klarinetten spillede en bevægelig overstemme, basunen spillede en meget enkel understemme, tubaen eller kontrabassen spillede en basgang og klaver /banjo spillede akkorder.
Som et eksempel på denne spillemåde ses her begyndelsen af POTATO HEAD BLUES
som den blev indspillet af Louis Armstrong og hans HOT SEVEN 10.maj 1927
KID ORY (1886-1973)
Amerikansk basunist der med sin meget enkle, “rustikke” og næsten rå spillestil var med til at “opfinde” basunens rolle den klassiske 3-delte kontrapunktiske stil der kendetegner New Orleans-musikken. Ory var meget entrepenant og var leder af et førende band i New Orleans der på skift havde flere berømte medlemmer, bl.a. Sidney Bechet (sopran-sax), King Oliver og Louis Armstrong (trompet).
TAILGATE
Når de forkellige bands kørte rundt i vogne, spillede basunisten udover bagsmækken så der var plads til trækket, hvorfor denne spillestil med enkle basgange og glissandi (glidetoner) blev kaldt for “Tailgate spil” (“bagsmæk-spil”)
THE COLORED IDEA BAND OF SUNNY CLAY ANKOMMER TIL SYDNEY 1828
– mens de spiller deres ny-skrevne “Australian Stomp” med optrædende dansere.
I den tidlige jazz, havde tubaen en storhedstid som pulserende bas-instrument.
State Library of New South Wales collection.
THE WOLVERINE ORCHESTRA – ET ORKESTER MED SOUSAFON
Bandets ubestridt mest berømte medlem var cornetisten BIX BEIDERBECKE (1903-1931). Han havde et særligt talent for at kunne improvisere og han er blevet kaldt for en lyrisk pendant til Louis Armstrong. De andre messingblæsere er: Al Gande – basun, og Min Leibrook – sousafon.
LOUIS ARMSTRONG FORAN ET BIG BAND
I 1830erne og frem til 1947 optrådte Armstrong som solist og forgrundsfigur med div. big bands.
![louisarmstrongallstars[1]](https://mogensandresen.dk/wp-content/uploads/2014/10/louisarmstrongallstars1.jpg)
LOUIS ARMSTRONG AND HIS ALL STARS
Efter at have optrådt som solist med store orkestre genskabte Armstrong New Orleans-jazzen med sin “All Star besætning” i 1947. Basunisten her var Jack Teagarden – han blev senere erstattet af Trummy Young.
LOUIS ARMSTRONG
He invented swing, jazz, bebop, scat and everything else that may come up, you’ll find he did it already.
The bottom line of any country in the world is what did we contribute to the world?…We contributed Louis Armstrong.
– Tony Bennett
JACK TEAGARDEN SOM UNG
Han fik basunen ud af rollen som et “langsomt instrument” og satte helt nye standarder for jazz basunspil
– virtuost og brillant både teknisk og musikalsk.
I 30-erne begyndte jazz-orkestrene at vokse. De store orkestres messingblæsere til først 3 trompeter og 3 basuner, og senere i 40-erne til 4 trompeter og 4 basuner (sammen med 5 saxofoner og rytmegruppe). Der bliver skrevet højere og højere for messingblæserne i denne swingperiode, især for den allerøverste, 1.trompetstemmen, i big band sammenhæng kaldet for “leadtrompet-stemmen”.
DUKE ELLINGTONS (1899-1974) ORKESTER
(foto 1947)
Dette orkester havde en særlig stil, “jungle-stilen”, der udmærker sig ved et karakteristisk “talende” solospil, wa-wa-spil. Det udføres på “plunger-dæmper” (med eller uden en lille spidsdæmper, pixie mute, bag plungeren i klangstykket). Denne spillemåde blev udviklet af trompetisten Bubber Miley (1903-1932) sammen med basunisten Joe “tricky” Sam Nanton (1904-1946) og videreført af bl.a. trompetisterne Cottie Williams (1908-1985) og Ray Nance (1913-1976). Spillestilen udnyttede Ellington i hele sin karriere, hvor han skrev direkte med henblik på hans musikeres personlige spil. I forbindelse med Ellingtons optræden i New Yorker klubben “Cotton Club” skabte wa-wa-spillet illusionen af at bandet kom “direkte” fra Afrika. Ellington’s messing-besætning voksede til 4 trompeter men han brugte altid kun 3 basuner. Da basunisten Lawrence Brown begyndte hos Ellington som 1.basun 1932 blev Ellingtons band det første jazz band der havde 3 basuner. De 3 basunister havde hver deres personlighed: L. Brown havde en efter tiden moderne lyrisk spillestil, Juan Tizol spillede på ventilbasun (se fig. 37), og Tricky Sam Nanton havde sin plunger stil. Ellington fik først en basbasunist, Chuck Conners, med i sin besætning 1961.
3 AF DUKE ELLINGTONS STILSKABENDE “SIDE MEN”: BUBBER MILEY, TRICKY SAM NANTON og COOTIE WILLIAMS
COUNT BASIE (1927-1984) BAND (foto 1943)
– havde samme udvikling af besætningen som Duke Ellington Band. Fra at være en mindre gruppe voksede det til en stor big band besætning med 4 trompeter og indtil 1963 med 3 basuner, derefter med 4 basuner incl. en basbasun, spillet af Bill Hughes.
![Tommy_dorsey_playing_trombone[1]](https://mogensandresen.dk/wp-content/uploads/2014/10/Tommy_dorsey_playing_trombone1.jpg)
TOMMY DORSEY (1905-1956)
Selvom der i 30-erne og 40-erne var dygtige basunister som f.eks. Jack Teagarden, blev jazz-basunen generelt opfattet som et “lyrisk” men langsomt instrument, og basunister fandt en niche i “ballade-spil” eller “sweetbasun-spil” i basunens højde-register, og dette blev forfinet til perfektion af Tommy Dorsey. Hans spil påvirkede hele opfattelsen af basunen som et sangbart instrument, og han blev en inspiration for mange basunister. Tommy Dorsey var også leder af sit eget Big Band – et af swingtidens aller mest populære.
DIZZY GILLESPIE (1917-1993), TROMPET og J.J. JOHNSON (1924-2001), BASUN
– bliver med Bobmusikkens fremkomst banebrydende instrumentalister med et næsten eksplosivt spil under fuld kontrol. Et speciale ved D.Gillespies fremtræden var trompeten med det opadgående klangstykke. Ved bobben’s fremkomst haltede basunen ellers lidt “bagefter” i det “hurtige og vildere” spil, men J.J. Johnson fik “knækket koden” og viste at alt hvad Gillespie kunne spille på trompet kunne han også spille på basun. Johnson grundlagde det moderne jazzbasun-spil og blev et forbillede for alle jazz-basunister.
JAY & KAY – BASUN-DUO
Jazz-basunens popularitet fik et regulært boost da J.J. Johnson i 1954 dannede en kvintet med sin instrument-kollega Kai Winding og en prominent rytmegruppe..
KAI WINDING (1922-1983) havde tidligere bl.a. spillet Benny Goodman og Stan Kentons big bands. Han var med i de berømte “Birth of Cool” sessions i 1949-1950 (under Miles Davis’ ledelse), hvor han spiller med på 12 skæringer mens J.J. Johnson spiller på de 8 andre.
![miles-davis-02[1]](https://mogensandresen.dk/wp-content/uploads/2015/11/miles-davis-021-1024x682.jpg)
MILES DAVIS (1926-1991)
– havde godt nok spillet med bl.a. “Bob-kongerne” Dizzy Gillespie og saxofonisten Charlie Parker, men udviklede en helt anden stil, “Cool-jazzen”, der havde mindre men lange toner og et meget mere lyrisk udtryk. Han videre-udviklede dog sin spillestil igennem hele sin karriere.
STAN KENTONS (1912-1979) ORKESTER
blev en foreløbig kulmination med hensyn til big bands størrelse og lydstyrke. Her er messing besætningen nået op på 5 trompeter, 5 basuner (med 2 basbasunister hvoraf den ene også spiller tuba). og mellem 1960-1963 også med 4 mellofoner – althorn i trompetfacon med fremadrettet klangstykke. Kentons big band var det første der spillede med basbasun, allerede fra 1943.
