Mogens Andresen

 

 


FUNDET AF LURERNE

Lurerne stammer fra bronzealderen (ca.1000 f.Kr.), er 3000 år gamle og således et af verdens ældste instrumenter. Lurerne er støbt af bronze og er altid blevet fundet parvis. De første seks lurer (altså tre par) blev fundet af bonden Ole Pedersen 1797 under tørvegravning i Brudevælte Mose nord for Lynge i Nordsjælland. Lurerne fandtes liggende to og to i en dybde af ca. 1,5 meter under tørven på, hvad af Amtsforvalter Arentz i brev til Amtmand, Geheime Conference raad Levetzow af 15.juni 1797 benævner “blåler”. At fundene er gjort på overgangen mellem “blåler” og tørv tyder på, at genstandene er nedsænket i mosehullet, medens det stadig var en sø og før denne begyndte at gro til. I et senere brev hedder der:

“Ved endvidere at grave i Brudevelte Mose, har Gaardmand Ole Pedersen fundet Mundstykkerne eller den øvrige halve Deel af de krumme Metal Horn, som jeg under 15de. d.m. tilsendte Deres Excellence. Bemeldte Mundstykker, som herved underdanigst tilstilles Deres Excellence, er fundet omtrent 5 Alen (omtrent 3 meter) fra det sted hvor Hornene laae, i samme dybde og istæden for at Hornene laae toe og toe sammen, fandtes alle 6 Mundstykker samlede og hvorved man fandt Sportil at samme havde været bundet tilsammen med et treflette Baand”.

TEGNING DER VISER HVORDAN DE 6 BRUDEVÆLTELURER BLEV FUNDET

MED UNDER- OG OVERDELE BUNDET SAMMEN

KORT OVER FUND AF LURER. DER ER FUNDET CA. 60 HELE ELLER DELE AF LURDELE, OG ALLE ER FUNDET PÅ DANSK JORD ELLER DELE AF SVERIGE OG TYSKLAND DER TIDLIGERE HAR VÆRET DANSK

BRUDEVÆLTELUR

 

FREMSTILLING

Fremstillingen af lurer krævede en høj grad af håndværksmæssig kunnen. Formodentlig er kunsten at støbe lurer blevet udviklet og forfinet over meget lang tid. Lurerne repræsenterer de ypperste bronze-objekter, som indtil nu er kendt. De er støbt ved hjælp af en teknik kaldet a cire perdue (med tabtvoks). 
Ved teknikken udføres lurdelene i voks med en indre – og en ydre kappe af ler. Kappe og kerne holdes på plads af flere kernestøtter (små tynde søm) under støbeprocessen, hvor voksen bliver erstattet af bronze. Lurerne er støbt i enheder, som så er enten støbt sammen eller samlet i en muffe. Disse samlinger kan ofte slet ikke ses på overfladen, da de er skjult med rillede bånd, muffer eller er udført så perfekt, at de kun kan ses på røntgenfotografier. Teknikken med at støbe rør var kendt i antikken, men gik siden tabt, for først at genopdages omkring ca. år 1400.

ANVENDELSE

Alle lurerne er fundet i moser sammen med smykker og våben, antageligt som offer-gaver. Lurernes svungne form fremstår som en kopi af dyrehorn, men man ved intet om hvad man egentlig har brugt instrumenterne til – det har formodentlig været til religiøs eller ceremoniel brug.

MALEREN LORENZ FRÖLICH (1820-1908) BESKRIVER LURER ANVENDT UNDER KAMP

– UDSNIT AF FRISE PÅ FREDERIKSBERG RÅDHUS

LURERNE’S MUSIK

Lurerne fungerer ligesom messingblæseintrumenter (trompet, horn, basun og tuba). Ved at puste og “summe” med læberne i det tragtformede mundstykke kan man spille “naturtone-rækken”, som man kender det fra et signalhorn eller fra et jagthorn – ca.8 toner.
Man ved ikke hvad der har været spillet på lurerne eller hvor dygtige bronzealderens musikere været. 
Når 2 forskellige naturtoner spilles samtidig dannes der dur- og moll agtige samklange som harmonerer godt med vor tids musikopfattelse. Faktisk bygger den vesterlandske musik på naturtone-rækken, så det kan være vanskeligt for os at forstille sig at man slet ikke har spillet tostemmigt, – om ikke andet så ved en fejltagelse. Men traditionel indisk- og kinesisk musik bygger slet ikke på naturtone-rækken. Når man i dag spiller på 2 ens instrumenter der kan minde om lurerne der, spiller de 2 instrumenter enten unisont (- altså det samme samtidigt) eller de skiftes til at spille.