CONN 16E MELLOPHONIUM
Mellem 1960-1963 blev verdens kraftigst spillende big band endnu kraftigere med tilføjelsen af 4 mellofoner. Mellofonen var et instrument udviklet af conn i de sene 50-ere til brug i march orkestre. Mellofonen er et althorn/tenorhorn i F/Eb formet som en trompet med klangstykket fremad. Model 16E blev fremstillet af Conn i 20 år.
STAN KENTON’s MELLOPHONE GRUPPE I 1960
Fra venstre mod højre: Gene Roland, Keith La Motte, Dwight Carver, Carl Saunders under indspilning af “Adventures in Blue”
Kenton ønskede sig at hans band fremstod som et “koncert-orkester”, som et slags “big bandets parallel til Richard Wagners store symfoniorkester” – i stedet for at blive opfattet som “bare” et danseorkester.
Foto fra the University of North Texas Library.
RAY STARLING
Af Kenton’s mellophone spillere var Dwight Carver og David Horton tidligere valdhornister – resten var trompetister der egentlig helst ville spille på trompet.. Ray Starling var undtagelsen der helt identificerede sig med instrumentet og som var en markant solist på netop mellofon.
TO BERØMTE LEADTROMPETISTER
Tv.: Maynard Ferguson (1928-2006), Stan Kentons orkester, og th.: Cat Andersson (1916-1981), Duke Ellingtons orkester.
I Big Bands skrev man stadig højere og højere for 1. trompet-stemmen, “Lead Trompet stemmen”. En foreløbig kulmination blev nået med Ferguson og Andersson der satte helt nye grænser for ekstremt højdespil. Med leadtrompet-spillet har jazzen bidraget med en helt særlig spille-teknik og udtryksmåde på trompet, der ikke kun høres i bigbands men også i film- og underholdningsmusik.
FIREBIRD-TROMPETEN LAVET SPECIELT TIL MAYNARD FERGUSON
– en trompet med “Dizzy-klangstykke” og med både ventiler og et basunlignende træk.
WYNTON MARSALIS (1961)
– jazz-trompetist, komponist, underviser og kunstnerisk leder af Jazz at Lincoln Center Orchestra. Han er kendt som en moderne jazz-musiker men også som en der har “genskabt/genopfundet” den gamle jazz fra 1920-erne og 1930-erne. Som musiker har Masalis en bemærkelsesværdig stilistisk spændvidde. Udover at være jazz-musiker har han optrådt med og indspillet Haydn og Hummel’s trompetkoncerter, Händel’s arier for sopran med obligat trompet og “band-soloer” som f.eks “Karneval i venedig” – og al sammen i den højest tænkelige kvalitet. Wynton Marsalis er leder af the Julliard School of Music’s Jazz studies program.
BAS BASUNEN
– kom ind i bigbandet i 1943 da Stan Kenton ansatte Bart Varsalona. Bart kom ind som tenorbasunist men på en tur med Kenton i san Fransisco så han en basbasun i et butiksvindue. Han fortæller: “Hos Kenton var der meget spil i dybden, så jeg gik ind og prøvede den. Det føltes komfortabelt og prisen var fin, så jeg købte den og tog den med om aftenen. Kanton lagde mærke til det lige med det samme, og sagde: Fint! – behold den!”
BART VASELONA (1918 – 1984)
![hqdefault[1]](https://mogensandresen.dk/wp-content/uploads/2014/10/hqdefault1.jpg)
Fig.30 GEORGE ROBERTS (1928-2014)
– blev kendt som “basbasunisten”, eller bare som “Mr. Bass Trombone” hos Stan Kenton, hvor han spillede 1950-1953. Derefter var han freelance-musiker i Los Angeles hvor han med sine ideer om melodisk spil på basbasunen fik skabt en særlig basbasun-stil sammen med arrangøren Nelson riddle. G. Roberts fik i den grad skabt fokus på sit instrument, ikke bare inden for jazzen, men også indenfor film- og underholdningsmusik og – så at sige ad bagdøren – indenfor klassisk musik. Kenton var den første der brugte basbasunen, men faktisk var det først i 60-erne at basbasunen blev en mere fast del af besætningen i et Big Band.
2. SJÆLDNE MESSINGINSTRUMENTER I JAZZEN
Af messinginstrumenter i jazzen er det helt klart trompeten og basunen der dominerer, sammen med deres familie-medlemmer flügelhornet og basbasunen. Andre messinginstrumenter har optrådt mere sjældent.
2 VENTILBASUNISTER
På ventilbasun er det særlig 2 musikere der har markeret sig. Tv.: JUAN TIZOL (1900-1984) er mest kendt som medlem af duke Ellingtons orkester, her spillede han næsten aldrig improviserende soloer men han komponerede nogle af de kendte ellington-numre, “Caravan” og “Perdido”, og blev af Ellington bl. a. brugt sammen med sax-gruppen. Th.: BOB BROOKMEYER (1929-2011) der har været både orkesterleder, komponist og den meste kendte jazzmusiker på ventilbasun, bl.a. som medlem af Gerry Mulligans kvartet.
TROMBONIUM
– er et ventilinstrument med en boring der ligger mellem baritone og basun. Det blev produceret af King-firmaet i 1930erne med henblik på at give en “basun-agtig” klang i blæseorkestre uden det u-handy træk. Trombonium er sær blevet kendt fra indspilninger med J.J. Johnson & Kai Winding kvintetten.
DON ELLIOT (1926-1984)
Stan Kentons mellofon-spillere war for det meste trompetister der brugte cornet/trompetmundstykker og egentlig helst ville spille trompet. Don Elliot tog et skridt videre og etablerede sig som jazzmusiker på mellofon – måske den eneste nogensinde ? (han var også sanger, komponist spillede trompet og vibrafon). Elliot fik Conn til at bygge en mellofon med opadgående klangstykke som han selv optrådte med.
TROMPETISTEN DON CHERRY (1936-1995)
– der ofte optrådte på LOMME CORNET
2 SPECIELLE MESSINGINSTRUMENTER I JAZZEN
Tv.: JOHN CLARCK (1944-) – valdhorn. Th.: RICH MATTESON (1929-1993) – euphonium.
John Clark (1944-), USA, er en af de få aktive “jazz-valdhornister”. Han har skrevet lærerbøger og undervist på the State University of New York 2001-2008 – han er nu ansat på Manhattan School of Music.
Rich A. Matteson, (1929-1993), USA, jazz-musiker, underviser, Big Band leder, komponist og arrangør. Hans primære instrument var euphonium, men han spillede også andre dybe messinginstrumenter, især tuba. Matteson har været den eneste markante jazz-solist på euphonium. In 1986, blev han udnævnt til “Distinguished Professor of American Music” på University of North Florida
Priser:
1990 — indlemmet i “the Jazz Educators Hall of Fame”
1992 — Down Beat Lifetime Achievement Award
2000 — indlemmet i the Jacksonville Jazz Festival Hall of Fame
JAZZ-TUBAISTER
Tv.: HOWARD JOHNSON og th.: DAVID BARGERON
Tubaen var tit bas-instrument i New Orleans- musikken og har senere været brugt af f.eks. Gil Ewans, og den optræder ofte som ekstra-instrument for basbasunister i moderne big bands. Men Bargeron og Johnson har været med til at videre-udvikle tubaen fra at være et bas-instrument til et egentlig jazz-solo instrument.
Howard Lewis Johnson (1941-), USA, solist på tuba og på barytonsaxofon, men han spiller også bas-klarinet, trumpet m.m.
David W. “Dave” Bargeron (1942-), USA, spiller både basun og tuba og er især blevet kendt som medlem af rock-gruppen Blood, Sweat and Tears. Han blev nærmest berømt for sin jazz-rock solo i nummeret “And When I Die/One room country shack”.
Howard Johnson og Dave Bargeron har bragt “jazz tubisme” et skridt videre med gruppen GRAVITY der består af intet mindre end 6 tubaer og rytmegruppe.
GRAVITY – EN JAZZ GRUPPE MED INTET MINDRE END 6 TUBAISTER
Fra venstre: Dave Bargeron, Bob Stewart, Nedra Johnson, Howard Johnson, Velvet Brown, Joeph de Lang
JAZZ PÅ EN TUBA I SAXOFON-DESIGN
Oren Marshall, England, spiller på hans selv-designede “Orenophone”
WYCLIFE GORDON
– spiller bl.a. på sopranino basun (piccolo-træktrompet) et meget sjældent instrument i jazzen
CIMBASSOEN – ET ENDNU MERE SJÆLDENT INSTRUMENT I JAZZEN
Mattias Cederberg som solist med WDR-big band, Köln, Tyskland, Germany.
JAZZ på HELICON-INSTRUMENTER – SOPRAN, ALT og TENOR
Protho-Nucleus group fejrer genfødslen af helicon-familien. Instrumenterne er skabt udfra en ide fra Krivokapič (Meinl Weston).
JAMES MORRISON (1962- ), AUSTRALIEN
– er en fænomenal jazz-musiker og et sjældent multi-instrumental-fænomen. Udover at beherske en række andre instrumenter skifter han helt problemfrit mellem forskellige messinginstrumenter. Her ses han med almindelig trompet og bastrompet. Han har også lagt navn til SUPERBONE-BASUNEN (lavet af SCHAGERL, Østrig) der (ligesom firebyrd-trompeten) har både ventiler og træk:
3. KVINDELIGE MESSINGBLÆSERE I JAZZEN
I dag er der mange kvindelige messingblæsere, også indenfor jazzen. Men sådan har det ikke altid været – i mange år var de faktisk en sjældenhed.
RAY HUTTON AND HER MELODEARS
Odessa Cowan, kendt under navnet as Ina Ray Hutton (1916 – 984), var en amerikansk sangerinde og band-leder. Hun var leder af det første kvindelige big bandand ”Ina Ray Hutton and Her Melodears” 1934 -1939.
THE INTERNATIONALE SWEETHARTS OF RYTHM
– var aktive 1938 – 1946. Grundlægger og første leder var rektor for Woods Country Life School, Laurence C. Jones. Han blev inspireret af Ina Ray Hutton og Her Melodears til at oprette et skoleband. Medlemmer fra forskellige racer, herunder latinoer, asiatiske, kaukasiske, sorte, indiske og puertoricanske, gav bandet en ”international” fremtoning. Bandet blev frofessionelt og kendt, hovedsagelig for det sorte publikum. Det steg hurtigt i popularitet ved at spille på teatre som Apollo i Harlem og Howard Theatre i Washington, hvor bandet satte en ny billetrekordrekord på 35.000 på en uge i 1941. Al ting var ikke altid vidunderligt for bandet, især når de rejste sydpå, hvor de blev tvunget til at sove og spise på deres bus på grund af de race-adskillelseslove, der forhindrede dem i at bruge restauranter og hoteller. De blev beundret af deres jævnaldrende, herunder Count Basie og Louis Armstrong.
MEDLEMMER AF
THE INTERNATIONALE SWEETHARTS OF RHYTHM:
CLORA BRYANT (1927-2019)
HELEN JONES (1923-2020)
TINY DAVIES (1910 – 1994) – kaldt for “den kvindelige Louis Armstrong”
Louis Armstrong forsøgte (uden held) at lokke Davis væk fra International Sweethearts of Rhythm og til at spille i hans eget band ved at tilbyde hende en ti gange så høj en løn.
DANSK MESSINGHISTORIE
4. DANSEORKESTRE og BIG BANDS I DANMARK
Allerede i 1920-erne blev der spillet jazz i Danmark. Større orkestre var vel dårligt nok hvad vi i dag forstår ved big band, men mere ligesom hos den tidlige Duke Ellington med en messing-besætning på 2 trompeter og en basun.
KAI EWANS (1906-1988)
– var en af pionererne indenfor jazz i Danmark og var tidligt aktiv med sit “store” orkester. Foto fra Arena 1927. Basunisten tv.:Peter Rasmussen, trompetisterne: Kai Birch og Berthel Skjoldborg.
Fig.42 ERIK TUXEN (1902-1957)
– var både klassisk dirigent (han dirigerede fra 1936 ofte radiosymfoniorkestret) og dirigent for sit eget jazzorkester. Det blev regnet for en af de førende i Europa og fik tilnavnet “kapelmester-orkestret” da en del af medlemmerne senere blev kapelmestre for deres egne ensembler. Fotoet er taget i forbindelse med en filmoptagelse 1934. Basunisten tv.:Peter Rasmussen, trompetisterne : Richard Stangerup og John Lange.
BRUNO HENRIKSEN (1910-1984)
– ledede et rigtigt stort orkester med 3 trompeter og 3 basuner som spillede i Dansetten i Tivoli 1948-1953. Orkestret spillede især dansevenlig musik som f.eks. musik af Glenn Miller. Trompeter: Emil Larsen, Leif Johansen og Hans Buch Olsen, basuner: Ole Mølgård, Sven Aage Nielsen og Georg Wilkenschildt.
DR BIG BAND 1964
Der findes en række professionelle big bands der arbejder, eller har arbejdet, på projektbasis, f.eks. Ib Glindemanns Big Band og Monday Night Big Band under ledelse af Niels Jørgen Steen. Men det mest fast etablerede offentligt ansatte danske Big Band blev stiftet som en opgraderet udgave af “Radioens danseorkester” under navnet “Det Ny Radio Danseorkester” i 1964, og som til at begynde med blev ledet af Ib Glindemann (1934-2019) som ses til venstre. Trompetgruppen f.v.: Perry Knudsen, Svend Lundvig,
Palle Bolvig, Palle Mikkelborg, Allan Botschinsky. Basungruppen: F.v.: Nr.1 Ole Kurt Jensen, nr.3: Torolf Mølgård
DR BIG BAND I DAG
I dag hedder det DR BIG BAND, det har en stor messing-besætning på hele 5 trompeter og 5 basuner (hvor 5.basunisten også spiller tuba), og det regnes for et af Europas førende big bands. I årenes løb har det arbejdet sammen med en lang række internationale solister og dirigenter, bl.a. Thad Jones og Stan Kenton.
Århus Big Band etableret 2012 har også fastansatte musikere.
5. MUSIKER PORTRÆTTER – DANSKE JAZZ BASUNISTER
![peterrasmussen[1]](https://mogensandresen.dk/wp-content/uploads/2015/11/peterrasmussen1.jpg)
PETER RASMUSSEN (1906 -1992)
– var en dansk basunist af virkelig international klasse og en af pionererne indenfor dansk jazz. Han spillede i 20-erne i danske orkestre, rejste i 1929 til Tyskland, hvor han skrev kontrakt med Bernard Ettés store danseorkester som han flere gange var med i USA. I Tyskland fik han så mange ekstra indspilnings-jobs som stjerne-basunist at han i en periode nærmest boede hos et pladeselskab for et kunne stå til rådighed for “kunderne”. 1931 vendte han tilbage til Danmark og spillede bl.a. med Erik Tuxens og Kai Ewans orkestre. Senere dannede han egne orkestre og arbejdede i 1970’erne freelance i Danmarks Radio både som kapelmester, musikproducer og causeur. Han jammede engang med selveste Tommy Dorsey der oven i købet roste Peter Rasmussen for hans basunspil. Tommy Dorsey anbefalede dog P. Rasmussen at fokusere mest på sweet basunspil i stedet for ”jazz” – det var der nemlig mange flere penge i !
![i282600889614245534._rsw360h270_szw360h270_[1]](https://mogensandresen.dk/wp-content/uploads/2015/11/i282600889614245534._rsw360h270_szw360h270_1.jpg)
Fig.47 TOROLF MØLGÅRD (1939- )
– DET BERØMTE ”CYKEL-FOTO” TAGET TIL OMSLAGET AF LP -PLADEN ”LONE RIDER” (indspillet 1972).
Efter at have spillet i div. Smågrupper blev Torolf Mølgård 1961-1970 medlem af Radiojazzgruppen. Fra oprettelsen af DR Big Band 1964 blev han lead (1.) basun og solist der. I 1973 indtog han den samme position i Sender Freies Berlin Big Band og i 1977 i Hesischer Rundfunk Big Band, Frankfurt. Torolf Mølgård indførte nærmest det moderne jazz-basun spil i Danmark og var i lang tid en ener helt uden konkurrence på sit felt. På den tid begyndte mange basunister i udlandet at spillede hurtigere og hurtigere og højere og højere så det næsten kunne lyde som et flügelhorn – det kunne Torolf M. også, men grundlæggende holdt han med sit sødmefulde spil og syngende klang fast i træk-basunens ”grund-substans”.