HELLERISTNINGER

Lurerne er afbilledet på de såkaldte helleristninger – religiøse billeder, der blev indhugget i sten i bronzealderen. De er ikke ristet eller ridset, men hugget med en håndstor sten.

HELLERISTNING DER VISER ” TO SKIBE. PERSON Nr. 2 FRA VENSTRE I DEN ØVERSTE BÅD KUNNE VÆRE EN LURBLÆSER

HELLERISTNING MED 3 LURBLÆSERE

HEIMDAL OG GJALLERHORNET

Ideen om et messingblæseinstrument som signalgiver optræder allerede i den nordiske mytologi. Guden Hejmdal har en fantastisk hørelse (han kan høre græsset gro!) og derfor optræder han som gudernes vagtmand. Han holder vagt for enden af regnbuen Bifrost og overvåger at ingen udefra sniger sig ind i Gudeboligen Asgård. Når han skal slå alarm blæser han i “Gjallarhornet”. Tegneren Lorenz Frölich (1820-1908) tegnede i 1895 Hejmdal med  Gjallerhornet som en lur  holdt med nedadvendt klangstykke: 

LURERNES NAVN

  Betegnelsen “lur” er af nyere dato – det blev anvendt af arkæologer i begyndelsen af 1800-årene. Oprindeligt stammer udtrykket fra de islandske sagaer, hvori det hedder at “krigerne kaldtes til kamp med luren”, – en betegnelse der således er ca.1500 år yngre end lurerne selv. Det var museumslederen Christian Jürgensen der i 1836 indførte betegnelsen “lur” i et museumskatalog.

CHRISTIAN JÜRGENSEN (1788-1865)

LURERNE FÅR STATUS SOM DANSK NATIONAL-INSTRUMENT

ANGUL HAMMERICH (1848-1931)

I begyndelsen af 1900-tallet skabtes ideen om lurerne som dansk national-instrument, til dels gennem musikvidenskabmanden Angul Hammerich . De 2 musikere fra Det Kgl. Kapel Anton Hansen og  August Petersen optrådte på lurer, endda på Nationalmuseets egne originale instrumenter, og i 1925 fik Angul Hammerich  foranlediget en indspilning der udkom 1926.

BOG OM LURERNE

Hvis man vil vide mere om lurerne kan bogen “BRUDEVÆLTELURERNE – VERDENS FØRSTE OG STØRSTE LURFUND” varmt anbefales. Her kan man læse om lurernes historie, om brugen af luren på tegninger, malerier, plakater m.m. og om den symbolske betydning lurerne har haft. Selv om bogen er koncentreret omkring “brudevæltelurerne”  fortælles der også om andre lur-fund.

Flere af denne sides illustrationer stammer fra denne bog.

Bogen er udgivet af: Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune Kirkehavegaard, Kirkehaven 10, Lillerød, 3450 Allerød  info@lafak.dk.

Bogen kan bestilles fra hjemmesiden  http://www.lafak.dk/index.asp?DocumentID=196&SubID=202

LURERNE I DAG

Alle de gamle originale lurer befinder sig i dag på Nationalmuseet i København. En af Brudevælte lurerne blev dog under indviklede diplomatiske og udenrigspolitiske manøvrere foræret til den russiske zar Nikolaj 1. i 1845 via den danske oldsagskommision hvis præsident var kronprins Frederik, den senere Kong Frederik 7. Kommissionens medlemmer bifaldt Kronprinsens forslag om at afgive en af “Krigslurerne” med den begrundelse, at den “var aldeles ligesom en af de andre”. Kronprins Frederik bemyndigede så Prins Frederik af Hessen, som stod for at rejse til Rusland, egenhændigt at overbringe luren, der i dag befinder sig i Erimitagemuseet i Skt. Petersborg.

LURERNE PÅ NATIONALMUSEET