6. MUSIKER PORTRÆTTER – DANSKE JAZZ TROMPETISTER
![AB-in-NY-studio,-2[1]](https://mogensandresen.dk/wp-content/uploads/2015/11/AB-in-NY-studio-21.jpg)
Fig.48 ALLAN BOTSCHINSKY (1940- 2020)
– begyndte på det Kgl. Danske Musikkonservatorium som kun 14 årig og allerede som 16 årig spillede han i Ib Glindemanns Big Band. Siden har han spillet i Radiojazzgruppen og i DR Big Band og sammen med en lang række verdenskendte jazzmusikere. Som komponist er han især berømmet for sin musik til indspilningen “First Brass”, en trick-indspilning der er produceret med kun 4 messingblæsere – trompeter: Derek Watkins og Allan Botschinsky, basuner: Bart van Lier og Eric van Lier.
PALLE MIKKELBORG (1941 – )
– trompetist, komponist og arrangør, er især blevet kendt for sin unikke klang med dæmper. Han er ikke ”bundet” til jazzen men har sin helt egen universelle tilgang til musik. P. Mikkelborg har spillet i mange små grupper, spillet i radio-jazzgruppen som han også blev leder af, spillet i DR Big Band og arbejdet sammen med en række internationale musikere. Har arr. bl.a. for Bill Evans, Dexter Gordon m.fl. Skrev 1985 ”Aura” for solotrompet og Big band til Miles Davis da denne modtog Sonning Musikprisen. Palle Mikkelborg modtog selv Nordisk råds musikpris 2001
7. MESSINGBLÆSEINSTRUMENTER I POPULÆRMUSIKKEN
Populærmusik er et meget vidt begreb der dækker over mange forskellige genrer, f.eks. filmmusik, musical m.m. og i næsten alle forbindelser er der messinginstrumenter med – oftest i front med deres mest show-agtige udtryksmåder.
TEGNEFILMS-MUSIK
I lydsporet til tegnefilm høres tit messingblæsere der udfolder sig i lyd-effekter og i musik spillet i en en en jazzet swing-stil, som f.eks i “Tom og Jerry”, “Looney Tunes” m.m. – eller som her i Disney tegnefilmen “Trombone-Trouble” fra 1944 hvor Anders And selv spiller basun. I tegnefilms-musik har der altid været en særlig forkærlighed for bruge tubaen, f.eks. i “The Flintstones” (1960 – 1966) hvor der nærmest høres ekstremt meget tuba – ofte helt solo i lange cadenza-agtige passager, anvendt som en “fabulerende baggrundsmusik”.
8. KENDTE MESSINGBLÆSERE INDENFOR POPULÆRMUSIKKEN
De fleste kendte udøvende indenfor populærmusikken er sangere, men det sker også at det er instrumentalister der lægger navn til en succes. Messingblæsere optræder i den forbindelse oftest som en del af et ensemble eller en gruppe, men der findes også messingblæsere der selv har lagt navn til en bemærkelsesværdig popularitet. De har ikke nødvendigvis været specielt dygtige instrumentalister, men de har ramt, eller skabt, en særlig spillemåde eller stil der slår an – i kortere eller længere tid. Der findes naturligvis musikere der dækker alle aspekter, og igen kunne man nævne Louis Armstrong der både står som en ener i jazzen, og samtidig som en af 1900-tallets mest populære og kendte musikere – ved en koncert i New Orleans i 1968 blev han introduceret som: “The most famous man in the world.”.
STATUER AF LOUIS ARMSTRONG
– New Orleans Airport, Algier – New Orleans, Armstrong Park – New Orleans, National habor – Maryland, Las Vegas.
“He is the beginning and end of music in America,” – Bing Crosby
GLEN MILLER (1904 – 1944)
– amerikansk basunist og arrangør der (især) fik succes som orkesterleder. Swingtidens big bands var enten jazz-orienterede og spillede ”hot” eller mere underholdnings-agtige og spillede ”sweet”. Miller gjorde begge dele men fik sit helt eget udtryk gennem et fokus på selve orkesterspillet, og mindre på personlige jazz-solister. Selv om han tidligere selv havde arbejdet som arrangør, blev de fleste af hans ”hits” skrevet/arr. af andre, men ofte med hans specielle sound der bl.a. kom fra at lade en klarinet og tenorsaxofon spille melodien i oktaver. Han blev ikke vurderet højt som jazz-musiker, men stykker som “In the Mood”, “Moonlight Serenade”, Pennsylvania 6-5000″, Chattanooga Choo Choo”, “A String of Pearls”, American Patrol”, “Tuxedo Junction”, og “Little Brown Jug” gjorde hans orkester til det aller mest populære af alle Big Bands. Mellem 1939 – 1943 var Glen Miller den bedst sælgende indspillende musiker – alene “Tuxedo Junction” solgte 115000 plader den første uge efter den udkom. Hans popularitet første ham også til Hollywood, Californien, hvor han og hans band medvirkede i 2 film: Sun Valley Serenade (1941) and Orchestra Wives (1942). Hans eget liv blev senere fortalt i spillefilmen “The Glen Miller Story” fra 1954. Selv om big band genrens popularitet faldt i slutningen af 1940-erne, blev Glen Miller aldrig bare en “døgnflue” og hans musik bliver stadig spillet.
THE GLENN MILLER BAND IN ACTION
“EDDIE” CALVERT (1922 – 1978)
ENGELSK TROMPETIST, LANCERET SOM “THE MAN WITH THE GOLDEN TRUMPET”
Han fik succes med et melodisk repertoire spillet ”lige ud af landevejen” med en stor varm klang og et “mexicansk” vibrato. Hans storsælgende hits “worldwide” var: “Oh Mein Papa” og “Cherry Pink and Apple Blossom White”.
CHRIS BARBER (1930 – 2021), ENGELSK BASUNIST OG ORKESTERLEDER
– red på den ”revival-bølge” af New Orleans-musik der blomstrede op i England i 1950-erne og 1960-erne. Selv om berømmelsen faldt i de efterfølgende perioder hvor det f.eks. var the Beatles og rockmusik der dominerede plade-markedet, fortsatte han sin karriere. Aldrig har en basunist været så populær i så lang tid.
HERB ALBERT (1935 – ), AMERIKANSK TROMPETIST OG ORKESTERLEDER
– blev kendt som leder af “Herb Alpert & the Tijuana Brass”. Hans specielle stil med et poppet, dovent og sydamerikansk-inspireret udtryk fik en enorm gennemslagskraft med f.eks. numrene, “A Taste of Honey”, “Tijuana Taxi” og “This Guy’s in Love with You”. Han solgte over 72 millioner plader. Han opnåede, som den eneste nogensinde, at blive nr. 1 på “The U.S. Billboard Hot 100 pop chart” både som sanger og som instrumentalist .
DANSK MESSINGHISTORIE
9. DANSKE INSTRUMENTBYGGERE
Omkring år.1900 var instrument-fremstillingen endnu ikke mere standardiseret end man kunne bestille special-ønsker. I kataloget fra 1912 fra Instrumenthandleren Petersen & Steenstrup St. Kirkestræde 1, Kjøbenhavn grundlagt 1839, kunne man tage stilling om man skulle spille med højre eller venstre hånd på valdhorn, samt hvilken stemning man ønskede.
VALDHORN FRA FIRMAET PETERSEN OG STEENSTRUPS KATALOG.
Fra samme katalog kan det ses at der også kunne bestilles basuner i forskellige boringer, med op til 6 ventiler og at en basbasunen stadigvæk kunne være stemt i F. I dag er der igen mange mindre udenlandske firmaer der tager imod specialbestillinger.
BASUNER FRA FIRMAET PETERSEN OG STEENSTRUPS KATALOG.
Carl Ferdinand Gottfried (1866-1947)
– 2.generation, søn af I.K.G. Han fik borgerbrev som musikinstrumentmager i 1899, var samtidig valdhornist. I 1907 indførte man nummerering af de fleste af firmaets produktioner. Ikke alle instrumenter der stod I.K. Gottfried på var fremstillet i København.
![3965693[2]](https://mogensandresen.dk/wp-content/uploads/2015/11/39656932.jpg)
GOTTFRIED Eb-KORNET
Selv om fremstillingen af egen instrumenter stoppede for mange år siden, er det ikke så sjældent at “støde ind i” de gamle Gottfried-instrumenter.
Fig.60 SVEND GOTTFRIED (1896- 19?)
– 3.generation, overtog butikken efter sin far. I 1940-erne kunne fremstillingen af messinginstrumenter ikke længere betale sig i konkurrence med alle de fabriksfremstillede instrumenter fra udlandet. Først blev instrumenter med Gottfried-firmaets specifikationer fremstillet i Sydtyskland, men til sidst ophørte denne mangeårige danske fremstilling af messinginstrumenter. Men I.K. Gottfried-firmaet eksisterer stadig i dag, nu med med salg og reparation.
EN TRÆK-BASUN MED GOTTFRIED’s NAVN INDGRAVERET PÅ KLANGSTYKKET
Basunen er fra 1943 og et eksempel på et importeret instrument der har fået Gottfried-navnet stemlet eller indgraveret
10. UDDANNELSE AF MESSINGBLÆSERE I DANMARK
DET KGL. DANSKE MUSIKKONSERVATORIUM
Tv.: DEN GAMLE BYGNING OG Th.: I DEN NYE BYGNING’s KONCERTSAL (det tidligere Radiohus)
Som den første større uddannelsesinstitution i Danmark blev Det Kgl. Danske Musikkonservatorium etableret i 1867. Til at begynde med var undervisningen fokuseret på sang, violin og klaver. På den tid blev messingblæsere uddannet privat eller indenfor militæret. I starten af 1900-tallet kunne messingblæsere også modtage undervisning på konservatoriet, men det tog nogen tid før de blev optaget som studerende på lige fod med strygere og træblæsere (slagtøjs-undervisning fandt i lang tid kun sted som bifagsundervisning og blev først et selvstændigt fag i 1950-erne).
DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM, ÅRHUS
– blev grundlagt 1927 og er i dag fusioneret med det tidligere Nordjyske Musikkonservatorium i Ålborg. Har både klassiske og rytmiske uddannelser
DET FYNSKE MUSIKKONSERVATORIUM; SYDDANSK UNIVERSITET, ODENSE
– blev grundlagt i 1929 og er i dag fusioneret med det tidligere Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg. Her både klassiske og rytmiske uddannelser.
RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM, KØBENHAVN
– blev grundlagt 1986 og er en uddannelsesinstitution for rytmisk samtidsmusik. Her uddannes også messingblæsere.
Professoraterne, musikkonservatoriernes højeste ansættelsesform, var indenfor orkesterinstrumenter underlagt de gamle orkester-hierarkier og blev først kun givet til strygere, dernæst træblæserne – og først I 1969 til messingblæserne da hornisten Ingbert Michelsen, som den første, blev udnævnt til professor for messingblæserne på det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, hvor han virkede indtil 1984. Senere har ideen om professorater på konservatorierne ændret sig totalt, så stillingerne indenfor orkesterinstrument-området siden 1980-erne dækker over alle ”faggrupper” (strygere, træblæsere, messingblæsere og slagtøj). Siden da har der været ansat flere messingprofessorer i Danmark:
På Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, København: Ingbert Michelsen, horn og sammenspil (1969 – 1984), Mogens Andresen, basbasun, euphonium og sammenspil (1988-2012), og Jesper Juul Windahl, basun og sammenspil (2013-).
På Det Jyske Musikkonservatorium, Århus: Niels Ole Bo Johansen, basun og sammenspil (2000-), og Kristian Steenstrup (2013-), trompet og blæseteknik.
Indtil 1988 havde sammenspil/kammermusik for messingblæsere på danske musikkonservatorier været meget spartansk og projektorienteret. Men ligesom professoraterne blev fordelt mellem alle faggrupper kom det samme til at ske for sammenspil og i dag er alle, nu også på dette punkt, stillet helt lige.
Der er 4 danskere messingblæsere der er blevet udnævnt til professorer i udlandet:
Basunist Per Gade på: Sakuyo College/Academy of Music, Japan 1978-1988
Basunist Carsten Svanberg på: Universität für Musik und darstellende Kunst Graz, Østrig 1992-2004
Tubaist Michael Lind på: Musikhögskolan i Stockholm, Sverige siden 1993
Jens Bjørn-Larsen på: Hochschule für Musik und Theater i Hannover, Tyskland. Siden 2002
11. BLÆSETEKNIK
Op til midten af 1900-tallet var der ikke så meget eksakt viden om embouchure, vejrtræknings-teknik m.m..Der var mere en opfattelse af at “talentet” kunne bære hvis det var tilstrækkeligt stort. Det var dog et “alment faktum” at den teknik der behøvedes for at kunne bestride en stilling som f.eks. solo-trompet i et symfoniorkester kun holdt til man blev omkring 40 år. Måske var der også en anden holdning til det at undervise og videregive sin viden til andre. Den engelske basunist Denis Wick (se PROMINENTE BASUNISTER FRA DET 20. ÅRHUNDREDE) fortæller at han var ret frustreret som studerede på Royal academy of Music, London. Hans lærer Sidney Langston, var decideret imod at fortælle sine elever “for meget” så de ikke “stjal” hans jobs.
Alt dette har siden ændret sig radikalt med en en udvikling af tekniske “systemer” (lidt ligesom som indenfor sportens verden), hvor man med træning kan udvikle sin fysiske teknik. Disse “ideer” bygger på forskning og erfaring, og det har betydet at færre professionelle messingblæsere “bryder sammen” og at man kan holde sin spille-standard højt op i årerne. Det mest ekstreme eksempel er den amerikanske trompetist Adolph Herset der fungerede som solotrompetist i Chicago Symfoniorkester indtil han fyldte 79 – længe efter en “normal” pensionsalder (se om Herset under TROMPET, DET 20. ÅRHUNDREDE I).
JAMES STAMP (1904-1985) og CARMINE CARUSO (1904-1987))
J. Stamp var trompetist men gjorde især karriere med sin undervisning. Hans system for alle messingblæsere er beskrevet i hans bog: “Warm-ups + Studies” .
Carmine Caruso spillede som ung først klaver, så violin og til sidst saxofon. Hans ideer om blæseteknik slog dog mest igennem hos messingblæsere og han blev for mange den helt store “Messingblæse-teknik-guru”.
ARNOLD JACOBS (1915-1998)
– kan også nævnes her (se under TUBAEN det 20. århundrede I). Han var en pioner indenfor blæseteknikken og fik elever fra hele verden. Jacobs skrev dog aldrig selv nogen egentlig ”skole”. Til gengæld har mange af Jacobs elever skrevet om hans ideer og deres erfaringer med at studere hos ham. Tv.: Arnold Jacobs i sit studie med en elev, læg mærke til alle de mange vejrtræknings-hjælpemidler rundt omkring, de er en vigtig del af Jacobs metode. Th.: En bog om Jacobs med hans motto: SONG AND WIND, som titel.
12. HISTORISK OPFØRELSES-PRAKSIS
WALTER HOLY (1921 – 2006)
– spiller på sin runde “Reiche trumpet” med 3 huller bygget af Otto Steinkopf. Walter Holy var fra Tyskland og var den første trompetist i nyere tid der med succes optrådte på naturtrompet. Fra og med hans udnævnelse som 1.trompet i Cappella Coloniensis, har han indspillet og demonstreret barokinstrumenter over hele verden. Holy spillede meget blødt og mere kammer-musiklask end Adolph Scherbaum gjorde på samme tid på sin moderne piccolotrompet.
DEN FØRSTE INDSPILNING AF DEN 2. BRANDENBURG LONCERT PÅ HISTORISKE INSTRUMENTER
April 1964, Palais Schönburg. Walter Holy er den 4. fra venstre.
Siden fra omkring 1960-erne er det blevet udbredt at opføre musik ”historisk”, dvs. med en rytmisk markant puls, næsten uden vibrato, med muligheden for improvisation og spillet på kopier af gamle instrumenter. I begyndelsen blev det nærmest anset som noget ”amatør-præget” men i dag er ”historiske opførelser” meget professionelle som det f.eks. høres hos orkesterne: London Barouque Soloists der også optræder som Orchestre Révolutionaire et Romantique (England), Freiburger Barockorchester (Tyskland), Det 18. århundredes Orkester (Holland) eller Il Giardino Harmonico (Italien). Først var det musik fra rennæssancen, siden barokmusik, så wienerklassik musik og endelig romantisk musik der blev spillet på instrumenter fra den tid hvor musikken blev skrevet. Ideen var i begyndelsen meget diskuteret, men er i den grad slået an, så den har påvirket den måde også ”almindelige orkestre” spiller gammel musik på. For at kunne imødekomme efterspørgslen findes der i dag en lang række instrument-firmaer der fremstiller ”historiske Instrumenter”. Nogle modeller er “gennemført” gamle, men de fleste inkorporerer dog senere tiders detaljer som f.eks. spytventil, forkromet basuntræk eller huller i trompeter for lettere at kunne spille vanskelige toner.
I dag har også amatør-ensembler taget de gamle instrumenter op for at spille den gamle musik “autentisk”!
SOLO FOR SERPENT
Musikere fra the Royal Military School of Music at Kneller Hall spiller på historiske instrumenter ved the Royal Military Academy Sandhurst in Berkshire, England. Photo from 1960: Getty
TRE MUSIKERE DER SPILLER “HARDCORE” PÅ HISTORISKE INSTRUMENTER:
JEAN-FRANCOIS MADEUF, France
Madeuf is at the moment still one of the rare musicians who plays natural trumpet and horn in the most historically informed way, without the aid of vent holes invented for compromise instruments. In 2001 he became the successor to the pioneer Edward H. Tarr at the Schola Cantorum Basiliensis ; since 2011 he is also associated teacher at the Conservatoire National Supérieur de Musique in Paris. In 2009 Jean-François Madeuf received the Christopher Monk Award by the Historic Brass Society “for his signifiant contribution as a performer and teacher and his dedication to historically informed performance practice”.Active in numerous Baroque ensembles, among them:
LES TROMPETTES DES PLAISIRS
Et trompeterkorps med Madeuf. Læg mærke til den særlige “trompeter-positur” som Madeuf altid bruger når han optræder.
Madeuf er også medlem af:
LES CUIVRES ROMANTIQUES
Et ensemble der spiller på instrumenter fra det 19. årh.
ANNEKE SCOTT, England
Mestrer alle de mange slags horn der har været gennem tiderne lige fra slutningen af 1700-tallet og op til vor tid. Hun er bl.a. solohornist i English Baroque Soloists og i OrchestreRévolutionnaire et Romantique. Har skrevet hornskoler og om hornets historie. Hun spiller i en række ensembler, bl.a. i:
THE PRINCE REGENT’s BAND:
Richard Fomison, Richard Thomas, Anneke Scott, Phil Dale and Jeff miller – har genskabt det repertoire som Distin familien spillede til deres koncerter, en blanding af mange stilarter og spillet på de gamle instrumenter. Arrangementerne består dels af Distins egne arrangementer og dels af helt nye arrangementer men i samme stil skrevet af The Prince regent’s Band’s egne medlemmer. De har under deres indspilninger bl.a. brugt disse gamle Saxhorn:
ADAM WOOLF, England
solobasunist i Sir John Eliot Gardiner’s English Baroque Soloists and Orchestre Révolutionnaire et Romantique. Har indspillet over 100 CDer og DVDer, bl.a. de første indspilninger der viser basunen som soloinstrument i repertoiret fra 16- og 17-hundred tallet. Har skrevet skoloer for barokbasun og er med i mange ensembler, bl.a.
HIS MAJESTYS CORNETTS AND SACKBUTS
Et af de førende blæse-ensembler indenfor den “gamle musik” er His Majestys Cornetts and Sackbuts der blev etableret af zink-spilleren Jeremy West (nr.2 fra højre) i 1982.
REKLAME FOR NATURHORN fra 1989
Hornet var designet af hornisten Anthony Halstead som selv er afbildedet på annoncen fra magasinet “Brass Bulletin”
THALIA ENS., AMSTERDAM spiller blæserkvintet på gamle instrumenter. Natur-horn: Hylke Rozema
LANDSHUTER STADTPFEIFER, MÜNCHEN, TYSKLAND
– genskaber musik helt tilbage fra 1475
THE INDIANA BRASS KEYED BAND. USA har genoplivet et klaphorn-blæseorkester anno ca. 1830.
THE ART OF THE POSTHORN
From Countryside to Concert Hall – er en indspilning der præsenterer post-signaler og musik der relaterer til posthorn. Den udøvende på diverse posthorn er den amerikanske trompetist Douglas Hedwig.
CHESTNUT BRASS, ETABLERET 1977:
Bruce Barrie, John Thomas, Marian Hesse, Larry Zimmerman og Jay Krush. C.B.B. har fundet deres helt egen personlige niche som formidlere, ved at præsentere og faktisk optræde på næsten alle typer af messinginstrumenter med relevante stilarter og typer af repertoire. Photo Credit: Paul Nixdorf
GAMLE VENTIL-INSTRUMENTER FRA 1800-TALLET BLIVER OGSÅ DYRKET I DAG.
THE SAXTON CORNET BAND, KENTUCKY, USA, FØR I 1800-TALLET
– OG NU:
DANSK MESSINGHISTORIE
8. REGIMENTS MUSIKKORPS
Også i Danmark dyrkes der gamle blæsetraditioner. Musikkorpsene PRINSENS MUSIKKORPS i Skive og SLESVIGSK MUSIKKORPS i Haderslev fremtræder i militære sammenhænge lidt ligesom de gamle hornorkestre – ellers er det kun 8. Regiments Musikkorps der holder den gamle hornorkestertradition i live, både hvad angår spillestil og brug af uniformer fra 1800-tallet.
13. “PRIMITIVE” MESSING- eller LÆBEBLÆSE-INSTRUMENTER
Ved siden af de “almindelige” messinginstrumenter har der hele tiden været spillet på nye udgaver af de helt gamle messinginstrumenter, eller rettere sagt læbeblæse-instrumenter, for mange af dem er slet ikke lavet af messing.
Til venstre: ” Jazz basunisten Steve Turre spiller på KONKYLIE
Th.: INDISK SRINGA TRUMPET fra 1880.
INDISK TROMPETIST
Tegning fra 1800 – tallet
THE MALAISIA BAMBOO-PIPE BAND
ALPEHORN FREMSTILLES I MANGE STØRRELSER:
– OG DER SPILLES STADIG PÅ JAGTHORN
– OGSÅ RUSSISKE HORN-ENSEMBLER FINDES ENDNU
HER SES ET RUSSISK HORN CAPELLE AF I DAG FORAN SPRINGVANDET I SCT. PETERSBORG
–
OG PÅ SIGNALTROMPET, HER EN EN ITALIENSK TROMPETIST MED BYEN FIRENZE’s BOMÆRKE PÅ TROMPETFANEN
Trompetister har spillet til Firenzes’s “Calcio Storico Games” siden byen var et italiensk økonomisk kraftcenter i renæssance-tiden
– ELLER AF TROMPETISTER FRA “SBANDIERATORI DEI BORGHI E SESTIERI FLORENTINI” OGSÅ FRA FIRENZE
ELLER AF TROMPETISTER PÅ LANGE TROMPETER
i Sibiu’s gamle bycenter, Transylvanien, Rumænien.
– OG HOS HOUSEHOLD CAVALERY FANFARE TRUMPETERS, LONDON
DEN AFRIKANSKE KAKAKI-TROMPET BRUGES ENDNU
FRA THE JERUSALEM NIGHTS FESTIVAL
SØLV TROMPETER BYGGET SOM BESKREVET I BIBLEN
spillet af Kohanim (members of the Jewish priestly class)
RENAISSANCE FAIR 2009, England
MEDLEMMER AF TAJIK MILITÆR BRASS BAND SPILLER PÅ KARNAY
KARNAY – trompeten er et gammelt instrument der stadig anvendes i Iran, Tajikistan, og Uzbekistan, hvor det har status af national-instrument.
DUNG-CHEN TRUMPETEN
er stadig et af de mest brugte instrumenter i den tibetanske buddistiske kultur.
DANSK MESSINGHISTORIE
14. DANSK VÆDDERHORN
VÆDDERHORN MED MODERNE MESSINGBLÆSER-MUNDSTYKKE – ET “NYT ” NATURHORN
udviklet af Ulf Nordlund (henvendelse: Ulf Nordlund . Tlf. 0045.20319684. Ulfnordlund@yahoo.dk)
15. FORENINGER OG TIDSSKRIFTER FOR MESSINGBLÆSERE
LOGOER FOR INTERNATIONALE MESSING-FORENINGER
I 2. halvdel af det 20. Århundrede stiftedes 4 internationale foreninger for messingblæsere: INTERNATIONAL TRUMPET GUILD, INTERNATIONAL HORN SOCIETY, INTERNATIONAL TROMBONE ASSICIATION og TUBIST UNIVERSAL BROTHERHOODS ASSOCIATION som i dag hedder INTERNATIONAL TUBA EUPHONIUM ASSOCIATION.
FORSIDER TIL 3 NUMRE AF BRASS BULLETIN
I perioden 1971-2003 udkom tidskriftet Brass Bulletin med artikler om messinginstrumenter, messingblæsere og begivenheder. Bladet blev drevet og redigeret af sweitzeren Jean-Pierre Mathez.
THE HISTORIC BRASS SOCIETY (HBS)
– blev dannet I 1988. Det er en international organisation der har som formal at promovere og udveksle forskning og ideer om messingblæse-instrumenter og deres musik, lige fra antikken og frem til vor tid.
16. DET NATIONALE UDTRYK
Som det tidligere har været nævnt har der været nationale traditioner for en særlig spillemåde og klang. Indtil omkring 1950 var denne individualitet langt mere udpræget end i dag. Derefter begyndte alle orkestre at lyde mere og mere ens (se under USA) og det blev mere svært at høre om et orkester kom fra det ene eller det andet sted i verden. I dag prøver man i højere grad at gå tilbage og finde sin nationale identitet i klang og spillemåde.
Ved at høre på indspilninger er det også tydeligt at høre ændringer i de nationale klang-idealer. F.eks. var den engelske hornklang med de franske pumpeventil-horn brugt frem til 1950-erne ekstrem lys. Til gengæld har London Symphonys indspilninger i slutningen af 1900-tallet på de engelsk fabrikerede horn med meget stor boring af mærket Paxman en ekstrem mørk og fyldig klang. Pudsigt nok forholder det sig helt omvendt når man hører optagelser med Berlinerpilharmonikerne. Her er hornklangen på de gamle optagelser blød og mørk mens den i dag er meget mere kompakt og overtonerig.
2 HORNGRUPPER FRA 2 BERØMTE ORKESTRE:
Tv:. LONDON SYMPHONY ORCESTRAs HORNGRUPPE på en reklame-plakat for Paxman horn 1991. Tim Jones, Richard Clews, Jonathan Lipton, Hugh Seenan, Bill Haskins. Th.: 4 hornister fra BERLINERPHILHARMONIKERNE under en opførelse af Shumanns Koncertstykke, fra V.: Sarah Willis, Stefan de Leval Jezierski, Radek Baborak og Stephan Dohr.
TYSKLAND og ØSTRIG
MESSINGBLÆSERE I WIENER PHILHARMONIKERNE 1929
Foto fra Mark Latimer’s samling. Mail: fmarklatimer@gmail.com
WIENER PHILHARMONIKERNES HORNGRUPPE MED WIENER-HORN OG WAGNERTUBAER
– under indspilningen af Rhinguldet 1960/1961 under ledelse af Georg Solti. 1.række fra venstre: Gottfried von Freiberg, Josef Veleba, Josef Koller, Otto Nitsch, Leopold Kainz, Wolfgang Tomböck sen., Josef Samwald – 2. række med wagner-tubaer: Roland Berger, Hans Berger, Emil Kreuziger, Josef Lackner
(BEMÆRK: Hornene sidder i den såkaldte Wieneropstilling med 1. hornisten længst væk på billedet, – men som man i øvrigt siden er gået bort fra)
I Tyskland og Østrig nåede messingspillet en foreløbig kulmination hos senromantikerne. Efter tidens forhold var klangen mørk, med f-horn og trompeter med drejeventiler, og baseret på sammenspil. Omkring år 1900 blev de tyske messingblæsere indiskutabelt regnet for at være de førende orkestermusikere. Da man på den tid stiftede en række orkestre i USA, måtte man i stor stil importere kvalificerede musikere, og som en tommelfingerregel hed det at man fik: “Strygere fra Rusland, træblæsere fra Frankrig og messingblæsere fra Tyskland”. Siden er klangen i Tyskland blevet noget lysere. I Berlinerfilharmonikerne og Wienerfilharmonikerne fastholder man den gamle klangtradition ved stadig at bruge de gamle instrumenter, eller kopier af dem.
STEFAN SCHULTZ
– er basbasunist i Berliner Philharmonikerne siden 2002. I lang tid var solospil på basbasun mest en amerikansk foreteelse, men det har helt ændret sig med bl.a. den opmærksomhed Stefan Schultz har fået som solist. Foto: Jarek Raczek.
FRANKRIG
DEN FRANSKE TROMPETIST PIERRE THIBAUD 1929 – 2004
– blev kendt som trompetsolist, 1. trompetist i Karl Richters orkester, indforskrevet 1.trompetist ved indspilninger af barokmusik med Berliner Pilharmonikerne og en meget søgt lærer, bl.a. ved Pariser konservatoriet.
Allerede i 1800-tallet var det instrumentale niveau højt i Frankrig, og allerede der stærkt centreret omkring den enkelte musikers solistiske udfoldelser. Derfor havde franske messinginstrumenter en lille boring, en lys klang, et ret intenst vibrato og trompeterne er altid med pumpeventiler. Da en af solo-trompetisterne i Pariseroperaens orkester engang i 1950-erne for første gang spillede på en medium-bore Bach-trompet, kom det sarkastisk fra hans sidemand: “Skal vi nu til at spille på flügelhorn ?”. Franske komponister som Claude Debussy (1862-1918) og Maurice Ravel (1875-1937) følte sig heller ikke spor tiltrukket af den fede og massive tyske messingklang, men var mere optaget af den præcise klangfarve fra hvert enkelt instrument.
PARIS TROMBONEKVARTET I EN REKLAME FOR INSTRUMENTFABRIKKEN SELMER, 1959
Fra venstre: Gabriel Masson, Marcel Galiegue, André Gosset og René Allain. Læg mærke til at der stadig væk spilles uden basbasun, men med 4 tenorbasuner uden kvartventil. Gabriel Masson (1912-1975) var sin tids førende franske basunist, lærer på Pariser Konservatoriet og var med til en del indspilninger af solo og kammermusik – før 1960-erne var basun-indspilninger af den slags en sjældenhed.
ENGLAND
Fig.110 MESSINGGRUPPEN I DUBLIN ORCHESTRAL SOCIETY
– i the Royal University Concert Hall , c. 1900. Her ses alle den tids engelske specialiteter: Cornetter der spiller trompetstemmer, valdhorn med pumpeventiler og den engelske basbasun i G med håndtag på trækket.
Engelsk spillestil og instrumentbygning var længe under fransk påvirkning, og det kan høres tydeligt på gamle engelske indspilninger. I 1950-erne blev “amerikaniseringen” med fyldigere og mørkere klang konsekvent indført i England – især hos de dybe instrumenter. Det høres bl.a. i de mange film hvor musikken er indspillet af London Symphony Orchestra. Orkestrets mangeårige solobasunist Dennis Wick har formuleret det sådan: “Engleske messingblæsere har en tendens til at få en Europæisk klang på amerikanske instrumenter”.
De engelske Brass Bands er jo en hel institution for sig selv, men også de har undergået forandring, væk fra det “lyse franske vibratofulde” udtryk mod en fyldigere klang og en mere “almen” frasering .
Øverst: SOLOSPILLERE I LONDON SYMPHONY ORCHESTRA: MAURICE MURPHY, trompet, OG DENIS WICK, basun
Nederst: DERES NYESTE EFTERKOMMERE: PHILIP COBB ansat som 21-årig i 2009, og PETER MORE ansat 2014 som kun 18-årig – det yngste medlem af LSO nogensinde !
RUSLAND
VITALY BUJANOVSKY (1928 – 993)
– var en legendarisk solohornist i Leningrads Philharmoniske orkester under Mravinsky og professor på Leningrad Konservatoriet. I 1985 blev han udnævnt til æresmedlem af “The International Horn Society”.
De russiske messingblæsere viser tydeligt deres kulturelle påvirkning i deres spil. Fra Tyskland har de fået deres særdeles fyldige klang og fra Frankrig deres meget ekspressive vibrato – det sidste fik en overgang de russiske valdhorn til at lyde helt saxofonagtige !
SERGEI MIKHAILOVICH NAKARIAKOV (1977- )
– har videreført den russiske messingtradition med et helt specielt udtryksfuldt spil. Lige fra han var kun 15 år har han foretaget en lang række opsigtsvækkende indspilninger af originalværker og transskriptioner af f.eks. solokoncerter der originalt er for violin eller cello, ofte udført på flügelhorn.
USA
JOE ALESSI (1959- )
– solobasunist i New York Philharmonic Orchestra, lærer på Julliard School of Music og optræder ofte som solist.
Amerikansk messingspil hviler mest på tysk tradition, men har siden så at sige overhalet Europa “indenom”. Med deres flotte. skinnende og slagkraftige spil har de påvirket alle de mange, som er faldet for de amerikanske messingblæseres klang, præcision og rene intonation. Det er også en ide fra USA at man som symfoniorkester-messingblæser dyrker den enkelte stemmes funktion 100% – dvs. ikke fokuserer så meget på at være solist, men igennem sin egen stemme at få sammenspillet i orkestrets messinggruppe til at fungere optimalt og dermed præge hele orkestrets fremtræden. Det kan man jo kun være positiv overfor, men i kampens hede forsvandt der en del af de nationale karakterer og en overgang virkede det som om alle orkestre begyndte at lyde ens. I dag arbejder man dog “world wide” på at bevare sin nationale egenart uden at give køb på den tekniske kvalitet.
CAROL JANTSCH (1985-) SOLOTUBAIST I PHIADELPHIA SYMPHONY ORCHESTRA SIDEN 2006
– den første kvindelige tubaist I et førende amerikansk orkester og den yngste ansatte I sit orkester nogensinde.
CHARLIE VERNON, BASBASUNIST I CHIGACO SYMPHONY ORCHESTRA SIDEN 1986
– efterfulgte Edward Kleinhammer og er nærmest et fænomen, der med sin teknik og musikalitet har præget opfattelsen af den moderne basbasun.
DE SKANDINAVISKE LANDE, HOLLAND OG BELGIEN
Det hollandske Koncertgebouw orkesters BRASS ENSEMBLE dirigeret af deres tidligere solobasunist Ivan Meylemans.
Danmark, Sverige, Norge, Finland, Belgien og Holland er alle mindre lande som igennem tiderne har taget farve af påvirkninger fra både England, Frankrig, Tyskland, Rusland og i nyere tid især fra USA. Deres messingblæsere har dog formået at markere sig internationalt, både som orkestermusikere og som solister. F.eks. blev det hollandske KONCERTGEBOUW-ORKESTER i forbindelse med en vurdering foretaget 2008 i det engelske blad The Grammophone udnævnt til intet mindre end verdens bedste symfoniorkester. Et sådant udsagn er jo smags-baseret og kan selvfølgelig ikke tages helt alvorligt, men det siger alligevel noget om Koncertgebouw-orkstrets standard!
TROMPETISTEN HÅKAN HARDENBERGER (1951-), SVERIGE
– har skabt sig en solistkarriere som en virtous der både behersker det klassiske og helt nye repertoire, og han har fået skrevet værker til sig af en række prominente nulevende komponister. Hardenberger er blevet kaldt for: “the cleanest, subtlest trumpeter on earth”. H.H er også professor på Malmø Musikkonservatorium
17. KLANGFARVE OG SAMKLANG
Hvis man forestiller sig klangen fra et kor, hvor alle 4 stemmer klinger så godt sammen, at at den ene stemmer glider over i den anden, så kan man grafisk vise det med en KLANGPYRAMIDE:
Lidt ligesom begrebet fra renæssance-tiden med en instrument-familie kaldet for : CONSORT. Det samme kan siges om strygerne i et symfoniorkester:
Det samme gælder også alle ”saxhornene” eller instrumenterne i det britiske Brass Band (bortset fra basuner), dvs, cornetter, flügelhorn, bariton og euphonium og basser (tubaer)
Hos træblæserene er nærmest det modsat, med forskellige klangfarver og næsten kalejdoskopiske kontraster, i renæssance-tiden kaldet for BROKEN CONSORT. En træblæserkvintet kunne se således ud:
– men ser vi på symfoniorkestrets ”gamle” messing-instrumenter placerer de sig imellem ”consort” og ”broken consort”.
En messingkvintet kunne se sådan ud:
Først og fremmest ser messinginstrumenterne meget forskellige ud: Sopran-instrumentet (trompeten) spiller med ventiler og fremadrettet klangstykke, alt-instrumentet (valdhornet) spiller med en hånd i det bagudvendte klangstykke, tenor-instrumentet (basunen) spiller med træk i stedet for ventiler, og tubaen spiller med klangstykket opad. Alligevel spiller de ret godt sammen, men alle 4 instrumenter har deres arketypiske karakter og nærmest symbolske betydning i behold.
DET FORNEMME, DET KOMISKE og DET SAKRALE
I tidens løb er messinginstrumenter blevet brugt som symboler for de mest forskellige ting
I dag er symbolikken dog kun en del af deres klingende fremtoning, for i dag kan alle messing-instrumenter udtrykke næsten hvad som helst – også det direkte modsatte hvad man forventede af dem ud fra deres udspring.
MESSINGINSTRUMENTERNES
GRUNDKARAKTERER
TROMPETEN
har været et
signal-givende militaristisk herre-instrument.
Trompeten opfattes stadig også som en budbringer:
– men kan også fremstå som et meget folkeligt instrument:
VALDHORNET
har traditionelt været forbundet med jagt og natur:
– og er derefter generelt blevet et naturbeskrivende lyrisk instrument. I nyere tid har det vist sig i musikken til mange western-film og i 1978 hvor hornets klang blev direkte populær som en vigtig ingrediens til signatur-melodien fra TV-serien Dallas:
– og i dag kan hornet ses og høres i helt nye sammenhænge som f.eks. her ved et ”jazz-horn-symposium”:
BASUNEN
har været et dommedagsinstrument, en ophøjet røst fra det himmelske (eller fra underverdenen)
og englenes foretrukne instrument:
– Men bl.a. med sine “glissandi” (glidetoner) optræder den i andre sammenhænge med et mere jordnært og direkte løssluppent udtryk som f.eks. her:
TUBAEN
Som den sidst ankomne messinginstrument var tubaen først og fremmest et effektivt basinstrument, og uden de andre instrumenters symbolske betydning har tubaen kunnet opfattes lidt som ”klovnen i cirkus”:
– eller som en ”klumpedumpe”:
Et stort instrument!
Et komisk instrument?
Det er derfor der er mange fordomme om “tubisme” – heldigvis er tubaister meget selv-ironiske !
Det tog lang tid før end der blev skrevet seriøs solomusik for tuba,
men allerede Richard Wagner kunne bruge den til noget dramatisk som dragen Fafners røst:
– men i dag kan tubaen også udtrykke noget så langt fra sin oprindelse som f.eks.
en ”alfe-agtig” lethed og elegance:
DANSK MESSINGHISTORIE
18. MUSIKMUSEET
Hvis man har lyst til at se på gamle instrumenter, kan det varmt anbefales at besøge MUSIKMUSEET der har en imponerende samling, bl.a. mange af de messinginstrumenter der er blevet præsenteret her på disse sider. Museet deler det gamle radiohus med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og ligger på Rosenørns allé 22, Frederiksberg, og er åbent lørdag og søndag kl.10 – 17
På Musikmuseets hjemmeide findes oplysninger om ændringer af åbningstider og mulighed for at søge i bibliotekets online-database.
19. EFTERSKRIFT
I dag forener messingblæsere gerne en national-, historiserende stil med international blæseteknik. Man kan ved hjælp af instrumentvalg farve klangen ud fra stil og historie – lige fra at bruge “historiske instrumenter” til at bruge de mest moderne instrumenter. I dag er der også en langt mere udviklet stilsans, så man så at sige kan spille “Debussy som i Paris og Brahms som i Berlin”. På denne måde kan man gøre oplevelsen af musikken større – både for den tilhøreren og for den udøvende selv! I denne messingblæseinstrumenternes historie har jeg ud fra et historisk perspektiv valgt mest at præsentere forgange musikere, men det skal understreges at der i dag er virkelig mange meget dygtige og virtuose musikere, ensembler og orkestre, både klassiske og rytmiske, og de står på ingen måde tilbage for deres forgængere – tværtimod !
